Fredsrejsebrev.
Bern, den 27. Avgust 1892.
Verdensfredskongressens vigtigste Arbejde er snart til Ende. Arbejdet har været bedre forberedt end nogen af de tre foregaaende Kongressers. Fortjenesten derfor tilkommer i høj Grad Verdensfredsbureauet. Men dette kan fortjene en særlig Beskrivelse, naar jeg kommer lidt til Ro efter Kongressen og den paa Mandag begyndende interparlamentariske Konference.
Foreløbig kun dette om Bureauet.
Paa Mødets anden Dag enedes Ordførerne for den schweitziske og den danske Fredsforening (Renaud og Bajer), der havde stillet Forslag om at bevæge Schweitzs Forbundsregering til at henvende sig til andre civiliserede Landes Regeringer om at interessere sig for Bureauets fortsatte Bestaaen, om et Forslag til en fælles Beslutning i denne Retning. Alligevel tør man neppe vente, at ret mange andre Regeringer end maaske den schweitziske foreløbig vil støtte Bureauet.
Dette maa derfor fremdeles i en længere Aarrække leve af frivillige Gaver, Legater o. lign. Men naar disse ydes rigeligt, vil det være en Spore for Regeringerne til at befæste den „Fredens faste Borg”, som Bureauet er bestemt til at blive. Københavns Befæstning - udtalte den danske Ordfører paa Kongressen - begyndte med „den frivillige Selvbeskatning” fra Militaristernes Side. Lad os Fredsvenner paa lignende, men lovlig Maade begynde at befæste Verdensfredsbureauet! Naar Regeringerne ser, at det er Alvor, vil de nok, før eller senere, træde til. At arbejde for Folkenes Fred burde dog være enhver Regerings første Formaal.
En anden vigtig Beslutning, som Kongressen kan ventes at ville tage i Dag, gælder Afslutningen af vedvarende Voldgiftstraktater mellem Staterne. Man vil opfordre Rigsdagsmændene i alle Lande, i den første Samling efter den paa Mandag begyndende interparlamentariske Konference, til at indbringe dertil sigtende Forslag. I Forgaars nedsatte Kongressen, efter en lang, interessant Forhandling, et stort Udvalg, som skulde gøre nærmere Forslag herom. Udvalget arbejdede samme Aften fra Kl. 8-10½, medens Flertallet af den øvrige Kongres overværede en Teaterforestilling til Ære for Kongressen. Under Udflugten i Gaar paa Vierwaldstädtersøen fortsatte Kommissionen sit Arbejde fra Kl. 11-12½ i Dampskibets 2den Klasses Kahyt. Det endelige Forslag blev tilsidst affattet af Belgieren Lafontaine, Franskmanden Arnaud og Danskeren Bajer, som i et enkelt Tvivlsmaal tilkaldte Michel Revon, den unge Dr. jur., som netop har vundet en stor Pris for et Værk om Voldgift. Blandt Kommissionens øvrige Medlemmer nævnes dens Præsident Felix Moscheles (London), de engelske Parlamentsmedlemmer Clark og Snape, W. Marcusen, retsvidenskabelig Professor i Bern, de Montluc, Medlem af Institutet for Folkeret.
