« Tilbage til søgeresultaterne
Ude fra
Undtagelseslovgivning for Kvinder.
(Morgenbris 11. Novbr. 19).
Sveriges socialdemokratiske Kvindeorganisationer har til den internationale Kvindekongres i Washington og til den officielle Arbejderkongres sendt følgende Skrivelse:
„Samtidig med, at vi fremhæver Nødvendigheden af en kraftig Beskyttelse mod Børns Arbejde, af regulerende Bestemmelser angaaende Ungdommens Arbejdsforhold, af Indførelsen for Mænd og Kvinder af lovfæstet 8 timers Arbejdsdag, aarlig Ferie, udvidet Tilsyn, effektive Foranstaltninger mod Arbejdløshed, lige Løn for lige Arbejde, maa vi, i Forbindelse med de af os tidligere fremførte Synspunkter og i Tilslutning til, hvad der er udtalt i Programmet for „Comité feminine francaise du travail", fremhæve, at vi ikke slutter os til Princippet om særlig Beskyttelseslovgivning for Kvinder, med Undtagelse af Kvinder, der skal føde.
Vi undertegnede svenske, socialdemokratiske Kvinde-Organisationer har ikke sluttet os til Bernerkonventionen af 1906, skønt Sverige officielt har givet denne sin Tilslutning.
Vi mener nemlig, at Kvindernes Muligheder indenfor Erhvervslivet forringes gennem en Lovgivning som den omhandlede, samt at Kvinders Udelukkelse fra vellønnede Virksomheder vil blive en Følge deraf . Særlig umotiveret er det at fortsætte Undtagelseslovgivningen, f. Eks. med Forbud mod Natarbejde eller Indførelse af obligatorisk kortere Arbejdstid for Kvinder, netop nu, da en almindelig Beskyttelseslovgivning (ogsaa omfattende Mænd) i Løbet af kort Tid vil træde i Kraft.
Derimod har Nødvendigheden af økonomisk at støtte Mødre og Børn desværre endnu ikke vundet tilstrækkelig Opmærksomhed. En effektiv Barselforsikring bør derfor indføres for alle Kvinder. De Kvinder, som er Eneforsørgere for Børn, maa have Garanti af Samfundet for Hjælp til Børnenes Forsørgelse, f. Eks. paa den Maade, at Enkers Børn pensioneres, og at Understøttelse sikres ogsaa Børn af andre, enlige Mødre.
Vi udtaler vor Forhaabning om, at Kongressen vil virke hen til, at Kvindernes Rettigheder som, Medlborgere og Individer værnes, samtidig med at kraftig Hjælp ydes Kvinderne som Mødre."
*
Sveriges Udsending til den officielle Kongres, Arbejdsinspektør Kerstin Hesselgren, overleverede denne Skrivelse til Kongresserne.
„Die Frauenbewegung"
meddeler i Numret for 1. Jan. 1920, at Bladet nu ophører at udkomme.
„Rösträt for kvinnor”
ophører ligeledes fra Aarets Begyndelse at udkomme.
Den glædelige Anledning hertil er de svenske Kvinders Opnaaelse af politiske Rettigheder. Landsforeningen fortsætter imidlertid sin Virksomhed.
Faguddannelse for socialt Arbejde.
Norske Kvinders Nationalraad har følt, at efterhaanden som det sociale Arbejde optages af private og offentlige Institutioner trænges der til Arbejdere paa disse Felter. Det gælder om Forsorgen for gamle og for Børn, i Værgeraadsarbejdet, i Syge- og Fattigpleje, i Fabrikernes voksende Omsorg for deres Arbejdere o. s. v. Man føler trykkende Mangelen paa uddannede Kvinder til at fylde de mange Stillinger paa det sociale Arbejdsfelt. - Amatører med god Vilje klarer det ikke længere; der kræves faguddannede Hjælpere.
Norske Kvinders Nationalraad søger at afhjælpe et kendeligt Savn paa dette Omraade ved i Marts at paabegynde en Række sociale Kursus for Kvinder. Disse Kursus vil blive ledet af Overlærer, Frk Elise Hambro, og de afholdes med Statsbidrag paa Universitetet. Hensigten er at give Eleverne Kendskab til social Samfundsbygning og desuden oplære dem i praktisk Arbejde, Madlavning, Bør-nepleje, Samaritertjeneste o. s. v. Planen til disse Kursus er udarbejdet af en Komité, som bestaar af Skolebestyrerinde, Frk. Dannevig, Fru Martha Larsen, Overlærer, Frk. Hambro og Frk. Lulli Lous.
Paa de forestaaende Kursus optages Elever fra alle Lande. Man har sikret sig første Klasses Lærere, og Meningen er, at denne Begyndelse skal blive en fast Institution, tilsvarende til lignende Kursus og Skoler i Amerika, England og Sverige.
Kvindernes sociale Kongres.
Den svenske Kirkes „Diakosnisstyrelse" havde i sidste Uge indbudt til en Kvindekongres, der er blevet omfattet med stor Interesse; af de 600 Deltagere var ca. 300 ude fra Landet. Dagens Forhandlinger indlededes Torsdag d. 9. Januar med, at Ærkebiskop Söderbloms Hustru, Fru Anna Söderblom holdt et Foredrag over Emnet: Något om kvinnokall i gångna tiden och i vår tid", et kraftigt Indlæg for at minde om Kvinders Opgaver i Hjemmet.
„Kvinnans nya medborgerliga ställning" var Titelen paa Lydia Wahlströms Foredrag, en Redegørelse for Kvindebevægelsens Udvikling fra 1848 til vor Tid.
Frk. Axianne Thorstenson talte om „Kvinnokall utom hemmet" og fremdrog de senere Tiders Anvendelse af Kvindens Arbejde i praktisk Virksomhed og i Forretningslivet, en international Foreteelse, som er fælles for alle Lande. Spørgsmaalet om Kvinders Ret til Arbejde er forlængst løst - Ernæringslivets forskelligartede Former kræver deres Bidrag paa Arbejdsmarkedet.
Om „kvinnan i frivilligt socialt arbete" talte Frk. Gerda Meyerson, og hun pegede paa to Institutioner, som i Stockholm særligt har forstaaet Tidens Krav paa dette Omraade: Föreningen för velgörenhetens ordnande og Centralförbundet för socialt arbete, den første praktisk, den anden teoretisk.
Saaledes forløb Kongressens første Dag - vi ser os ikke i Stand til i dette Blad at fortsætte vor Beretning - Tiden er inde, det skal gaa i Trykken.
