« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindens Stilling til Spørgsmaalet om Lehns og Stamhuses Overgang til fri Ejendom
Et af de Spørgsmaal, som Kvindebevægelsen altfor lidt har haft sin Opmærksomhed henvendt paa, er Kvindens Ret til at komme i Besiddelse af Danmarks Jord. D. K. har ganske vist i 1909 udvirket, at Adgangen til de statsunderstøttede Husmandsbrug ogsaa kom til at staa Kvinder aaben, dog kun ugifte, men burde heller ikke have forsømt at faa Kvinder indvalgt i den Kommission som nedsattes samme Aar for at udarbejde en Betænkning om Regler for Len, Stamhuse og Fideikommisgodsers Overgang til fri Ejendom, thi de hidtil gældende Bestemmelser med Hensyn til Arveligheden af Danmarks
bundne Jord har forurettet Kvinderne paa det dybeste, og det er af Vigtighed, at der vaages over, at ingen gammel Uret gaar igen i de nye Lovbestemmelser, som i en nær Fremtid kan ventes. At en saadan Ængstelse ikke er ugrundet fremgaar af, at af de fire Grupper, hvori Kommissionens Betænkning delte sig, de to fastholdt at den ved Godsernes Overgang substituerede Kapital skulde undergives de for Majoratsgodser gældende Arveregler.
Den eneste Kvinde indenfor dansk Kvindebevægelse, som med interesseret Opmærksomhed har fulgt dette Spørgsmaal, er
D. K.s tidligere Formand, Astrid Stampe Feddersen. Paa hendes Opfordring har D. K. nedsat et Udvalg, der skal undersøge, om D. K. kan foretage sig noget i Kvindernes Interesse, naar der formodentlig i en nær Fremtid fremkommer et Lovforslag om Lens- og Stamhuses Overgang til fri Ejendom. Men Astrid Stampe Feddersen har ikke blot paakaldt D. K.s Hjælp, men hun har selv i Sommer i Gads Danske Magasin skrevet en interessant Artikel om Kvinders Stilling til Spørgsmaalet, som Kvindesagens Kvinder vil have Udbytte af at læse. Hun paaviser i denne, hvorledes Kvindens borgerlige Stilling i Middelalderen og paa Reformationstiden ikke afveg fra Mandens ligesom hun ogsaa som Lensbesidder havde samme Rettigheder, og hun nævner Eksempler paa flere Kvinder af de gamle Adelsætter, som med stor Dygtighed har styret deres Arvegodser. - Med Enevældens Indførelse begyndte imidlertid Tilbøjeligheden til at lade Husfruen forsvinde bag Manden i Retsforholdet og Chr. Vtes Danske Lov satte i denne Henseende Kronen paa Værket ved at indføre Fælleseje mellem Ægtefæller, saaledes at Manden havde Eneraadighed over Fællesboet. Ved Oprettelsen af Chr. Vtes nye Højadel, blev der bevilget Grever og Friherrer Majoratetsret, hvorved Godset gaar udelt til én, - Mand forud for Kvinde, Mandslinie forud for Kvindelinie. Det var for at bøde paa denne Uret mod Kvinderne, at de adelige Jomfruklostre oprettedes „som en Nødhavn for Overklassens Døtre”. Det forekommer os, at D. K. burde sikre sig et vist Antal Særtryk af Artiklen og sprede den blandt sine Medlemmer, saa meget mere, som dets vanskelige økonomiske Forhold ikke tillod det selv at paatage sig Udgivelsen, hvorved Skriftet kunde være blevet indlemmet mellem D. K.s Række af Smaaskrifter.
