« Tilbage til søgeresultaterne
60 Aar.
Johanne Blom.
Den 17. April blev Johanne Blom 60 Aar, og megen og fortjent Anerkendelse strømmede imod hende. Et rigt Liv i Arbejde har hun bag sig, og mange er de Ting, hun har sat sit Præg paa og paavirket med sin Indflydelse.
Jeg har kun faa Gange truffet Johanne Blom, men naar det er sket, har det altid været noget af en Begivenhed for mig.
Det er umuligt at møde hende uden samtidigt at erfare, at her er et Menneske, hvis Liv er baaret og ledet af hendes kristne Tro. Det synes, som Stilheden i hendes Væsen har sin Grund i, at hun lytter sig frem efter Guds Vilje.
Johanne Blom er i disse Dage fra mange Sider - det forekommer mig lidt skaanselsløst - blevet fremhævet som den ensomme - Tungen paa Vægtskaalen er hun blevet kaldt - Eneren, og man har ikke været langt fra at ønske hende, at denne Ensomhed, denne Enetilværelse maa fortsættes.
Dette Synspunkt er uden Forstaaelse af Sagens dybe Sammenhæng.
Naar man har et Livssyn, og det har Johanne Blom, saa er der intet i Verden, man ønsker mere end Fællesskab i dette Livssyn. Og er det rigtigt, at hun indtil nu har staaet saa ene, som det er blevet fremhævet, da har det været en streng Vagtpost, og da forekommer det mig, at man ikke kan ønske hende noget bedre for de Aar, der kommer, end at der ud af det Kaos, hvori de fleste Begreber i Øjeblikket flyder, maa gro en Tid, der for Johanne Blom maa blive et Fællesskabens Tid med Fremgang for den Sag, hun tjener, og med den Lykke, som det nu en Gang er for Mennesker, i Arbejde og Hvile at have mange at dele Tanker og Livssyn med.
Det er, hvad jeg ønsker hende i de kommende Aar.
