« Tilbage til søgeresultaterne
Kære Fru Lemche!
De har været her paa Kontoret for sidste Gang som Redaktør! - Vi har haft vort sidste Redaktionsmøde. Og jeg har netop lagt Telefonrøret fra mig efter vor sidste Samtale om det Blad, vi har tjent sammen i fem Aar. -
De mener, vi har aftalt Stoffets Art og Plads. De vil se, jeg har handlet mod vor Aftale. Jeg har uden Tilladelse taget mig Plads til paa de sidste Spalter at sige Dem mit Farvel. De vil ikke finde dette anmassende, men De og Læserne maa tilgive, om Bladets Udsendelse derved forsinkes.
Om Enkelthederne ved vort Samarbejde hverken kan eller vil jeg tale her. Alle, der kender os, ved, at jeg gaar fra dette Samarbejde med den rigeste Høst. Det jeg altid med Taknemlighed og Stolthed vil mindes er den Gavmildhed, hvorved De lod mig faa Del i Deres Tanker og Ideer om den Sag, vi begge tjente. De lærte mig at være modig, og De kunde det, fordi De selv var frygtløs, naar det gjaldt Dansk Kvindesamfund, for hvis Fødder hverken De eller jeg blev trætte af at lægge Kranse til dets Hæder. De har ikke givet mig mit lille Kvindesagspund, men De har lært mig at forvalte det vel.
De ved, hvor gerne jeg var blevet paa min Post ved Siden af Dem. Man har ønsket det anderledes.
Det er umoralsk at ville vinde uden at kæmpe; derfor tror ogsaa jeg, som De, at der kommer et Dansk Kvindesamfund, der vel ikke søger Striden men sandelig heller ikke viger for den, naar Udviklingen og Sagen kræver den. - Om Forholdene fører med sig, at vi mødes i et saadant Dansk Kvindesamfund, ved ingen, men ingen kan heller udslette de Arbejdsaar, der er gaaet.
Jeg har elsket vort Samarbejde og beder Dem i disse sidste Linier i det Blad, De i en Aarrække hædrede med Deres Navn, modtage min inderlige Tak for disse fem Læreaar.
Deres hengivne
