« Tilbage til søgeresultaterne
Til Medlemmerne
Jeg vil ikke undlade at meddele Dansk Kvindesamfunds Medlemmer, at jeg har modtaget forskellige Indlæg - bl. a. fra Fru Lemche - hvori Diskussionen angaaende Redaktørskiftet og Kontorbestyrerens Fratræden ønskes fortsat.
Ud fra det Synspunkt, at enhver Meningsudveksling indenfor et Blads Spalter maa finde sin Afslutning, naar den paagældende Sag er belyst fra alle Sider, saa ingen kan være i Tvivl om de udtalte Synspunkter, har jeg i Samraad med Redaktionsudvalget tilladt mig at sende disse Indlæg tilbage. Vi har gjort det i Tillid til, at det tjener Dansk Kvindesamfunds Interesser bedst, at der nu bliver Ro om disse Spørgsmaal, saa D. K. og Bladet under de ændrede Forhold kan faa Frihed til at arbejde sig bort fra det Tryk, som den sidste Tid har været præget af paa Grund af Uoverensstemmelser inden for Ledelsen.
Ønsker vore Medlemmer Diskussionen om disse Spørgsmaal rejst paany, da vil dette naturligt kunne ske paa Fællesmødet til Sommer. Indtil da vil vi hævde vor Ret til at arbejde fremad, og der bøje os for den Kendelse, der vil tage Standpunkt for eller imod vor Handlemaade.
Red.
- - -
I Anledning af nogle Udtalelser, der skal være faldet paa Formandsmødet, hvor jeg var forhindret i at være til Stede, ønsker jeg gerne at oplyse følgende: Jeg har som Dansk Kvindesamfunds Delegerede i Danske Kvinders Nationalraad ikke haft Lejlighed til at udøve nogen Indflydelse paa Bestemmelsen om Nationalraadets Forhold til Bladet „Tidens Kvinder", idet denne blev taget af Bestyrelsen og først bagefter som en fuldbyrdet Kendsgerning meddelt til de Delegerede. Esther Carstensen.