Verdensfredsbureauet.
Bern, den 12. Maj 1892.
Opraab til Kvindeforeningerne.
Kvinder!
Hvilken heldig Indflydelse Kvinden har paa alle menneskelige Fremskridtssager, hvormed hun sysselsætter sig, er saa øjensynlig og almenkendt, at denne Kendsgerning tilstrækkelig retfærdiggør det Skridt, vi tillader os, idet vi, i Verdensfredskongressens Navn, opfordrer Eder til, mer og mer, at samarbejde med beslægtede Foreninger, medens vi gennemlever en Tid, der bærer saa meget skæbnesvangert i sit Skød.
Den 2den Verdenskongres, som blev holdt i London 1890, har udtrykt denne Tanke saaledes:
„I Betragtning af Kvindens store moralske og sociale Indflydelse opfordrer Kongressen enhver Kvinde - som Hustru, Moder, Søster eller Borgerinde - til at understøtte alt, hvad der har Fredens Sikring til Formaal; ellers paadrager hun sig det store Ansvar for Fortsættelsen af Krigstilstanden og Militarismen, som baade forbitrer og fordærver Folkenes Hjemliv. For praktisk at samle og udøve denne Indflydelse opfordrer Kongressen Kvinderne til at slutte sig til de Foreninger, som virker for Fred mellem Folkene.”
Idet Verdensfredsforeningen lykønskede de Blade, som under vanskelige Forhold havde forsvaret Fredens og Retfærdighedens Sag, takkede den i Særdeleshed den af amerikanske Kvinder bestaaende „Womens National Press Association”, og det er med den mest levende Sympati, at den tredje Verdensfredskongres i Rom (November 1891) har modtaget Kvinder som Delegerede for andre Kvindeforeninger.
Vi kender det Ønske, som vi véd, I nærer for at kunne medvirke til at spare det civiliserede Menneskesamfund for Krigens Rædsler og de Ødelæggelser, som de frygtelige Hære foraarsager, baade fra et moralsk Synspunkt og med Hensyn til Folkenes økonomiske Interesser.
Verdensfredsbureauet i Bern (Sveits) vil altid gerne meddele de Oplysninger, som maatte kunne ønskes om Fredssagens Fremskridt, og vi vilde være Eder forbundne, om I stadig vilde meddele det Frugterne af Eders Bestræbelser.
Modtag, ærede Kvinder, vor hjærtelige Hilsen!
Fredrik Bajer (København N.)
Hodgson Pratt (London).
Angelo Mazzoleni (Milano).
Alfred H. Love (Philadelphia).
Elie Ducommen (Bern).
Kommissionen for Verdensfredsbureauet
Adresse:
Bureau internationale de la paix,
Schanzenbuhl N.
Bern (Sveits).