« Tilbage til søgeresultaterne
D. K.s Historie
I de senere Aar har jeg ofte tænkt paa, at en af de allernærmeste og smukkeste Opgaver for D. K. at tage op til Foreningen kan fejre 50 Aars Jubilæum i 1922, maatte være at faa skrevet en 2. Del af D. K .s Historie for de sidste 10 Aar. Jeg har dog stadig tænkt, at Fællesstyrelsen sikkert i Tide vilde opfordre Fru Lemche til at skrive denne 2. Del af Historien, ligesom jeg ogsaa har ment, at der var andre af D. K.s Medlemmer, der var nærmere til at komme med denne Opfordring end jeg. Anledningen til, at jeg skriver disse Ord nu, er den Artikel, der stod i forrige Nr. af Bladet: De mange og - - - de rigtige. Af den fremgaar det
nemlig, at Fællesstyrelsen endnu ikke har truffet nogen Bestemmelse i saa Henseende.
Det er beskæmmende for alle os, der er Medlemmer af D. K., at de 1800 Eksemplarer af D. K.s Historie gennem 40 Aar som udkom i 1912, ikke for længst er udsolgt.
Det første, jeg foretog mig, da jeg i 1912 kom med i Arbejdet før D. K., var at anskaffe mig den Bog. Jeg var den Gang saa ukendt med Forholdene, at jeg bestilte Bogen gennem vor Boghandler i Stedet for gennem D. K.s Hovedkontor. Jeg fik den ogsaa efter lang Tids Venten. Saa snart jeg havde læst den Bog grundig igennem, var jeg klar over, at jeg vilde arbejde i D. K.s Tjeneste saa meget som min Tid og mine Kræfter tillod det. Jeg kan ikke forstaa, at noget Medlem af D. K. kan undvære den Bog.
Bogen er jo skrevet af Gyrithe Lemche, og den er saa fængslende og underholdende, saa enhver kan læse den med Interesse, og alle Medlemmer af D. K. bør læse dem øg bør eje den.
Maa jeg her have Lov at komme med det Forslag til alle Kredsformænd i D. K., at vi nu førsøger at faa Resten af D. K.s Historie solgt hurtigst mulig. Prisen kan ikke afskrække nogen, da den kun koster 2 Kr. og er paa 336 Sider.
Det er dernæst mit Haab, at Fællesstyrelsen vil finde, at det er en af de Opgaver, som den ikke kan afvise, at faa skrevet 2. Del af D. K.s Historie.
Der er jo sket meget i de sidste 10 Aar, ogsaa indenfor D. K.
Det allervigtigste, at vi Kvinder har faaet Valgret lige med Mændene, bør dog optages i Historien, saa snart som mulig.
Der findes vist saa mange gode Billeder af Kvindernes Tog til Amalienborg 5. Juni 1915, af den ny Rigsdags Aabning og i det hele taget af Begivenhederne i den nyere Tid, saa Bogen kunde blive rigt illustreret, hvad jo vilde være meget ønskeligt. Ligesaa synes jeg, det vilde være af stor Betydning, om der var en Beskrivelse, kortere eller længere, af alle de Fællesmøder, der er holdt i D. K. Mange vilde sikkert ogsaa ønske, at der kom en ganske kort Beskrivelse af alle D. K.s ca. 130 Kredse.
At 2. Del af Historien vilde blive betydelig dyrere end 1. Del, kan jeg nok tænke mig; men jeg tror dog, den af flere Grunde vil blive lettere at sælge end l. Del.
De fleste Mennesker har nu en Gang mere Interesse for den nyere Tids Historie end for den ældre Tids. Endelig maa det jo ogsaa antages, at alle, som har 1. Del, straks vil sikre sig 2. Del af Historien.
Tjæreby i December 1918.