« Tilbage til søgeresultaterne

Dødsfald

« Se emneord

Thora Davidsen.

Jeg husker hende den Dag, da Nebs Mølle fik sin Indvielse til Feriehjem for Handels- og Kontoristforeningen.

Det var en tidlig Foraarsdag. I Haven blomstrede de første Anemoner, det spirede og groede - der var Sol over Nebs Mølle.

Vogne kørte frem foran Døren med Indvielsesgæster, Biler trut­tede ind i Gaarden, Flaget vajede - der var Fest over Nebs Mølle. Men Sjælen i alt dette, det var Thora Davidsen.

Over hendes lille, ivrige og im­pulsive Skikkelse var der noget af Foraarets Kraft til at bryde igen­nem, selv der, hvor Jorden er haard og frossen. Hun ejede en vaarlig Glæde i sit Sind over at kunne gøre godt, at kunne kom­me andre til Hjælp, en Glæde, der virkede som Sol og gav Grøde til de Foretagender, hun kastede sig ind i.

Thora Davidsen var alle Dage den selverhvervende Kvindes Ven - hun var det lige til det sidste. Hvad har hun ikke udrettet for

de unge Kvinder i Handels- og Kontoristforeningen, i hvis Be­styrelse hun sad i 21 Aar, fra For­eningen blev stiftet - de sidste Aar som Formand.

Hun kendte Vanskelighederne for den unge selverhvervende Kvinde; hun forstod Betydningen af, at der blev skaffet lyse, hygge­lige Forhold for hende, naar Ar­bejdstiden var forbi. Hun forstod Feriehjemmets Værdi, og hun er­kendte, at Boligspørgsmaalet er af en uoverskuelig Betydning for de Unge enligt stillede. Med den Styrke, der var hende egen, var hun til det sidste optaget af Pla­nerne indenfor Kvindernes Bolig­selskab.

Ogsaa Børnene tænkte hun paa. Hun sad i Bestyrelsen for Ferie­kolonierne, Nora Mortensens Min­de. Og hvor Thora Davidsen sad i Bestyrelsen, der blev det altid med en. stor personlig Indsats.

Der er Mennesker, der kan gen­nemføre betydningsfulde Ting ud­adtil, men de har vanskeligt ved at opretholde deres gode Princip­per i dagligt Liv og Omgang.

Saadan var det ikke med Thora Davidsen, dertil havde hun for mange af sit Folks smukke patriarkalske Egenskaber - det ved den Kreds af Kvinder at for­tælle om, som gennem Aarene har haft hende til Arbejdsgiver i den kendte Forretning paa Østergade. Hun havde Interesse for sine Undergivne i en Grad, som hører til Undtagelserne.

Et rigt Forraad af Hjertets Fø­lelser - tilsyneladende uopslide­ligt - havde hun at tage af. Fra dagligt Liv og Interesse udadtil, blev der Hjerterum tilovers til en stor Venneskare, der holdt til i dette i god Forstand gammeldags Søsterhjem, hvor det vil blive tomt for den ene af de tre Sø­stre, der nu er tilbage.

Mange er de, som med Tak vil give Thora Davidsens Minde en smuk Plads i deres Erindring.