Brev fra Odense.

Fru Redaktør.

Vi har her i Odense en stor Forening i „Fruens Bøge”, med hvis Ledelse her er en Del Misfornøjelse, især fra vi Kvinders Side, som sætter Arbejdet højt, selv om vi maa vælge det i underordnede Stillinger. Jeg beder Dem derfor om Plads for følgende Bemærkninger.

Det kan vel være berettiget, naar en Forening averterer om sine Sammenkomster, da at bemærke: „ikkun Medlemmer have Adgang”, men stødende er det i allerhøjeste Grad, naar, som Tilfældet er her i Odense, Foreningen i Fruens Bøge stadigt Sommeren igennem i Byens Aviser kundgør, til Dels med fede Typer: „Kvindelige Personer i underordnet tjenende Stilling tilstedes ikke Adgang til Foreningens Sammenkomster.”

Kvindelige Personer i underordnet tjenende Stillinger er efter Nutidens og Fortidens Begreber de Mennesker, der kaldes Tjenestepiger, unge Piger, der lader sig fæste for Kost og Løn, og som udretter det Arbejde, Hustruen og Familiens Døtre ikke kan overkomme eller ikke holder af at udføre, fordi det har Prædikatet grovt, og grovt er efter nugældende Sprogbrug simpelt.

Hvad om Foreningen slettede Bestemmelsen og aabnede sine Helligdomme ogsaa for denne „Stand”, hvor interessant da at erfare, hvor mange af dette „simple”, men for Menneskenes legemlige og aandelige Vel saa nødvendige Arbejdes Udøvere der vel meldte sig i Foreningen i Fruens Bøge! Ikke mindre interessant at erfare, hvad disse eneste udelukkede - dog med Undtagelse af Hunde, ti disse maa ej heller medtages ved Sammenkomsterne - jeg mener altsaa, hvad de mælende blandt de udelukkede tænker, tror, siger og „lover” - saadan indvendigt - naar de i Aviserne læser de meget fremhævede Kundgørelser.

Jeg skulde tage meget fejl, om der ikke i disse unge Kvinders Sjæle lægges mangt et Hadets Frø ved slig Fremfærd eller, hvad der ogsaa ligger nær, om der ikke bliver givet mangt et helligt Løfte, omtrent saaledes: „Min Datter skal ikke blive Tjenestepige, skal jeg end lide nok saa meget for at faa hende frem!”

Foreningen i Fruens Bøge har ikke hele Fortjenesten af at bidrage til de utilfredses Forøgelse eller til at skabe et yderligere Aandsproletariat eller til at forøge Klagerne over Mangel paa Udførere af det grove kvindelige Arbejde ved at nedsætte den, der udretter dette; nej, det Ansvar deler den med mange, men det skal ikkun her siges: Hver Gang Foreningen i Fruens Bøge averterer: „Kvindelige Personer i underordnet tjenende Stilling tilstedes ikke Adgang til Foreningens Sammenkomster^”, da har den lagt en knastør Brændepind til den Gryde, der er i Kog Verden over.

Jeg behøver vel ikke at nævne dens Navn!

Odense, 28. Maj 1892.