« Tilbage til søgeresultaterne

Bøger

« Se emneord

Sigrid Undset: De kloge Jomfruer. -

H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard).

Strindberg skildrer i sin Bog „I En­somhed”, hvordan han gaar igennem Byen og føler sig udelukket fra Forstaaelse og Samliv med andre Menne­sker. „Men,” siger han, „naar jeg saa kommer hjem og sidder ved mit Skri­vebord, da lever jeg.... Jeg lever, og jeg lever mangfoldigt alle de Men­neskers Liv, jeg skildrer, er glad med de glade, ond med de onde, god med de gode; jeg kryber ud af min egen Personlighed og taler ud af Børns Mund, af Kvinders, af gamle Mænds .... jeg lever i alle Tidsrum og har selv ophørt at være til.”

Sigrid Undsets Bøger faar os til at tro, at hun kender Hemmeligheden ved denne for en Forfatter saa dyre­bare indre Kraftudfoldelse, som maa til for at krybe ud af sin egen Person­lighed, ophøre at være til.

Mon der i Øjeblikket findes nogen nordisk Forfatterinde, der kan stilles ved Siden af hende i Retning af For­sagelse over for Fristelsen til at se ude fra og gætte sig ind efter. Hun vilde foragte sig selv, om hun gjorde det. Inde fra begynder hun. Hver lille Krinkelkrog i den menneskelige Sjæl, den mørkeste og den uhyggeligste, hun finder den op, belyser den med Forstand og Hjerte, og saa samler hun sine Resultater og skaber Mennesker, der lever for vore Øjne.

Der er noget af en Missionær i Sig­rid Undset. Ikke saadan, at hun præ­diker - det er langt fra - men hun gør, at Læseren føler sig som havende Medansvar i den Livets bitre Ve, der omgiver os paa alle Kanter, og som hun vil, skal pine og gnave i vort Bryst. Det er saa dagligdags alt sam­men, men Hjerter brister under de dagligdags Oplevelser.

Læs blot om den barnløse Kvin­de, der tager Tøjtens Barn til sig og knytter sig til det med hele sin Sjæls Trang til Kærlighed; og saa kommer Tøjten - i et Lune - nu vil hun have sit Barn. Da det er vanrøgtet ind til Døden, faar den fortvivlede Plejemoder det tilbage, og imens har hendes Mand bedraget hende med den anden.

Saadan er Sigrid Undset. Livets Al­vor kommer til os gennem hendes Bø­ger. Hun ser ikke haardt paa noget Menneske; vemodigt vender hun sig efter den, der har lidt Skibbrud - hun er Kvinders og Børns hjertevar­me dybt forstaaende Talsmand.

De kloge Jomfruer er en gribende Bog.

Den lærer os meget, den giver os meget at tænke over; den bærer Bud fra en Kvindesjæl, der har noget stort og alvorligt at lægge Mennesker paa Sinde.                                          

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner