« Tilbage til søgeresultaterne
Fællesmødet i Horsens
1) Alle Spørgsmaal vedrørende Indkvarteringen under Fællesmødet henvises til Indkvarteringskomitéens Formand Fru Melbye, Nørregade, Horsens.
2) Naar de Delegerede fra Horsens har modtaget Meddelelse med Navn og Adresse paa deres respektive Værter, bedes de hurtigst muligt underrette disse om nøjagtigt Tidspunkt for Ankomst til og Afrejse fra Horsens.
3.) Fællesstyrelsen har udsendt Indbydelse til den nordslesvigske Kvindeforening om at sende Repræsentanter til vort Fællesmøde i Horsens og udtalt Haabet om, at én eller to af disse vilde tale ved det offentlige Møde Torsdag d. 19de Juni Kl. 8 Aften.
Ved dette Møde vil forøvrigt Julie Arenholt tale bl. a. om de nye Ægteskabslove.
4) Forretningsudvalget indsendte d. 17de Maj et Andragende til Ministeriet for offentlige Arbejder om at yde Deltagerne i Fællesmødet Befordring over Statsbanerne for nedsat Betaling.
Andragendet er - under Hensyn til de ekstraordinære Trafikforhold - ikke blevet imødekommet.
Vi henleder Opmærksomheden paa, at de Delegerede under Fællesmødet selv maa sørge for Frokost og Middag og at der i de til Mødesalen tilstødende Lokaler serveres til moderate Priser.