Fred være i dette Hus.
Under denne Titel har den tyske Fredsven, Fru Fischer Lette, udgivet en Piece, trykt i Bern. Det er en god lille Bog paa knapt 14 Sider, Prisen er 20 Pfng, eller omtrent 18 Øre. Den er et Opraab til Kvinderne, især til Mødrene og Hustruerne, der har størst Indflydelse i Hjemmene.
Efter en kort Indledning gennemgaar Fru Fischer Lette Skoleundervisningen i alle evropæiske Lande. Hun begynder med Danmark, hvis Skolesystem hun mener er udmærket indrettet. Der findes Skoletvang, siger hun, men Staten ser kun paa Resultatet, imedens den overlader til Familjen selv at bestemme, hvorledes den vil, at Børnene skal tilegne sig den Kundskabsfylde, som forlanges o. s. v. Forfatterinden er dog paa Vildspor, naar hun med Hensyn til Skolevæsenet i Sverrig og Norge mener, at det er der Højskolebevægelsen begyndte og især er fremmet. Øverst af alle sætter Forfatterinden dog Skoleundervisningen i Schweitz. I alle Kantoner faar Drenge og Piger fælles Undervisning indtil det tiende Aar, i nogle Kantoner varer Fællesundervisningen hele Læretiden. Skolerne er obligatoriske og gratis, selv Undervisningsmaterialet er frit o. s. v.
Efter at have omtalt Skolerne, fremhæver Forfatterinden: at det er ikke nok, at et Land har udmærkede Skoler, at man har Vuggestuer og Børnehaver for de smaa Børn, Vaisenhuse for de Forladte, Internater og Pensionater for de Opvoksende, det vil altid kun være en Nødhjælp, aldrig en Erstatning for Familjen. Hun citerer en Udtalelse af Leroy-Beaulieu: „Det er en Vildfarelse at indbilde sig, at Undervisningen alene er tilstrækkelig til at gøre Menneskene bedre, at forandre deres Tilbøjeligheder, tæmme deres Lidenskaber”. Gennem Opdragelsen i Familjelivet nærmer vi os Maalet, som er at gøre Menneskene bedre og fuldkomnere. Derfor er det Uret imod Børnene, naar Mødrene skal tilbringe det meste af deres Tid udenfor Hjemmene. I en Aarbog for det schweizerske Undervisningsvæsen fremhæves det: „at Kvinden indtager endnu ikke altid den Stilling i Staten og i Familjelivet, som tilkommer hende i Følge hendes Anlæg, hendes Opgaver og hendes Kald. En uafhængig Stilling og den dermed forbundne Selvstændighed naar Kvinden kun, naar vi skaffer hende en bedre aandelig Uddannelse og dygtigere Forberedelse til det praktiske Liv. En Moders og Hustrus Pligter og Opgaver er saa store, og den rigtige Udførelse af, hvad der paahviler hende, er af saa stor Betydning for det almene Vel, at en stor Del af de saakaldte sociale Spørgsmaal vilde finde sin Besvarelse ved en lykkelig Løsning af Kvindespørgsmaalet”.
Vejen til Fred paa Jorden, Fred i Hjemmet, ligger i Kvindens Haand. Hvad hun forsømmer ved Opdragelsen, kan Skolen aldrig gøre godt igen. Der ligger en Sandhed i de saa ofte udtalte Ord: store og gode Mænd havde ædle forstandige Mødre.
Moderens af Kærlighed straalende Blik trænger ind i Barnets Bevidsthed, det lægger Frøkorn, hvoraf de ædleste, mest ophøjede Egenskaber spirer. Traadte end det mest udmærkede Undervisningsraad, sammensat af Fagmænd og Højærværdigheder, fulgt af ti Tusind Tilhængere, hen til et Barns Vugge, det vilde ikke efterlade det mindste Spor. Men Moderen har den blidt betvingende Magt, den Forret at indprente i sit Barns Sind Budet: „Du skal ikke ihjelslaa”.
Det er ikke menneskelig Herskerlyst, der frembringer den Omvæltning, som forædler Menneskeslægten. Den største, mest indgribende Nydannelse kom fra Sindet. Det var arbejdende, ulærte Mænd og ydmyge, simple Kvinder, som bragte Frøkornet ud i Verden. Ikke fra Forstanden, men fra Hjertet flød den varme Følelse for Broderskab, som saa mægtig strømmede ud af den skjulte Kilde, at den endnu i Dag sprudler ubesejret med sit levende Vand, mens mangt et lærd System er blevet fortrængt af et andet.
Manden er den moderlige Opdragelses Resultat! Gaar Verden ikke fremad, bliver Menneskeheden ikke bedre, saa træffer Bebrejdelsen os Kvinder.
Historiens ubestikkelige Griffel tegnede mangen tung Brøde for os, begaaet af Kvinder, hvis Ærgerrighed eller Hævnsyge ansporede Mændene til Kampbegærlighed. Fra denne fordærvelige Indflydelse udsprang den franske Talemaade: Ou est la femme, som, om den end her geraader Kvinden til kun liden Ære, dog tilstaar hende den overvejende Indflydelse. Det er paa høj Tid, at vi erkender denne vor Fordel og benytter den, os selv til Ære, Efterverdenen til Sejr. Hvor overbevisende end Mændenes praktiske lærde Argumenter er for den videbegærlige Ungdom, saa er det dog kun Kvinden, som kan danne Sind og Hjerte”.
Fru Fischer Lettes Arbejde i Fredssagens Tjeneste gaar især ud paa Opdragelsen. Og dette lille Arbejde er et værdigt Led i den Række af smaa Piecer, som hun har udgivet om Opdragelsen. Den er samtidig et Indlæg til Gunst for Kvindesagen.
