Ferie-Kursus i Fransk.
Vi henleder Læreres og Lærerinders Opmærksomhed paa Frøken Mélanie Borrings Ferie-Kursus i Fransk, som tager sin Begyndelse den 18de Juli. Frøkenens sjældent smukke Sprog og nøje Kendskab til det franske Folk og dets Literatur er saa vel kendt i Danmark gennem hendes offentlige Oplæsninger og hendes Virksomhed som Lærer, at det næppe trænger til at bemærkes, men hvad maaské ikke alle véd, er, at Frøken Mélanie Borring har et helt andet Syn paa Undervisningsmaaden end den almindelige her hjemme; og som i høj Grad letter
Lærerens Arbejde samtidig med, at det bliver baade Leg og Fornøjelse for Børnene. At der efter Anvendelse af denne Methode, som Frøkenen kalder „Faire simple", for Børnenes Vedkommende kan fremlægges store Resultater, er en Selvfølge.
Da Betalingen for Ferie-Kursus tillige er sat saa lavt som 10 Kr., bør enhver Lærer, der interesserer sig for sine Elevers Undervisning, og som gæster København, ikke forsømme Lejligheden til at lære Frøken Mélanie Borrings Undervisningsmaade at kende.