« Tilbage til søgeresultaterne
Nye Bøger
Inga Nalbandian: Den hvide Mark. Armeniens store Jammer, tredie og sidste Bind. 172 S. H. Aschechougs Forlag. København.
Med denne Bog har Inga Nalbandian afsluttet sit Jammersminde om det martrede, skændede, ødelagte Armenien og sat det et Monument i dansk Litteratur, som baade i Henseende til Indhold og Stil er af en uforgængelig Skønhed. Trods de Rædsler hun afslører os, og som vistnok kun de færreste har forestillet sig. Ingen Kvinde maa dog af det uhyggelige Emne lade sig skræmme fra at læse disse Skildringer: Vi bør følge det armeniske Folk paa dets Lidelsers Gang gennem „Bethlehemsmordene" paa de smaa Drenge. Skændselsgerningen overfor de smaa Piger, Pinslerne af de intellektuelle Mænd. Vi maa ikke skaane os selv for i Fantasien at gennemleve det alt sammen, for at vide, hvad et Folk, som endnu taales indenfor det europæiske Samfund, har kunnet tillade sig overfor et uskyldigt, højt kultiveret lille Folk, uden at nogen europæisk Magt har lagt sig imellem; vi maa vide det alt sammen, for at forstaa, at det maa blive alle Kvinders fælles Sag at fordre Oplysning for alt det uskyldige Barneblod som raaber mod Himlen fra Armeniens „hvide Mark". Bogen er tilegnet Præsident Wilson i Tillid til hans Humanitet og Retfærdighedsfølelse. e-e.
Heltinder. Engelske Kvinders Arbejde under Krigen af Barbara McLaren. (Vilhelm Priors Kgl. Hofboghandel).
Det var paafaldende at se, hvordan Krigslitteraturen faldt til Jorden som visnede Blade i samme Øjeblik, Vaabenstilstanden blev sluttet. Folk var trætte - de kunde ikke mere, og de var lettede - de behøvede ikke mere at læse om Krig.
Den Bog, her er Tale om, er skabt af Krigen, men - den bør ikke dele Skæbne med den seneste Krigslitteratur, for den er ogsaa noget andet - den giver mere end et Krigsbillede, den giver paa en betagende Maade Udtryk for noget nyt i Udviklingen, den betegner en Reformation indenfor det engelske Samfund. Enhver Kvinde, der interesserer sig for Fremgang, bør have den i sin Bogsamling.
Selv paa Omraader, hvor Kvinder tidligere har øvet deres Gerning, - f. Eks. som Læger og Sygeplejersker - paavises det, at Krigen har øget deres Styrke ud over Grænser, man ikke tidligere har kunnet tænke sig.
I et af de første Kapitler gives et Billede af vor nuværende engelske Gesandts Frue, Lady Paget, under hendes Ledelse af serbiske Hospitaler. Paa sit Hospital i Uskub holdt hun Stand, da alle andre mente, at Flugt var uundgaaelig. De østerrigske Hære fejede ind over Landet, Bulgarerne kom fra Øst - den Nat, da Faren var størst, hedder det, at „Lady Pagets Vilje var det eneste faste Punkt i den almindelige Vaklen. Ved at pleje Tyfuspatienter bliver hun selv smittet. Hendes Sygdom føles som en national Ulykke. Bønderbørnene langt borte fra Krigsskuepladsen lærer at bede for hende, ogsaa i Synagogerne afholdes Bøn om hendes Helbredelse.
En Leder af Ambulanceafdelinger, Mrs. Stobart, undgaar med Nød og næppe at blive skudt som Spion. Under det fortvivlede serbiske Tilbagetog er hun i tre Maaneder i Spidsen for sin Kolonne, kæmpende for at skaffe Plads for den ad bundløse, overfyldte Veje. I en og tyve Timer havde hun været i Sadlen, da hun naaede Montenegros Bjerge, hvor Kvalerne blev uden Lige. Det menes, at 10,000 Mennesker fandt Døden mellem disse Bjerge.
Bogen fortæller om mange af den Slags Kvinder. Men medens de kæmper ude, saa udfører deres Søstre i England det Værk, der gør det muligt, at Krigen kan føres til Ende. Over 700,000 Kvinder er optaget ved Ammunitionsarbejdet. De enkelte Kvinder er beskæftiget ved de fineste Maalninger - det drejer sig her om en halv Tusindedel af en Tomme Metal - og de store Skarer udfører det mekaniske Arbejde.
Miss Catterell leder en af de første Fabrikker for Eksplosionsstoffer, anlagt i en fjernt, sumpet Egn paa Grænsen af Skotland. De første Arbejdersker bliver anbragt i en primitiv Bungalow, men det er Sommer og Humøret godt. Da Bogen skrives er Fabriksomraadet som en By, med 64 Hospitier og 30 Bungalows.
Saa er der de kække Motorkører. „Personlig mener jeg," siger én af dem, „at det er et sundt Liv, hvis man er stærk nok til at dø i et Nu." Andre rider Heste til - en lige saa usikker Tilværelse.
Mrs. Gaskell er den, der sætter Lejr-Bibliotekerne i Gang, Arbejdet begynder smaat og udvikler sig til et uhyre System. Bøger forsendes til alle Fronter, til Soldater paa Søen, i Fangenskab og paa Hospitaler. „Biblioteket har aldrig afslaaet en Begæring," siger Mrs. G., „ikke engang da det gjaldt at afsende 20,000 Bøger, i fire og tyve Timer."
Lady Baden-Powell deler sin Mands Interesse for Spejderne - det er de kvindelige Spejdere, hun leder, og storslaaet er Kvindernes Arbejde ved Fronten i K. F. U. M.s Tjeneste. „Foreningen sendt fra Himlen," kaldes den i et Brev fra en Tommy til hans Hjem.
Men det vil føre for vidt at komme ind paa alle de Omraader, som denne Bog behandler. I England har Samfundets Maskineri i Krigsaarene gaaet rundt paa Land og i By ved Kvinders Hjælp, og om alt dette fortælles der.
Vi kan kun endnu en Gang raade vore Læsere til at gøre sig bekendt med denne forunderlige Indsats fra alle Samfundslag, den har faaet verdenshistorisk Betydning.
Bogen er smukt udstyret, forsynet med mange Billeder og foreligger i omhyggelig Oversættelse ved Hilda Buhl.
