« Tilbage til søgeresultaterne

Formandsmødet 1919

« Se emneord

Formanden Julie Arenholt aabnede Mødet med et hjerteligt Vel­kommen til Kredsformændene og med Tak fordi de var mødt saa talrigt frem.

Efter Afsyngelsen af Sangen: Ej spørges om Kvinden fra gylden Palads, gik man over til Dagens Arbejde.

Paa Fællesstyrelsens Vegne re­degjorde Formanden paa følgende Maade for de Forhandlinger, der var ført mellem den afgaaede Re­daktør og Fællesstyrelsen:

 

Redaktørskiftet.

Naar F. S. har ønsket at rede­gøre for Redaktørskiftet og de For­handlinger, der er ført mellem Fru L. og F. S. saa er det fordi Ind­ledningen til hele denne beklageli­ge Sag fandt Sted paa Fællesmødet i Aalborg, hvor Delegerede fra he­le Landet var tilstede, og naar vo­re Kredse overværede Indlednin­gen, har vi ogsaa fundet det rimeligt og rigtigt, at de fik Kendskab til Sagens videre Forløb, og ikke nøjedes med at blive gjort bekendt med Resultatet.

Paa Aalborgmødet fremkom der - som bekendt - fra forskellig Side en Del Kritik over Bladet, særlig over den Stilling som Bladet  havde indtaget under Valgene og over den Tone, det havde anvendt overfor de politiske Partier og de valgte kvindelige Rigsdagsmænd. Ogsaa Medlemmer af F. S. deltog i denne Diskussion, nogle istemmede Kritikken, andre tog Afstand fra den, men de F. S. Medlemmer der talte, talte paa egne Vegne og ikke paa F. S.s, thi F. S. havde in­gen Stilling taget til den fremsatte Kritik. Resultatet af Udtalelserne paa Fællesmødet blev, at Fru L. meddelte Fællesmødet, at hun ikke ønskede at fortsætte som Redaktør af Kv. og Sf.

Inden F. S. endnu havde haft Lejlighed til at være samlet, mod­tog Fru Stampe-Feddersen som  Formand for F. S. den 18. Juli følgende Skrivelse fra Redaktio­nen af Kv. og Sf.:

 

Kbhvn. d. 11.  Juli 1918.

Til Formanden for Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse.

I Henhold til den ansvarshavende Redaktørs Meddelelse til Fællesmødet i Aalborg d. 13. Juni 1918 tillader vi os herved at meddele den ærede Fæl­lesstyrelse, at vi ønsker at fratræde som Redaktion af „Kvinden og Sam­fundet”, saa snart Fællesstyrelsen har fundet en ny ansvarshavende Redak­tør og Redaktionssekretær.

Paa Fællesmødet blev det udtalt, at Redaktionen ikke syntes at være i Overensstemmelse med Medlemmerne, og Fællesstyrelsen blev opfordret til at benytte sig af den Ret, den har i Følge § 4 i Fælleslovene til at afskedige og ansætte Redaktionen. Da den tilstedeværende Repræsentation for Medlemmerne, nemlig Tillidsmænde­ne, ikke fik Lejlighed til ved Afstem­ning at tilkendegive deres samlede Me­ning, og da Fællesstyrelsen forholdt sig tavs til ovennævnte Henstilling, fø­ler vi os ikke længer sikker paa, at vi har den Tillid bag os, som er nød­vendig, for at vi kan fortsætte vort Arbejde.

Med Ærbødighed

Gyrithe Lemche.           

Th. Daugaard.

 

Kort forinden havde F. S. modtaget en Skrivelse fra 159 Tillids­mænd og fra Aalborgmødet, hvori man anmoder F. S. om at støtte disse Tillidsmænds Bestræbelser for at hindre at nogen afgørende Beslutning m. H. t. Bladets Redaktion blev taget under Formands­mødet i Januar.

Den 18. September afholdtes det første F. S.-møde efter Aalborgmø­det - paa dette oplæstes Skrivel­sen fra de 159 Tillidsmænd, fra 1. Distrikt Skrivelsen og fra Re­daktionen. Det viste sig under For­handlingerne, at F. S. havde meget let ved at opfylde Tillidsmændenes Ønske, idet ikke et eneste af F. S.s Medlemmer ønskede Redaktørskif­te; man vedtog enstemmigt følgen­de Udtalelse til Fru Lemche.

F. S. nar ikke næret Ønske om Redaktørskifte og er i Hovedsagen enig med de Principper, efter hvil­ke Bladet er ledet. F S. anmoder derfor Fru L. om at fortsætte sin Virksomhed som Redaktør.

I en Skrivelse, som Fru L. havde sendt som Svar paa Adressen fra de 159 Tillidsmænd og hvoraf Ko­pi var sendt F. S .s Medlemmer gør Fru L. opmærksom paa, at hun ikke ser sig i Stand til fortsæt­te, med mindre hun kan beholde Frk. D. som Redaktionssekretær, og denne Betingelse fremsatte Fru L. atter paa F. S.-mødet. Overfor denne Betingelse stillede F. S. sig imødekommende - den havde in­tet imod, at Frk. D. fortsatte som Redaktionssekretær - der frem­kom kun nogle økonomiske Betæn­keligheder, som man dog fra Fler­tallets Side haabede at kunne over­vinde. Resultatet af Forhandlin­gerne mellem F. S. og Fru L, blev, at Fru L. takkede for den Vilje til Forhandling, som F. S. havde udvist, og Fru L. lovede at fortsæt­te som Redaktør.

Hvad Fru L.s Udtrædelse af F. S. angaar, da skal jeg blot berøre en enkelt Side vedrørende denne Sag, nemlig de Udtalelser, som Fru L. selv har bragt frem for Medlem­merne og for Offentligheden gen­nem Artikler i Kv. og Sf.

Fru L. skriver i Bladet for 30. Novbr. som Grund for sin Udtrædelse, at det er hendes Overbevis­ning, at det er bedst for D. K., „at den Strømning, som i de sidste Aar stadig stærkere har rejst sig mod hendes Førerskab paa Forretningsudvalgsformandens og Redaktø­rens Plads” faar Lov til at vise sin Vilje og Evne til at finde Frem­tidens Veje osv.

F. S. har givet mig Mandat til at udtale, at et Ønske, som F. S.s daværende Formand paa Mødet d.

18. Septbr. fremsatte overfor Fru L. om at se Fru L. som Formand for D. Kvsf. og samtidig Formand for F. U. mødte enstemmig Tilslut­ning fra alle F. S. Medlemmer, der­som Fru L. selv havde villet, men Fru L. udtalte straks, af hun fore­trak Redaktørstillingen. F. S. var paa det Tidspunkt enige om, at Fru L. var og fremdeles burde væ­re D. K.s Fører. Strømningen mod hendes Førerskab som Fru L. ud­trykker det i Bladet, fandtes ikke indenfor F. S.

Fru L. udtaler et andet Sted i samme Nr. af Bladet, at hun „paa Grund af Uoverensstemmelse med F. S. angaaende Kontoret og dets Ledelse ønsker at udtræde med det samme". F. S. har givet mig Man­dat til at udtale, at dersom Fru L. dermed mener, at F. S. har ønsket Kontoret i Fremtiden ledet efter andre Principper end hidtil, da be­ror Fru L.s Udtalelser paa en Misforstaaelse. F. S. har ingen Beslut­ninger taget i saa Henseende, ja Spørgsmaalet har end ikke foreligget til Drøftelse for F. S.s Med­lemmer.

Den Uoverensstemmelse mellem Fru L. og F. S., som Fru L. saa stærkt fremhæver i Bladet som Motivering for sin Udtalelse, har altsaa ikke været gensidig, idet F. S. ikke har givet Udtryk for en saadan afgørende Uoverenstemmelse med Fru L., hvilket ogsaa vil være bekendt for Medlemmerne gennem den Skrivelse fra F. S. der var of­fentliggjort i sidste Nr. af Bladet. F. S. beklager i allerhøjeste Grad det skete, men Ansvaret kan ikke med Rette lægges paa den. Gennem hele sin Handlemaade overfor Fru L. har den, vist, at den i overor­dentlig Grad paaskønnede hendes Arbejde og ønskede hendes Forbliven.

Fru L. maa derfor selv overfor Formændene redegøre for sine Grunde til at fratræde den Post, som alle Ønskede, at hun skulle beholde. 

 

Punkt 4: Drøftelse af eventuelt Forslag til Fællesmødet 1919 om Ændring i Fælleslovenes § 4.

Paa Lyngykredsens Vegne frem­satte Gyrithe Lemche et Forslag til denne Ændring ang. Forholdet mellem Medlemsbladet og Fællesstyrelsen. Der nedsaltes et Udvalg, der skulde overveje Sagen og fremlægge  Forslag  til  Fællesmødet 1919.

 

Punkt 5: Forespørgsel ang. Forret­ningsførerens Fratræden.

Paa Holstebrokredsens Vegne fremsatte Karen Johansen denne Forespørgsel, der indeholdt 6 Punkter:

1)   Er Frk. Daugaards Fratræden fremkaldt ved, at der har væ­ret noget at klage paa ved selve hendes  Administration af Kontoret?

2)   Har Frk. D. efter Fællesstyrelsens   Skøn   paa   noget   Punkt svigtet D. K.s Program saa det af den Grund er ønskeligt ,at hun ik­ke længere skulde have  en  saa fremskudt Plads i dets Arbejde.

3} Skyldes Frk. D.s Fratræden, at den nuværende Fællesbestyrelse og hun af personlige Grunde ikke har kunnet arbejde sammen paa en saadan Maade, at det efter Fællesstyrelsens Skøn hæmmede D. K.s Formaal?

4)   Mener Fællesstyrelsen, at D. K.s Arbejde i det hele taget vil væ­re bedst tjent med, at Frk. D. ikke tager Del i det, eller mener den, at hendes Evner og Kræfter vilde blive til større Gavn for D. K., hvis de kunde anvendes under andre Former end hidtil, f. Eks. hvis hun blev Medl. af Fællesst.

5)  Hvorledes har Fællesst. tænkt sig Kontorets  Ordning efter Frk. D.s Fratræden? Vil Arbejdet i sam­me Grad som hidtil udgaa fra Kon­toret, eller bliver det for en Del lagt udenfor dette?

6)   Hvorledes og gennem hvem har Fællesst.  tænkt sig at D.  K. skal vedblive at staa i nøje For­bindelse med det  internationale Kvindesagsarbejde ?

Disse 6 Punkter blev af Fællesstyrelsen ved dens Formand besva­ret saaledes:

1) Nej. 2) Nej. 3) F. S.s Flertal mener, at Samarbejdet mellem Kontorbestyreren og Fællesstyrel­sen efterhaanden var blevet saale­des, at dets Fortsættelse vilde vir­ke hæmmende paa D. K.s Arbejde. 4) Paa Fællesstyrelsens Møde den 18. Septbr. 1918 ved Fællesst. føl­gende Udtalelse til Frk. D.:

„Idet Fællesstyrelsen modtager den af Forretningsføreren ind­sendte Opsigelse udtaler den sin varmeste Tak for Frk. Daugaards fortjenstfulde Virksomhed i D. K.s Tjeneste. Da Fællesstyrelsen næ­rer den Opfattelse, at Frk. Daugaard er vokset fra sin Plads som Kontorbestyrer, udtrykker den Øn­sket om at bevare Frk. Daugaards udmærkede Evner i anden Virk­somhed under Dansk Kvindesam­fund."

Udtalelsen oplæstes for Frk. D. paa Mødet den 18. Septbr.

5)  Fællesst. har ikke tænkt sig, at Kontorets Arbejde i Fremtiden skulde begrænses, eller at noget af det Arbejde, der tidligere er udført af Kontoret, skulde lægges andet­steds hen.

6)   Forbindelsen med det inter­nationale Kvindesagsarbejde vil nu som tidligere blive varetaget af de af Fællesst. dertil valgte Repræsen­tanter i de paagældende Udvalg og Kommissioner.

 

Punkt 6: Drøftelse af Forslag til Fællesmødet 1919 ang. Kontingentforhøjelse.

(Ved A. Stampe-Feddersen).

Det foresloges som en Nødven­dighed, at Kontingentet bliver for­højet.  Forslag vil  blive  fremlagt paa Fællesmødet.

 

Punkt 7: Meddelelse om en Agitationsplan.

Anna Westergaard  gav Medde­lelse om en af Fællesstyrelsen vedtaget Landsagitationsplan med det Formaal at skaffe Dansk Kvinde­samfund nye Medlemmer.

 

Punkt 8: Kredsene og Udvalgs­arbejdet.

Elisa Petersen, Næstved, med­delte som Formand for Udvalgene om Børnetilsynet og Værgeraadsloven, at Fællesstyrelsen havde ved­taget at indgive et Andragende til det af Regeringen nylig nedsatte Udvalg til Revision af Plejebørnsloven og Børneloven, hvori Dansk Kvindesamfund anmoder om et ef­fektivt Tilsyn med Plejebørn, samt Hensyn til D. K.s Ønsker ang. Børneloven, særlig ang. de fore­byggende Foranstaltninger.

Som Formand for Udvalget ang.  Famlieretslovgivningen meddelte Astrid Holten Bechtholsheim, So­rø, at Fællesst. havde vedtaget at indsende til Regering og Rigsdag et Andragende, hvori Dansk Kvinde­samfund anmoder om snarlig Fremme af Lovforslaget vedrøren­de Familieretten.

Udvalget ang. „Samme Arbejdsvilkaar for Mænd og Kvinder" meddelte ved sin Formand Julie Arenholt, at Fællesstyrelsen havde vedtaget til den af Regeringen ned­satte Lønningskommission at ind­sende Andragende om samme Arbejdsvilkaar for Mænd og Kvinder baade m. H. t. Løn, Ansættelse og Forfremmelsesbetingelser i de Institutiorier, hvor dette endnu ikke er Tilfældet. Det udtales som D. K.s Opfattelse, at det maa være Statens Pligt som Arbejdsgiver at stille Landets kvindelige Borgere lige med de mandlige og derved gi­ve et Eksempel til Efterfølgelse for private Arbejdsgivere.

Angaaende „Korrespondenterne" henvises til Kv. og Sf. fra 30. November 1918, Artiklen „Samarbej­de mellem Kredsene og Fællesstyrelsen".

 

Punkt 9. Københavnskredsens For­slag om at Fællesstyrelsen i For­bindelse med Kredsformændene søge at vække Medlemmernes In­teresse for de nye Love om Ægte­skabets Retsvirkninger

vakte stor Interesse.

Estrid Hein fremsatte Forslaget og gav samtidig Meddelelse om sit Arbejde som Medlem af den skan­dinaviske Familieretskommission. Plan for Arbejdets Udførelse vil gennem Distriktsformændene udgaa til Kredsene.

 

Punkt 10: Hvad kan D. K. gøre for at der kan blive gjort et Oplys­ningsarbejde for den kommende

Skolelovgivning.

Nærmere Redegørelse for dette Punkt vil følge i næste Nr. af Kv. og Sf.

 

Punkt 11: Forslaget fra Aarhuskredsen om Nedsættelse af et per­manent Udvalg ang. Valglovsæn-dringen henvistes til nærmere Overvejelse i Fællesstyrelsen.

 

Punkt 12: Forslaget fra Grindstedkredsen om en aarlig Fore­dragsturne til Kredsene besvaredes af Fællesstyrelsens Formand med Oplysninger om, at Dansk Kvinde­samfund har sluttet sig til et ny­lig dannet Foredragsforbund; Fæl­lesstyrelsen haaber ad denne som ad andre Veje fremtidig at kunne skaffe de ønskede Foredragsholde­re til Kredsene.

 

Punkt 13: Forslaget fra Vester Nebelkredsen om, at der i Kv. og Sf. en à  to Gange om Aaret redegøres for Dansk Kvindesamfunds Arbejde

modtoges med Velvilje.

 

Punkt 14: Fra Horsenskredsen forelaa ved Formanden Fru Dagsmar Runge - til Fællesstyrelsens og Formændenes store Glæde - en Indbydelse til Fællesmøde i Som­meren 1919.

Endelig vedtoges paa Forslag af Fællesstyrelsen følgende Udtalelse: Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse og Formandsmøde forsam­let i København d. 26de Januar 1919 udtaler sin Paaskønnelse af og sin Tilfredshed med det i Rigs­dagen fremsatte Forslag om Kvin­ders Adgang til Embeder og Stillin­ger og sit Haab om, at dette maa blive gennemført i ikke forringet Skikkelse.

Atter denne Gang fandt For­mandsmødet Sted i Kvindernes Køkken. Salen var overfyldt, og Interessen for Forhandlingen holdt sig frisk trods den lange Dagsor­den; først henimod Kl. 10 sluttede Mødet men fortsattes for de flestes Vedkommende med endnu en Ti­mes hyggeligt Samvær ved Kaffe­bordene, hvor der duftede sødt af rigtig Kaffe.

Det er ikke saa underligt, om det bliver Tradition, at D. K., sam­ler sine Formænd i Kvindernes Køkken; kunde Salen af og til med Nød og næppe rumme de tilstede­værende, saa afbødedes dette For­hold ved at Behandlingen var saa omsorgsfuld og Arrangementet i de hyggelige Værelser nedenunder smukt og festligt. Paa den lykke­ligste Maade blev Middagsgæsterne befriet for at mindes alle Dyrtidsbesværligheder. Appelsinerne, der sammen med smukke Blom­ster gav Bordene Farver,  føltes som en Budbringer fra lyse og varme Egne, som vi længe har væ­ret afskaaret fra.

Som Afslutning paa Dagens Ar­bejde blev det vedtaget paa For­slag af A. Stampe-Feddersen at af­sende følgende Hilsen til sønderjydske Kvinder:

 

„Dansk Kvindesamfunds For­mænd fra hele Landet, samlede til Møde i København, bringer gen­nem Nordselsvigsk Kvindeforening sønderjyske Kvinder den varmeste Hilsen og udtaler vor dybe Glæde over Haabet om snart at skulle se dem iblandt os."