Der er Forskel,
Naar en Mand er Genstand for Bagvaskelse, saa gaar han til Bagvaskeren og kræver ham til Regnskab, eller han anlægger Søgsmaal imod ham og afventer roligt Udfaldet. Er de begge Forretningsmænd, kan man se dem uden tilsyneladende Bitterhed fortsætte det mulige Forretningsmellemværende, medens selvfølgeligt den private Omgang er afbrudt. Naar Processen er til Ende, og Bagvaskeren ikke har kunnet bevise sit Udsagn, giver dette ikke den Fornærmede Anledning til at hovere. En kølig Høflighed er den dannede Mands Kvittering.
Ikke saa med Kvinden!
Kommer Ondskabens, Smaalighedens eller Misundelsens Udslag i Bagvaskelsens Skikkelse til hende, saa sætter hun sig til at klage og græde, og er hun enlig stillet eller Enke, da kan man oftest høre hende beklage sig over, at hun ingen har til at forsvare sig, hvor hjælpeløs hun er, og hvor ond Verden er. Hendes Veninder tager Del i hendes Smerte og blander deres Taarer med hendes. Hun føler Nag og Bitterhed mod Rygtesmeden, hun hader ham eller hende; hun glemmer aldrig, hvad hun har maattet lide. Kun Tiden eller Døden udjævner Sagen.
