« Tilbage til søgeresultaterne

Kolera.

« Se emneord

(Efter Sundhedsbladet.) (Fortsat.)


Det lader sig ikke negte, at Aarstiden har en stor Indflydelse paa Koleraens Udbredelse og Voldsomhed. I Maanederne Juli, Avgust og September trives den bedst; omendskønt den ogsaa kan optræde i Vintermaanederne. Vejrforholdene har ogsaa Indflydelse; saaledes har man set den aftage og forsvinde efter heftige Regnskyl, efterfulgt af langvarig Tørke.


Man har gjort den Iagttagelse under Epidemier i større Byer, at de fleste Sygdomstilfælde optræder paa Dage efter Helligdagene. Dette hænger sammen med, at der paa Helligdagene kan foregaa Diætfejl og Udskejelser af forskellig Art, som befordrer Modtageligheden. Bedst sikres man mod Smitten ved at føre en fornuftig Levemaade, ikke afvige for meget fra den tilvante, søge at bevare Sindsrolighed og ikke lade sig beherske af overdreven Frygt.


Angaaende Varigheden af en Koleraepidemi paa et bestemt Sted, kan man ikke med Sikkerhed udtale noget. Man vil, af hvad der er sagt om dens Aarsager og Udbredelsesmaade, forstaa, at mange Omstændigheder her kommer i Betragtning, hvis Indflydelse ikke lader sig forudse. Sædvanligt ytrer den sig i Begyndelsen med ganske enkelte Tilfælde. Ofte ligger der et Tidsrum af flere Uger, inden nye og talrigere Tilfælde optræder. Men har Sygdommen først antaget en epidemisk Karakter, saa gaar den som Regel uden Ophør frem ad i Antal, Tilfælde og i Voldsomhed, for atter at dale i Styrke, idet den dog som oftest blusser op af og til. Paa denne Maade kan den vare i flere Uger og endog Maaneder. Forud for Epidemien plejer der at optræde talrige Tilfælde af Diarrhoe, og som Regel er Sygdomstilfældene af alvorligere Natur i Begyndelsen end hen imod dens Ophør.


De mildere Former af Sygdommen ytrer sig med Diarrhoe, der ikke adskiller sig i væsenlig Grad fra den almindelige, dog er Udtømmelserne hyppigere, rigeligere og mere tyndtflydende, indtil 6-8 om Dagen. Dette afkræfter selvfølgeligt Patienten, især da Apetiten er borte. Undertiden kommer Læggekramper og Stemmen antager en ejendommelig hæs Klang, Tegn, som tyder paa en alvorligere Sygdom; under almindelige Forhold vækker en saadan Diarrhoe liden Opmærksomhed, men under en Koleraepidemi maa Lægen øjeblikkelig tilkaldes, da Sygdommen ofte er Forbud paa en alvorligere Affære. At man virkelig har for sig en mildere Form af Kolera, ser man deraf, at Udtømmelserne indeholder smittende Egenskaber og overført paa Sunde kan frembringe den udviklede Form af Sygdommen. Derfor maa man altid være betænkt paa ved saakaldte desinficerende Midler, Jernvitriol, Sublimat, Klor og Karbolkalk samt Karbolsyre at ødelægge Smittestoffet i Udtømmelserne. Disse lettere Tilfælde af Koleradiarrhoe er som Regel ikke farlige for Livet, forudsat, at de ikke er Forløberne for deri alvorligere Form, og efter en Uges Forløb ender de som oftest med fuldkommen Helbredelse.


(Fortsættes.)


« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner