« Tilbage til søgeresultaterne

Fra Holland

Af: Martina G. Kramers

« Se emneord

Siden September 1918 har vi et konservativt og noget reaktionært Mi­nisterium i Holland. Dog har Novem­ber-Bølgen skyllet hen over Landet, og Frygten for en mulig Revolution, endog i vort fredelige Holland, har in­spireret Ministeriet til en Iver for Reformer, som har foranlediget Dron­ningen til Udstedelse af en Proklama­tion, fuld af gyldne Løfter, som skul­de opfyldes med en Hurtighed sva­rende til Tidsaanden. Imellem disse Reform-Løfter var 8 Timers Arbejds­dagen og Stemmeret for Kvinder. Imidlertid, efter at have set at det hol­landske Folk ikke var ganske bestemt paa at gøre Revolution, har vor Re­gering ingen Hast, og vort Kvinde-Valgretsforbund har været nødt til at forlange Opfyldelse af det kongelige Løfte.

Den 5. Februar fejrede Kvinde-Valgretsforbundet sit 25 Aars Jubilæ­um, men desværre har det endnu ik­ke haft den Glæde at høste den fulde Løn for sit Arbejde. Kvindernes Frigø­relse er endnu nægtet os, idet vi ikke har faaet Stemmeret, skønt Grundloven har givet os Valgbarhed. Nu kræ­ver Valgretsforbundet altsaa øjeblik­kelig Gennemførelse af en Valglov, som giver Kvinderne Stemmeret.

Imidlertid vil Arbejdsministeren ikke forblive uvirksom. Vorherre har givet ham Magt til at gøre Folket lyk­keligt og bringe ham selv og hans Væl­gere Laurbær! Han har fundet Midler til at gøre dette uden Udgifter for Statskassen, og han foreslaar nu at forbyde Kvinders Arbejde i Butikker og Fabrikker efter Klokken et om Lørdagen. Paa denne Maade beskytter han Kvinderne, imødekommer Ar­bejdsgiverne ved at give dem et Paaskud til at betale deres kvindelige Funktionærer og Arbejdere mindre end Mændene, og han imødekommer Arbejderne ved at give dem en Chan­ce til at faa Kvindernes Arbejde. Det er sandelig en billig Maade at være Velgører paa. De, hvem det gaar ud over, er kun Kvinder uden Stemmeret!
Det eneste kvindelige Medlem af Rigsdagen, Socialdemokraten Suze Groeneweg, har i Kammeret stillet sig i Opposition til Ministerens For­slag med den Begrundelse, at Be­grænsning af Arbejdstiden for alle ved Lukning af Fabrikkerne Klokken et om Lørdagen, vilde være en Velsignel­se for Arbejderne, medens dette ikke gælder for den foreslaaede Begræns­ning af Arbejdet for en Gruppe af Ar­bejdere, idet disse vil blive uheldigt stillet ved en saadan særlig Lovgiv­ning. Kvinderne vil ikke blive bedre, men daarligere stillet ved en saadan særlig Begrænsning af deres Arbejds­tid, naar Mændene vedbliver at ar­bejde.              

« til toppen

Teksttype

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner