For og om Kvinder.
(Sluttet.)
Miss Barton kom tilbage til sit Fødeland og organiserede Amerikas „røde Kors” Samfund og blev selvfølgelig valgt til dets Præsident. Ved en Overenskomst mellem Nationerne er hendes Samfund lige saa vel som det evropæiske Modersamfund anerkendt, og dets Agenter er fritagne for de almindelige Udgifter, som ellers paaligger andre Rejsende, og i Krigstid for at overholde de Regler, som ellers holdes oppe angaaende Kommunikation mellem fjendtlige Lejre.
I 1883 udvalgte Guvernør Butler Miss Barton til Overbestyrer ved Reformfængslet i Sherburn, Mass. Miss Barton modtog Stillingen modvilligt og kun efter indtrængende Opfordring af Guvernøren og mange Filantropister, at hun skulde hjælpe til ved dette ædle Værk i den Tid, da Hjælp var mest nødvendig. Hendes Bestyrelse af denne Institution var saa tilfredsstillende, at Legislaturen foreslog, at Kassererens og Økonomens skulde overdrages Overbestyreren saaledes, at Miss Barton blev valgt til at udføre alle de tre Hverv.
I 1884 blev det overdraget Miss Barton og hendes Samfund at lette Nøden blandt dem, som led ved Oversvømmelserne af Ohio og Missisippi. Hun blev sendt som Delegat til den internationale
Freds-Kongres, der holdtes i Genf samme Aar. De Forenede Stater paalagde hende det ærefulde Hverv at skrive Historien om „det røde Kors”, som hun da ogsaa gjorde, og den blev trykt efter Paabud af Kongressen. Efter de store Ildebrande i Michigan, Cyclonerne i Texas, Jordskælvet i Charleston og den rædselsfulde Ulykke ved Johnstown var Clara Barton og Søsterskabet af det røde Kors altid de førtse paa Ulykkesstedet, og Folk gav sig øjeblikkelig ind under deres beskyttende Omsorg. Hvor som helst Ild eller Oversvømmelse eller Pest bringer Død og Elendighed i amerikanske Hjem, planter Clara Barton det røde Korss Banner.
Denne simple, fordringsløse, selvopofrende Kvindes Liv er et af de smukkeste, som Verden har været Vidne til. Hun vil gaa bort; men et saadant Livs Arbejde vil aldrig kunne udslettes af Menneskehedens Historie.
Sumner skrev en Gang om Clara Barton: „Hun har en Statsmands Talent, en Generals Overblik og en Kvindes Haand og Hjerte”.
Som Invalid efter sit lange, utrættelige Arbejde under Krigen skrev Clara Barton fra Genf i Sveitz følgende:
„Til de Forenede Staters tilbagevendte Soldater: „Da I var svage, og jeg var stærk, arbejdede jeg for Eder. Nu er I stærke, og jeg er svag. Fordi jeg arbejdede for Eder, beder jeg Eder nu om Eders Hjælp. Jeg beder om Stemmeret for mig og mit Køn. Som jeg stod hos Eder, beder jeg Eder nu staa hos mig og mine”.
Clara Barton.
Naar vil Amerikas Veteraner høre denne Bøn?