« Tilbage til søgeresultaterne
Dansk Kvindesamfund og Sønderjyderne
Ord er så fattige, når vi danske kvinder vil udtrykke den store dybe glæde, vi føler ved tanken om, at den tid er nær, da ikke længere ubarmhjærtige grænsepæle skiller os fra vore kære, trofaste søstre i Sønderjylland, men vi skal få lov til frit at udskifte tanker, dele vort åndelige liv med dem, og modtage og give åndelig påvirkning. Dansk kvindesamfund trænger særlig til, at de sønderjyske kvinder skal kende det arbejde, Dansk kvindesamfund har udført i 40 á 50 år for at dygtiggøre Kvinden til den fuldmyndige borgers ansvar og arbejde. Nu hilser vi snart de sønderjyske kvinder velkommen i de fuldmyndige borgeres rækker, og vi føler, at ingen med større ret går ind i de rækker end netop de sønderjyske modne og målmedvidende kvinder.
Og vi ønsker, at både sønderjyske kvinder og mænd skal kende Dansk kvindesamfunds arbejde gennem årene.
På fællesstyrelsesmødet i Dansk kvindesamfund d. 15de dec. 1918 vedtog fællesstyrelsen på forslag af mig, at vi, såsnart Sønderjylland igen hørte til Danmark, skulde sende alle danske lånebogsamlinger, Nordslesvigsk kvindeforening og mulige andre danske kvindeforeninger i Sønderjylland et eksemplar af Dansk kvindesamfunds historie gennem 40 år af Gyrithe Lemcke. Dette vil sikkert være en god begyndelse til, at båndet atter knyttes mellem alle danske kvinder både syd for og nord for den å, som før dannede en unaturlig grænse.
