Ny Fredsliteratur.

Med den forøgede Interesse for Fredssagen vokser ogsaa Efterspørgselen efter Læsning, der yderligere kan oplyse de forskellige Sider af Fredssagen.

Dansk Fredsforening har derfor nu allerede udsendt sit 4de og 5te Smaaskrift. Nr. 5 er Bjørnsons Fredsoratorium, som tidligere er anmældt og omtalt her i Bladet, men som ikke før har været at faa som et enkelt Hæfte. Digteren har givet Tilladelse hertil samt til, at hele Indtægten ved Salget tilfalder „Fredsbureauet” i Bern. Det er udkommet i Kommission hos Boghandler Jul. Gjellerup og sælges for 25 Øre. Det mægtige Digt vinder ved atter og atter at læses, og griber Sindet ikke alene ved sin Storhed, men ogsaa ved sin gribende Skønhed af en Moders Følelser, da det nemlig er igennem „Mødre”, Digteren viser Fredssagens Berettigelse. Enhver bør eje dette dejlige Digt; det kan overbevise selv Fredssagens værste Modstandere.

Dansk Fredsforenings Skrift Nr.4 er et værdifuldt lille Skrift af historisk Betydning. Det kaldes „Gladstone som Fredsven” af Overretssagfører Niels Petersen. „The grand old man”, som Englænderne kalder Gladstone, vedbliver at være ung; hans Liv har været og er saa rigt, at hans Tanker og hans Livsbegivenheder er som rige Kilder, hvoraf der bestandig kan øses til almen Interesse.

Gladstones Sympati for Fredssagen har været velkendt for Fredsvenner i Evropa, men at Ministeren ogsaa har taget aktiv Del i Arbejdet ved Alabamakonflikten og derved givet en praktisk Prøve paa sit fredsvenlige Sindelag er maaské mindre kendt for dem, der ikke til Stadighed følger den udenrigske Politik. Forfatteren drister sig endogsaa til at sige, at Gladstone er den Personlighed, der har gjort Fredssagen de største Tjenester og været dens mest indflydelsesrige praktiske Banebryder, skønt den direkte positive Virksomhed for denne først viser sig paa et senere Stadium i Gladstones Liv. Hans levende Sympati for de svage og undertrykte viser hans Stilling til den neapolitanske Regerings Tyranni 1850 - 51. Folket, som af Navn havde en fri Forfatning, blev paa det grusomste undertrykt. Landets mest fortjente Mænd lænkedes sammen med de værste Forbrydere og kastedes i de uhyggeligste Fangehuller, hvor de ofte omkom af Sult og Nød Gladstone, som var i Italien den Gang, offentliggjorde disse Rædsler og vandt hele Evropas Sympati for det forurettede Folk.

Efter at Borgerkrigen i Amerika var endt, syntes en Krig at være uundgaaelig mellem England og Amerika, da Gladstone i 1868 blev Minister Forfatteren siger: havde Gladstone været en Mand for hvem det først og fremmest gjaldt om at bevare sin Popularitet, havde han ikke arbejdet for Freden; ti der gik den Gang en høj militaristisk Bølgegang i England. Imidlertid blev virkelig en Voldgiftsdomstol nedsat, og Alabamasugen naaede en fredelig Løsning, som væsenlig maa tillægges Gladstones faste Holdning i Sagen. Bogen koster kun 35 Øre.

Et tredie Fredsskrift maa vi endnu omtale. Det er „Folkenes Ret til Fred" af Charles Secrétan. oversat af Frederik Bajer, „Bibliothek for de tusind Hjem”.

Bogen er kun et Kapitel af et større Værk, som udkom i 1890 i Anledning af Hundredaarsfesten. Man ønskede nemlig den Gang lige som en ny og gennemset Udgave af den navnkundige „Menneske- og Borgerrettighedernes Erklæring” af 26de Avgust 1789. Hvor højt disse menneskeretlige Fordringer end stod den Gang, saa er Menneskehedens Fremgang i Retsbevidsthed dog gaaet yderligere frem i dette sidste Aarhundrede.

Af Indledningen fremsætter vi følgende:

„Fædrelandskærlighed er en mere eller mindre tvetydig Dyd. Naturen og Historien har frembragt Nationerne, hvis Forskelligheder, dersom de bringes i Samklang (harmoniserer sig), udgør Jordlivets Rigdom og Skønhed. De indbyrdes Modsætninger mildnes; de kunde ikke udslettes uden til Skade for Menneskeheden. Men deres Modstrid foraarsager den et uberegneligt Tab. Fædrelandskærligheden er al Ære værd, saa længe den er den naturlige Form for Kærlighed til Menneskeheden. Men naar den nationale Tradition paatvinger os sine Domme og forstener vore Karakterer, lider Frihedsaanden derunder, de personlige Ejendommeligheder afstumpes, og Menneskeheden bliver saaledes fattigere. Naar Fædrelandskærligheden opblærer sig til Hovmod, bliver den liden og latterlig ”

Bogen er helt igennem filosofisk uden at være tør, indholdsrig uden at bruge mange Ord. Dens Indhold kan maaské bedst betegnes ved „Retten er Freden", „Krigen er Rettens Fornægtelse^”.