Københavns Folkehøjskole.

Hr. Forstander M. Pontoppidan har udgivet en Beretning om sit første Skoleaar, der synes meget tilfredsstillende. Det er naturligvis ikke let at omplante Højskolen i Hovedstadslivet. Folkehøjskolen er oprindelig anlagt paa Bønder og brugte som sit virksomste Middel det daglige Samliv med de Unge i længere Tid; i alt Fald levede Kold saa fuldstændigt sammen med sine Elever, at han endog delte Sovesal med dem.

Dette egner københavnske Forhold sig ikke til.

Det var imidlertid ogsaa kun i de første Aar, at Folkehøjskolen væsenlig var en Vækkelsesskole. Den har nu ogsaa ude paa Landet udviklet sig meget mere til en Kundskabsskole, skønt den fremdeles i sine Principer er enig med M. Pontoppidans Ord, naar han siger: „At Eleverne faar Sans for at lære og Greb paa at tilegne sig Kundskab, anser vi for vigtigere end Spørgsmaalet om, hvor meget de lærer.”

M. Pontoppidan betoner stærkt, at det væsenlig gælder om at vække Driften til Kundskab hos de Unge, lære dem at lære; at enhver Kundskabsmeddelelse kan komme Elevernes Kundskabsdrift og intellektuelle Aktivitet til Gode, er for ham Hovedsagen.

Skolen har i Vinter været besøgt af 37 faste Elever, 18 mandlige og 19 kvindelige. 112 Herrer og Damer havde løst Adgangskort til Aftenforedragene, som bestod i forskellige Fag: Fysik, Psykologi, Etik, Geologi, Lovkundskab og Literaturhistorie. Selve Skolens Fag har været meget omfattende: Historie, Geografi. Skøn- og Retskrivning samt Sprogundervisning, foruden i Modersmaalet, i Tysk og Engelsk, og meget andet.

Undervisningstiden har været fra 1. November til 1. Maj, og skønt Københavns Højskole ikke er i Stand til at lade Eleverne leve paa Skolen, sporedes der alligevel et Samliv blandt disse. I Skolens Beretning skrives saaledes: „Naar der fra først til sidst herskede en overordenlig god og hyggelig Tone paa Skolen, da maa det efter vor Overbevisning først og fremmest tilskrives dette, at der var Elever af begge Køn sammen. Formodningen om, at dette vilde være heldigt, har fuldt bekræftet sig.”

At Redaktionen af Kvindebladet „Hvad vi vil” deler denne Anskuelse, behøver vi ikke at tilføje; men det glæder os naturligvis at se den bekræftet gennem Erfaringen, saa vi vil fremdeles ønske København til Lykke med sin Ungdomsskole for Fællesundervisning; Skolen har ved sin gode Begyndelse vist, at der ogsaa kan holdes Højskole i København.