« Tilbage til søgeresultaterne
DK.s FÆLLESMØDE (fortsat)
Offentligt Møde.
Kl. 4 var Salen igen fyldt. Øjensynligt imødesaas med megen Interesse det Foredrag, Hr. Skoleinspektør Arvin nu holdt, og hvoraf vi giver nedenstaaende Referat - desværre tillader Pladsen ikke at aftrykke det i sin Helhed.
Inden Foredraget aflagde Kommunelærerinde Frk. Margrethe Petersen, København, Beretning fra Udvalget ang. Undervisning i Barneskolen. Oplæste det d. 25. Novfor. 1918 til Skolekommissionen indgivne Andragende (se Kvinden og Samfundet Nr. 20, 1918) og Undervisningsministerens Svar (se Kv. og Samf. Nr. 22 1918).
Nævnte de Synspunkter, som Udvalget agter at tage op i en paatænkt Henvendelse til den store Skolekommission. 1) at Kommunerne opretter Børnehaver eller Smaabørnsasyler for Børn i 3-7 Aars Alderen. I vort Andragende fra Børneudvalget krævede vi disse som forebyggende Foranstaltning, overfor Skolekommissionen kræver vi dem ud fra pædagogiske Synspunkter og som en Hjælp navnlig til Hjem, hvor Mødrene er selverhvervende. Disse Børn, der ofte er overladt til sig selv, er tilbage i Udvikling og kan ikke følge med, naar de kommer i Skole.
I Børnehaven skal deres Sanser naturligt udvikles gennem Leg, Sang og Smaaarbejder. Lederen maa være en pædagogisk uddannet Kvinde. Kunde tænke sig, at D. K. støttet af Landets Lærerorganisationer indgik til Regering og Rigsdag med Andragende om Oprettelse af et Frøbelseminarium.
I Skolen bør Haandarbejde gøres obligatorisk for Pigerne, ogsaa paa Landet, det samme gælder huslig Økonomi. Ogsaa paa Landet trænger de til at lære Næringsmiddellære, Rengøring, Vadsk, Husholdningsregnskab o. s. v. Drengene bør ogsaa have nogen Undervisning i disse Fag (henviser for førstnævnte Fags Vedk. til Norge og Sverrig).
Sløjd betegnes i Ministeriets Cirkulære til Skolemyndighederne som et „frugtbringende Middel til Udvikling af Forstanden, Moralen og den praktiske Evne, et væsentlig Led i den alsidige Forberedelse til Livet, som Skolen skal danne." Pigerne bør derfor ogsaa have noget Sløjd, hvor Forholdene tillader det, thi vi bør dog kræve, at ogsaa deres Forstand, Moral og praktiske Evne udvikles.
Gymnastik er obligatorisk Fag for Drengene i alle Klasser, men frivilligt Undervisningsfag for Pigerne. Dette Fag bør gøres obligatorisk i Hovedskolen, ledes af en Lærerinde, og Tilsynet med Pigernes Gymnastik bør skilles fra Tilsynet med Drengenes Gymnastik og føres af en Kvinde. D. K. har indgivet Andragende herom til Københavns Kommunalbestyrelse. Den Lingske Gymnastik er afpasset for voksne, indført af og i mange Aar ledet af Mænd - den maa ændres og tilpasses for Pigeskolen.
Bibliotekskundskab bør indføres - Børnene bør opøves i at arbejde med Bøger paa egen Haand, der bør oprettes Læsestuer, som ogsaa er tilgængelige for Eleverne i deres Fritid. Afskaffelse af Børns Erhvervsarbejde vil ikke blive til Lykke, om Samfundet ikke sørger for at beskæftige dem i deres Fritid, derfor maa der oprettes Fritidsværksteder, hvor Børn udenfor Skolen kan faa Vejledning i de Arbejder, der interesserer dem.
Margrethe Petersen sluttede med at bede om Fællesmødets Tilslutning til Udvalgets Arbejdsplan, og Skoleinspektøren besteg Talerstolen for at holde Foredrag om:
Den kommende Skolelovgivning,
Hr. Arvin gjorde Rede for nogle af de pædagogiske Kredsstrømninger, der er oppe i Tiden. Og for at bevise, at han havde Fødderne paa fast Grund, vilde han tage sit Udgangspunkt i det lille Fritids værksted, der er blevet indrettet ved den frederiksbergske Kommuneskole, som han leder.
Første Gang en Dreng hører den lystige Ringen fra et Ringeapparat, han selv har lavet, faar han ikke blot den almindelige Lykkefølelse, der følger med fuldendt Gerning, men han faar tillige Respekt for sine egne Evner, for Orden og Nøjagtighed. Han faar Lyst til at udnytte sin Tid og Evner. Drengen kommer til at elske et saadant Ringeapparat, og der er ikke Tale om, at han vil sælge det. Det er ganske forbavsende, hvad man kan lære en Dreng om Magnetisme og Elektricitet under et saadant Arbejde, og den Lærdom gaar ham i Blodet. Oplysningen kommer ligesom til at begynde indefra.
Det er netop det, det kommer an paa, at faa de indre Kræfter i Bevægelse. - Men hvordan faar man bedst de indre Kræfter i Bevægelse?
Det er Opdragelsens Kunst, og allerede Rousseau saa for 150 Aar siden, at al Opdragelseshemmelighed bestaar i at mage det saa, at Aand og Legeme gennem gensidigt Arbejde skaffer hinanden friske Kræfter.
Hvordan faar vi nu denne Teori ud i Praksis?
De mest revolutionære Pædagoger som f. Eks. Dr. Maria Montessorri kræver absolut Frihed for Barnet. Opdragerens Opgave er her nærmest at forsyne Eleverne med de rette Midler til at dyrke deres Interesser og bringe dem over de døde Punkter.
Vore Skoler er tilbøjelige til at gøre lige det modsatte. Vi lammer Børnenes Initiativ, idet vi altid sætter dem i Gang. Vi lader ikke vore Elever selv vælge deres Interesser, men leder og vejleder omtrent hele Tiden.
Friskolen bragte i sin Tid et forfriskende Pust i dansk Skoleliv ved at sætte indre Kræfter i Bevægelse. Den krævede Hjertevarme og satte „det levende Ord" i Højsædet i Stedet for Hukommelse. Nu staar vi overfor et nyt livgivende Princip: Arbejdet. Skolefolk har opdaget, at Børnene ikke blot har Øre og Øjne, men tillige Hænder. Det vil blire de tre livgivende Principper: Det levende Ord, det levende Billede og det levende Arbejde, der vil skabe Harmonien og Livsfylden i vort Skolearbejde.
I Stedet for at begynde med at lade Børnene læse, skrive og regne, burde man i den første Tid lade dem beskæftige sig med Haandarbejder i Papir, Pap, Ler, Sand og Træ, og saa efterhaanden knytte de forskellige Skolefag til det, som de har frembragt.
Dette at lære Børnene at frembringe er det nye i Tiden.
For den, der er født paa Landet, er det naturligt at opstille de Forhold, et godt Hjem og en god Landsbyskole byder Barnet, som et Skoleideal, Men hvor saadanne Forhold mangler, der har Samfundet af Hensyn til sin egen Fremtid den uafviselige Pligt at skaffe Børnene Surrogater for disse Ting. Efterhaanden som det bliver vanskeligere og vanskeligere for Hjemmet at tage sig fyldestgørende af Børnenes Opdragelse, maa Skolen mere og mere blive som det gode Hjem - samtidig med at det foreholdes Hjemmene, at Skolen alligevel kun er en Hjælp til Selvhjælp.
Børnene i Byerne trænger i højeste Grad til sundt legemligt Arbejde, og naar man nu forbyder dem erhvervsmæssigt Arbejde, er det vor Pligt at skaffe dem Erstatning. Vi maa skaffe dem Idrætspladser, Skolehaver og Fritidsværksteder, hvor de kan finde Interese for Haandens Arbejde, og Læsestuer, hvor de kan finde Tilfredsstillelse for deres aandelige Interesser. Skolen maa i Virkeligheden interessere sig for Børnene, baade før de kommer i Skole og i deres Fritid, ligesom Folkeskolen maa stilles i det rette Forhold til Ungdomsskoleafdelinger. Lykkes det at drage en Del af Børnenes Fritidsbeskæftigelse ind under Skolens Organisation vil man sikkert til Gengæld i langt højere Grad end nu kunne naa til virkelig Frihed og Selvudfoldelse for de enkelte Elever og faa knyttet den systematiske Kundskabsmeddelelse, den interessevækkende Undervisning og den mere individuelle Arbejdsundervisning sammen til et harmonisk Hele.
Den nye danske Enhedsskole (hvor de forskellige Skoleafdelinger staar i organisk Forbindelse med hverandre), som vi forhaabentlig snart vil se virkeliggjort, begynder med Folkebørnehaven. Naar Barnet her har faaet opøvet gode Vaner, har lært at lege og bruge sine Sanser, vil Arbejdet i Grundskolen (6-10 Aar) forme sig naturligere. Den næste Afdeling er Mellemskolen, som gaar til 14 Aar (ikke som nu til 15 Aar). Den bør efter Elevernes Betingelser deles i en mere praktisk og en mere teoretisk Afdeling. Den 3. Afdeling er Ungdomsskolen, der falder i 3 Rækker:
1) Fagskolen, der bygger paa den praktiske Mellemskole (14-18 Aar).
2) Realskolen (14-16 Aar) med medfølgende Etatsskoler (16-18 Aar)..
3) Gymnasiet (14-18 Aar). De to sidste bygger paa den teoretiske Mellemskole.
Taleren stillede nu det Spørgsmaal: Kan vi gennemføre „det leverede Arbejdes" Princip? Det er det, som vi nu maa lade den store Skolekommission besvare.
Vi har haft mange dygtige Skolefolk her til Lands, hvis Idéer man har lagt til Grund for Reformarbejde andre Steder, hvor man bedre kan organisere; men herhjemme støttes den Slags Mennesker næsten aldrig.
Det er pædagogisk Organisation, vi trænger til.
Danmarks Lærerforening har ansøgt Staten om Hjælp til et saadant pædagogisk Samarbejde. Det Andragende kunde desværre ikke bevilges. Nu haaber vi, at det maa lykkes den store Skolekommission ikke blot at bringe Fasthed i vor Skole men tillige Bevægelsesfrihed, saa at den kan bringe hele vort Opdragelsessystem frem i første Række.
Skoleinspektøren sluttede med at udtale det Ønske, at vi paa Grundpillen i den gamle Skole: Flid, Orden og Præcision og med Bibeholdelse af det levende Ords vækkende Magt maa faa Held til at opbygge en Arbejdets Skole, hvorfra der kan udgaa en arbejdslysten og viljestærk Ungdom.
Formanden bragte paa D. K.s Vegne Skoleinspektør Arvin en varm Tak for Foredraget; man mærkede hans glødende Interesse for sin pædagogiske Gerning og hans reformatoriske Iver. Margrethe Petersen er som Medlem af Fællesstyrelsen én af vore egne og offentligt takker man jo ikke sine egne, hvor højt man end beundrer dem.
Diskussionen.
Karen Johansen, Holstebro, takkede for de mange Tanker, Foredragsholderen havde udkastet, men ankede over, at Spørgsmaalet kun var blevet belyst af udprægede Talsmænd for Enhedsskolen. Vi er mange Modstandere af denne. Hvis alle de udkastede Planer blev gennemført, vilde det være en Ulykke. - Sløjd kan ikke gøres obligatorisk paa Landet, Skolekøkkenundervisnrng heller ikke. Vi kan ikke vedtage den af Frk. Margrethe Petersen udkastede Plan eller at et Andragende derom indsendes.
Margrethe Petersen og Hr. Arvin protesterede begge mod at have gjort sig til Talsmænd for Enhedsskolen.
Karen Johansen: Enhedsskolen blev ganske vist ikke nævnt, men der ønskes obligatorisk Undervisning i forskellige Fag baade for By og Land. Det var umuligt at gennemføre saadan Undervisning paa Landet.
Adjunkt Thorup, Horsens: Giver Indlederne sin varmeste Tilslutning. Vor Skole er for teoretisk; der skal skabes gode Vaner i Skolen, saa Folket lærer at arbejde. Drengene bør ogsaa have Del i Skolekøkkenundervisningen. Gid Kvinderne kan se paa Fremtiden saaledes, at de vil være med i Arbejdet for en Skoleordning, der gør Skolen til en Skole for Livet.
Marie Riising-Rasmussen, Odense: Udtaler sin Tilslutning til de nye Tanker, Hr. Arvin fremsatte. D. K. har ikke tidligere været bange for at flytte Støtterne langt frem og bør ogsaa nu i rette Tid tage Stilling til de nye Tanker.
Johanne Andersen, Ejby: Forstaar ikke, at Karen Johansen kan tro, at Enhedsskolen er lagt som Grund for Udvalgets Arbejde; Udvalget forlanger Skolekøkkenundervisningen ind i Landsbyskoler - under en eller an den Form afpasset efter lokale Forhold; ønsker ikke en uniformeret Skole, men vil, at Landet ikke fremdeles behandles stedmoderligt.
Elisa Petersen, Næstved: Anbefaler at godkende Udvalgsberetningen, der kun fremsætter D. K.s gamle anerkendte Krav. Allerede i 1914 krævede D. K. Skolekøkken- og Haandgerningsundervisning for baade Drenge og Piger. Anker over, at Forslag fra Fællesstyrelsen modtages paa en mærkværdig Maade, Arbejdet besværliggøres for os paa en Maade, vi ikke tidligere har kendt.
Dagmar Nielsen, København: Ønsker, at Børnenes Undervisning i Overgangsalderen afbrydes ved praktisk Arbejde.
Julie Højmark, Bering: Fremhæver Hjemmenes store Betydning og fraraader at lægge for meget paa
Skolen. Forstaar ikke, hvad man skal med offentlige Læsestuer paa Landet; Læsningen bør være Hjemmenes Sag.
Karen Johansen: Hævder, at hun kun har tænkt paa Skolens egen Sag og fremsat sine Anskuelser ud fra det Synspunkt, at jo mere Tvang des mere Ulykke. Tilbageviser Elisa Petersens Mistænkeliggørelse af Opposition mod Fællesstyrelsen. Fraraader Fællesmødet at godkende Udvalgsplanen, den maa overvejes endnu mere.
Johanne Andersen: Udtaler, at Skolekøkkenundervisningen paa Landet kan gennemføres ved Hjælp af Vandrelærerinder; Dansk, Skrivning, Regning er obligatoriske Fag, skulde det da være en Ulykke, om Kvinders fornemste Arbejde, Husgerningen, optages i Skolen som obligatorisk Fag; de unge trænger til at faa saadan Undervisning baade i Barneskolen og Ungdomsskolen.
Margrethe Petersen: Vil gerne have Karen Johansens Udtalelse om, hvilke af de Fag, Udvalget har omtalt, hun vil undvære i sin Friskole.
Karen Johansen: Ønsker ikke at svare derpaa, da Tiden er altfor kort.
Efter Forslag af Margrethe Petersen udskydes Spørgsmaalet om Fællesmødets Godkendelse af Udvalgsberetningen til Forretningsmødet paa Fællesmødets 2den Dag.
Aftenmødet.
Talerne var:
Clara Tybjerg: Kvindesag og Fredssag. Charlotte Hansen: Kvindelige Præster. Julie Arenholt: Den nye Ægteskabslov.
Salen virkede endnu festligere, da Lvsene blev tændt, og den Baggrund Talerne saas imod, var af stor Virkning.
Mødet aabnedes med Henrik Pontoppidans smukke Sang til Sønderjyderne:
Det lyder som et Eventyr,
et Sagn fra gamle Dage:
en røvet Datter, dybt begrædt,
er kommen frelst tilbage.
Det sker, hvad som et Drømmesyn,
har straalet for vor Tanke:
til Sommer vajer Danebrog
igen paa Dybbøl Banke!
Hvad knap vi turde hviske om
i Krogen mellem Venner,
forkyndes nu paa Dansk og Tysk
som Løfteord af Frænder.
Velkommen hjem til Moders Hus,
vor Søster, Hjertenskære!
Saa, bleg du blev i Kæmpens Favn,
i Striden for din Ære!
Men du vil ingen Sørgefest!
Mens Taaren Øjet brænder,
du skjuler stolt hvad ondt du led
i hine Bøddelhænder.
Du kommer klædt i hvidt og rødt
og smiler os i Møde.
Hil dig, vor Moders Øjesten
i Nytids Morgenrøde!
Derefter meddelte Formanden, at følgende Telegram var afsendt til den nordslesvigske Kvindeforening:
„Dansk Kvindesamfund samlet til Fællesmøde i Horsens sender sin varmeste Tak for modtagne Hilsner. I dyb Taknemmelighed for Eders trofaste Vagt for Danmark udtaler vi vor inderligste Glæde over, at Dagen er nær, da vi samles i fælles Arbejde i vort fælles Fædreland."
Ordstyreren, Frk. Johansen, gav derefter Ordet til Aftenmødets første Taler:
Fru Clara Thybjerg, der med Selvsynets Inderlighed gjorde Rede for de Indtryk, hun paa sin Rejse til Kongressen i Zürich havde faaet af Krigens forfærdende Følger og af de Opgaver, der nu paahviler Kvinderne, og som de staar rede til at paatage sig ogsaa i de Lande, hvor Fjendskabet trods den ydre Fred endnu blusser. Fru Clara Thybjergs smukke Tale var i Overensstemmelse med de Indtryk Fru Henriette Beenfeldt har givet Udtryk for her i Bladet.
Anden Taler var Fru Charlotte Hansen, Emnet: Kvindelige Præster. Taleren tegnede et meget smukt og meget klogt Billede af den bibelske Kvinde som Lærer og Forkynder. Fra Profetinderne i det gamle Testamente naaede hun frem til de Udtalelser af Paulus, der er blevet benyttet som Vaaben imod Ansættelsen af kvindelige Præster, og hun viste, hvorledes den gængse Udlægning ikke lader sig anvende. Vi maa denne Gang af Pladshensyn indskrænke os til at antyde, men Foredraget var saa værdifuldt og oplysende, at vi haaber i næste Nummer at kunne gøre nærmere Rede for det.
Formanden sluttede Talernes Række med en kortfattet Omtale af Hovedpunkterne i den nye Ægteskabslov.
Efter Afsyngelsen af „Mit Folk - nu staar som aldrig før" skiltes Forsamlingen med et godt Indtryk og et rigt Udbytte af den første Mødedag.
Fællesmødets Forhandlinger fortsættes i næste Nr.
Indbydelse til næste Aars Fællesmøde.
D. K. har, saa vidt man kan se ind i Fremtiden, Grund til at tro, at næste Aars Fællesmøde vil blive en Begivenhed, som alle vil se hen til med den største Forventning.
Gennem Formanden i Vejen Kredsen, Gudrun Vang Lauridsen, er der kommet Indbydelse til D. K. om at holde næste Fællesmøde i Vejen Dette blev i Horsens meddelt af D. K.s Formand og modtaget med Begejstring. Tanken om at holde Møde paa den historiske Grund, som Vejenegnen er, at kunne samles i Skibelundkrat med dem, der kommer syd fra, kan nok begejstre, og de to Tillidsmænd fra Vejen Kredsen, som var til Stede ved Mødet, Maren Grye og Marie la Cour-Petersen, udtalte da ogsaa deres Glæde over den Maade, hvorpaa Indbydelsen enstemmig blev vedtaget.
