Normalarbejdsdag.
Iblandt de Fordringer, som Arbejderne stiller over hele Verden, er sikkert ingen mere berettiget end Fordringen om en Normalarbejdsdag, og vi vil oprigtigt ønske, at oplyste Kvinder i alle Samfundslag tilfulde vilde sætte sig ind i Betydningen af dette store sociale Spørgsmaal, saa de ikke blot betragtede Sagen sympatetisk, men ogsaa vilde sætte deres Kræfter ind paa at vende den offenlige Mening til Gunst for denne heldige Samfundsreform.
I Dag, den 1ste Maj, vil denne Fordring lyde fra Millioner Arbejderes Læber. Der vil blive krævet som en Menneskeret, at Staterne ved Lov skal fastslaa Normalarbejdstiden til 8 Timer daglig, og hvor forskellige Klima, Arbejdsforhold og Nationer end kan være, saa er Sagen dog lige berettiget og bør vinde den største Tilslutning blandt alle oplyste og tænkende Mennesker. Rundt om i Udlandet er Avtoriteterne paa Benene for at hindre den store Arbejderhær i at rykke frem med sin menneskelige Fordring. Soldaternes Skydevaaben og Politikniplerne er rede. Man stiller sine Tropper op paa aabne Pladser og Gader, eller man lægger dem paa Lur i Baghold for at lade dem springe frem, om den sammenstimlende Mængde skulde raabe lidt for højt, eller om Haabet og Begejstringen for deres berettigede Krav et Øjeblik skulde forføre dem til Sejrsraab. I Frankrig - Republikens Land - har man forbudt al offenlig Demonstration og Gadeoptog. Man frygter - ja, hvad frygter man? - Kan det skade Samfundet, at dets nyttigste Medlemmer gør et lille Skridt frem ad til en mere menneskeværdig Tilværelse ?
Maa det ikke glæde ethvert tænkende Menneske, at Haandværkeren, der bygger vore Huse, Minearbejderen, der henter vore Kul og vore Metaller frem fra Minerne, de Arbejdere, der losser vore Skibe, og som i deres Ansigts Sved hjælper os til vore daglige Fornødenheder, at de dog faar en lille Betingelse mere til Muligheden for et Familieliv.
Heldigvis stiller vi os anderledes i Danmark; saa godt kender dog Autoriteterne og Folket her hinanden, at alle véd, vi er et fredelskende Folk, hos hvem et venligt og mildt Ord altid finder et godt Sted, selv hos de mest demonstrative Arbejdere.
Fordringen om en Normalarbejdsdag er derfor ikke mindre alvorlig ment i København og Provinserne, hvor Arbejderne samles, men der er den Forskel, at vi her i Danmark har bedre Udsigt til at faa Normalarbejdsdagen gennemført, netop fordi vi er et lille Folk, der gaar ud og ind i hverandres Hjem. Der er undertiden bleven sagt af Kvindesagens Modstandere, at de danske Kvinder har aldrig haft anden Interesse for sociale Spørgsmaal end Velgørenhedsselskaber. Der er noget sandt heri, men heller ikke den Virksomhed er uden Betydning; den har nemlig givet disse samme „velgørende Kvinder” et grundigt Kendskab til Arbejderens fattige Hjem. Derfor er den oplyste Kvinde hans Ven, derfor forstaar hun hans Fordring bedre end mange Mænd. Hun ser, hvilken uhyre Betydning en Forkortelse af Arbejdstiden har for Hjemmene. Naar Haandværkeren eller Arbejdsmanden kommer tidligt fra Arbejde, er han vel tilmode, han møder i Hjemmet med et lyst Smil. Smaabørnene er ikke komne i Seng. Han faar Lyst til at tage den lille paa Skødet, han glæder sig over Barnets morsomme Pludren og søde Smil. Moderen er glad. Maden nydes i Ro, og den hyggelige Time har knyttet Ægtefællerne nærmere til hinanden. De ser begge lysere paa Tilværelsen.
Der trænges ikke til nogen Opstrammer - der soves ikke sløvt som en Sten, naar Maaltidet er omme, men man begynder næste Dag med Lyst sit Arbejde, fordi baade Sjæl og Legeme har faaet naturlig Hvile.
De, der siger, at Arbejderne vil bruge deres Fritid til Drikkeri og andet ondt, de kender ikke Naturens Love, ti jo mere normalt et Menneske lever, des sikrere vækkes han til højere Interesser. Nedbrydes Mennesket ved Slid og materiel Elendighed, da synker han ogsaa i Lavhed.
Men det er ikke blot Arbejderne, der vil vinde ved en Forkortelse af Arbejdstiden, det er i ikke ringere Grad Middelstanden. Indkøb kan gøres tidligere, Handelsmanden kan lukke sin Bod, Maaltiderne kan indtages tidligere. Kvinderne og ikke mindst Tjenestepigerne faar Fritid - alle vil det gavne.
Samfundet vinder i Sundhed, og Sundhed betyder større Produktionsevne og Selvudvikling - altsaa større Lykke.
Lad os Kvinder lægge vor Stemme i Vægtskaalen for Indførelse af en Normalarbejdsdag paa 8 Timer i Værksteder og Fabriker og i alle offenlige Foretagender, for Kvindernes Skyld, for Børnenes Skyld og for hele Samfundets Vel.
