« Tilbage til søgeresultaterne

Uddrag af det foreliggende Forslag til Lov om Ægteskab

« Se emneord

Vi gengiver nedenstaaende nogle af de mest omdisputerede Forslag til den ny Ægteskabslov og beder vore Læse­re give sig Tid til at læse dem og be­dømme dem paa Baggrund af den i mange Tilfælde forvirrede og falske Udlægning de har været Genstand for.

 

§ 40.

Det paahviler Mand og Hustru, gen­nem Tilskud af Penge, gennem Virk­somhed i Hjemmet eller paa anden Maade, at bidrage, hver efter sin Ev­ne, til at skaffe Familien det Under­hold, som efter Ægtefællernes Livsvilkaar maa anses for passende. Til Underholdet henregnes, hvad der ud­kræves til Husholdningen og Børnenes Opdragelse saavel som til Fyldestgørelse af hver Ægtefælles særlige Be­hov.

 

§ 41.

Kan Udgifterne til en Ægtefælles særlige Behov og Udgifterne ved de Hverv, som den iøvrigt efter Skik og Brug og Ægtefællernes Forhold har at varetage for Familiens Underhold, ik­ke dækkes af det Bidrag, den selv skal yde ifølge § 40, er den anden Ægte­fælle pligtig at overlade den de for­nødne Pengemidler i passende Beløb ad Gangen. Dette gælder dog ikke, hvis en anden Ordning er paakrævet, fordi Ægtefællen har vist sig uskikket til at forvalte Penge, eller fordi, andre sær­lige Grunde foreligger.

 

§ 42.

Hvad der i Henhold til §§ 40 og 41 overlades en Ægtefælle til Fyldestgø­relse af dens særlige Behov, bliver dens Ejendom.

 

§ 49.

Ægtefællerne er pligtige til at give hinanden de Oplysninger om deres økonomiske Forhold, som kræves til Bedømmelse af deres Underholdspligt.

 

§ 50.

Under Samlivet er hver af Ægtefæl­lerne i Forhold til Tredjemand beret­tiget til paa begges Ansvar at indgaa saadanne Retshandler til Fyldest­gørelse af den daglige Husholdnings eller Børnenes Fornødenheder, som sædvanlig foretages i dette Øjemed. Samme Ret har Hustruen med Hen­syn til sædvanlige Retshandler til Fyldestgørelse af sit særlige Behov. De her nævnte Retshandler anses for indgaaede paa begge Ægtefællers Ansvar, hvis ikke andet fremgaar af Omstændighederne.

Den anden Ægtefælle forpligtes ikke ved Retshandlen, hvis den, med hvem den blev indgaaet, indsaa eller burde indse, at det, som Retshandlen gik ud paa, ikke var paakrævet.

 

§ 51.

Misbruger en Ægtefælle den Ret, som tilkommer den efter § 50, kan Overøvrigheden paa den anden Ægte­fælles Begæring fratage den Retten. Denne skal dog atter tilbagegives den, naar Ægtefællerne er enige derom, el­ler Forholdene har forandret sig.

Overøvrighedens Afgørelse kan ikke gøres gældende mod godtroende Trediemand, medmindre den indtegnes i Ægtepagtsbogen i Overensstemmelse med Reglerne i Kapitel XV.

 

§54.

Forældremyndigheden over de fæl­les Børn tilkommer Ægtefællerne i Forening.

 

§ 55.

Er Forældrene ikke enige om Ud­øvelsen af Forældremyndigheden, kan Overøvrigheden, hvor Barnets Tarv tilsiger det, paa Begæring af en af Forældrene henlægge Afgørelsen af Tvistigheder vedrørende Forældre­myndigheden over Barnet til den af Forældrene, som skønnes bedst egnet eller bestemme, hvem Afgørelsesretten i den foreliggende Tvist skal tilkom­me.

 

§ 64.

Enhver af Ægtefællerne faar Gifte­ret (jfr. §§ 65-69) i alt, hvad den an­den Ægtefælle ejer ved Ægteskabets Indgaaelse eller senere erhverver sig, forsaavidt det ikke er gjort til Særeje. Den Formue, som er Genstand for Gif­teret, udgør Ejerens Gifteeje.

En Ægtefælle er pligtig til at udøve Raadigheden over sit Gifteeje saaledes, at den ikke utilbørlig udsætter det for at forringes til Skade for den an­den Ægtefælle.

 

§ 67.

En Ægtefælle maa ikke uden den anden Ægtefælles Samtykke afhænde eller pantsætte fast Ejendom, hvori der haves Gifteret, saafremt Ejendom­men tjener til Familiens Bolig, efter hvis Ægtefællernes eller den anden Ægtefælles Erhvervsvirksomhed er knyttet til den. Saadan Ejendom maa heller ikke uden Samtykke af den an­den Ægtefælle bortlejes eller bortforpagtes, saafremt dette vil medføre, at den ikke længere kan tjene til fælles Bolig eller som Grundlag for Erhvervs­virksomheden. Er den anden Ægte­fælle umyndig, er det Værgen, eller, hvor Ægtefællen er Værge, en sær­lig beskikket Værge, hvis Samtykke udkræves. Dersom Udtalelse fra den anden Ægtefælle ikke kan indhentes uden væsentlig Vanskelighed eller For­haling, kan Samtykke gives af Vær­gen, hvor en saadan er beskikket, og ellers af Overøvrigheden.

Har en Ægtefælle indgaaet en saa­dan Retshandel uden fornødent Sam­tykke, kan den anden Ægtefælle faa den omstødt ved Dom, hvis Erhververen eller Panthaveren indsaa eller bur­de indse, at Ægtefællen var uberet­tiget til at foretage Retshandlen Sagen maa dog anlægges inden 3 Maaneder, efter at Ægtefællen har faaet Kundskab om Retshandlen, og senest inden l Aar efter dens Tinglæsning. (Fortsættes.)

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner