« Tilbage til søgeresultaterne

Parti-Politik i Dansk Kvindesamfund

Af: Caroline Bie

« Se emneord

Selvom Spørgsmaalet eller Kravet om kvindelige Præster ikke er frem­ført paa Rigsdagen af D. K., men der­imod er „en af visse Partier fremført og forfægtet Sag”, saa skulde man vel roligt kunne gaa ud fra, at „for D. K. er Kvindesag Kvindesag, ligegyldigt paa hvilket Sted og i hvilken Forsam­ling den er til Drøftelse, der maa D. K. melde sig.”

D. K. har altid betegnet sit Stand­punkt som værende uden for Partier­ne, og det skønnes ikke rettere, end at dette Standpunkt ikke vil kunne rokkes, fordi det udfra dette sit upartipolitiske og tillige særlige Kvinde­sags-Standpunkt søger at lægge sit Lod i Vægtskaalen netop til Fordel for Kvindesagens Ideer.

Det skulde synes udelukket, at D. K. kan blive mistænkt og beskyldt for at drive Parti-Politik, fordi det søger at støtte et af sine egne Program­punkter, der er fremført af et - eller nogle af Rigsdagspartierne under Pro­test fra andre.

D. K. har været vant til selv at rej­se Spørgsmaalene, mens Rigsdagspartierne har taget Stilling til dem. Nu er der imidlertid sket dette, at visse Partier har fremført et af D. K s Pro­grampunkter: at arbejde for Gennem­førelsen af Kvinders fulde Ligestilling med Mænd i Familie, Samfund og Stat, og man skulde mene, at en Henven­delse til Rigsdagen fra D. K. til Støtte for Spørgsmaalets Løsning i Kvinde­sagens Favør umuligt kan opfattes som en Haandsrækning til bestemte poli­tiske Partier, som en partipolitisk Handling. Mon ikke en saadan Be­skyldning kun kan avles af en hildet Betragtning.    

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner