« Tilbage til søgeresultaterne
En Omlægning af det huslige Arbejde
Det er en Kendsgerning, at den kvindelige Ungdom mere og mere gaar fra det huslige Arbejde over i andre Virksomheder. De unge Piger foretrækker Arbejdet i Forretninger, paa Kontorer, i Fabriker o.l. fremfor Husgerning, og Mangelen af kvindelige Hjælpere i Hjemmene har derfor gjort det Spørgsmaal brændende, om ikke den nuværende Ordning med fast tjenende Arbejdskraft er forældet, og om ikke en Omlægning af det huslige Arbejde er en Nødvendighed, hvis ikke Hjemmene skal gaa til Grunde.
Fra Husmødrenes Side klages der over de unge Pigers Ulyst til husligt Arbejde, og deres Udygtighed heri, og fra de tjenendes Side ankes over de daarlige Pladser og de ukyndige Husmødre. Mon der ikke er et Gran af Sandhed i begge disse Paastande.
Det siger sig selv, at en Samvirken mellem en ukyndig Husmoder og en uduelig Hjælper, kan ikke blive tilfredsstillende for nogen af Parterne, og den Gnidningsmodstand, der herved fremkommer, bidrager ikke til at skabe Hygge i Hjemmet. Men at ville højne det huslige Arbejde ved et Forsøg paa at faa unge Piger fra saakaldte dannede Kredse til at tage tjenende Pladser i Hjemmene vil sikkert vise sig som en umulig Plan. Ondet har dybere Rødder. Det vil kun være - for at bruge en Lignelse - at sætte en ny Klud paa en gammel Klædning.
Nej. Husgerning maa helt og fuldt ud være et Fag, her nytter ikke noget Lapperi - et Fag, der kræver en solid Uddannelse, og som kan sikre den, der vælger denne Gerning, en Mulighed for at kunne skabe sig en selvstændig Livsstilling.
Der er vel ikke en Virksomhed, der har saa mange Fuskere som Husgerning. At lære Husholdning var i tidligere Dage ensbetydende med en Uddannelse i den højere Kogekunst, ofte en mere forfinet Madlavning, end vedkommende senere fik praktisk Anvendelse for. Nu har man mere Forstaaelsen af, at huslig Uddannelse er en Tilegnelse af mangeartede Færdigheder og Kundskaber.
Men der kan selvfølgelig ikke være Tale om at give alle unge Piger en faglig huslig Uddannelse, det vilde hæmme deres Udvikling paa andre Omraader for meget, og Kvinderne maa jo have samme Ret som Mændene til fri personlig Udfoldelse af medfødte Evner og Anlæg. Hverken de eller Samfundet kan være tjent med, om de ensidigt blev presset i den samme huslige Form. Derfor maa der mere end nu skelnes mellem en almen Uddannelse af den kvindelige Ungdom, der tager Sigte paa den vordende Moder og Husmoder og den faglige Uddannelse, der har Husgerning som Erhverv til Maal.
Hertil maa der kræves en alsidig og systematisk Uddannelse. Men en saadan kan ikke erhverves i Hjemmene, selv om Husmødrene er nok saa dygtige. De forskellige Hjems Forhold begrænser nemlig Uddannelsen til de Omraader, hvorunder vedkommende Hjem lever. Der maa en virkelig Læretid til under en faguddannet Mester - om man vil en Husgerningsmester.
En saadan Mesters Opgave skulde ikke alene være at oplære Elever. Nej, denne maatte ogsaa kunne paatage sig at lede og udføre Arbejdet i Hjemmene og for Hjemmene, som Forholdene krævede det: Madlavning, Vask, Rengøring, Syge-, Barneplejning, Syning m. m. Ønsker man eet eller andet Arbejde udført, henvender man sig til en Mester, ligesom nu til en Malermester, naar man vil have sin Lejlighed malet. Er Arbejdet ikke udført tilfredsstillende, har Mesteren Ansvaret herfor, som ved ethvert Arbejde, en Mester paatager sig.
Ved en saadan Ordning opnaaede man, at Arbejdets Udførelse blev lagt i kyndige og uddannede Lederes Hænder, at den Gnidningsmodstand, der nu er mellem Husmoder og Hjælper ophørte, at det blev muligt at indføre faste Arbejdstider for husligt Arbejde og endelig, at Husgerning blev en virkelig Livsstilling, vel anset og vel lønnet som andet Arbejde.
