Samfundet og Kvinden.

Om dette Emne holdt Fru Johanne Mejer Foredrag i Mandags i Kvindelig Fremskridtsforening:

I forrige Aarhundrede var Kvindens Stilling til Manden nærmest at betragte som et Første-Tyendes; hendes Karakters Særpræg underdanig Lydighed. Hun saa med hans Øjne, og tænkte hun, tænkte hun hans Tanker. Det fysiske Arbejde i Huset paalagdes hende, i sin Fritid syede hun eller spandt. Hendes Livssyn var snevert, det gik ikke ud over de fire trange Vægge, der dannede Rammen om hendes Liv.

Hvad der bidrog ikke saa lidt til at hæve Kvindens Stilling, var Frihedsbevægelsen i 1848 og den efter denne Tid stærkt florerende Bladliteratur, som, det skal villigt indrømmes, ikke nogen Sinde er bleven hende forbeholdt. Sans for Læsning har Kvinden aldrig manglet; om hun tillige har haft Kritik nok til at vælge rigtigt, bliver et andet Spørgsmaal. Forlange, at hun skulde indlade sig paa bindstærke, videnskabelige Værker, hvortil hun hidtil har savnet Forkundskaber, turde ogsaa være for meget.

Nu til Dags er Kvindens Samfundsstilling væsentlig forskellig fra den tidligere; man er begyndt at betragte hende som Menneske; men naaet til at anse hende for et med Manden ligestillet Individ, er man ingenlunde. Kun naar det gælder Pligterne mod det kære Samfund, er hun god nok. En Kvinde er f. Eks. Næringsdrivende. Hun har da at betale Skat af sin surt fortjente Indtægt, men bestemme over, hvorledes denne Skat skal anvendes, kan hun ikke. I politisk Henseende regnes hun i Rang med Idioter, (blandt voksne Mænd har nemlig kun disse ikke Stemmeret), i ægteskabelig Henseende hører hun ind under de umyndige. Ja, saa inkonsekvent, saa urettærdig er Mændene i selve deres Liberalisme, at de, idet de aabner Kvinden Udsigt til højere Dannelse ved at lukke Universitetets Porte op for hende, paa samme Tid nægter hende Adgang til at naa saa højt, som hendes Intelligens eller Energi kan føre hende. En Kvinde kan blive Jurist, Læge o. s. v.; men hvem sidder her hjemme inde med Dommerembederne, hvem styrer Hospitalerne, hvem forkynder Ordet fra Prædikestolene, trods det, Kvinderne siges at være de mest religiøse: Mænd.

Det er sagt saa ofte, men det kan ikke siges ofte nok: Kvinderne maa selv hjælpe til, om de skal opnaa Ligeberettigelse med Manden. Enhver, der har Døtre, bør se paa disse med de samme Øjne, hvormed de betragter Sønnerne. Pigebørn maa ikke tilbringe deres bedste og kraftigste Aar i Lediggang, blot med at sidde og vente paa en Frier; det er umoralsk at lære sine Børn at betragte Ægteskabet som en slet og ret Forsørgelsesanstalt. Lad den unge Pige faa Udvikling og Oplæring i nyttigt Arbejde, saaledes, at hun kan staa paa sine egne Ben, ernære sig selv, at hun ikke behøver at kaste sig i Armene paa den første den bedste, der krydser hendes Vej, til ubodelig Ulykke saavel for hende som for ham. Ved Kundskaber stiger hendes Selvagtelse og hendes Krav om en højere Moral, hun naar derved op i Niveau med Manden, Ægteskabet bygges paa Sympati og har altsaa større Chancer for at leves i Harmoni.

Vort Maal, Mænds som Kvinders, bør derfor være: Fuldstændig Ligeberettigelse i Samfundet, samme Adgang til Erhverv for Kvinder som for Mænd. Kun paa denne Maade er der Udsigt til at undgaa den skæbnesvangre Krig mellem Kønnene, en Ulykke, der er saa meget føleligere, som den kommer paa Kant med den naturlige Ordning, der er Ømhed mellem Kønnene.

Fru Meyers interessante Foredrag modtoges med stærkt Bifald af den meget talrige Forsamling.