« Tilbage til søgeresultaterne
Aug. Schvan: Den retfærdige Revolution
{Hasselbalchs Forlag).
Som det siges i Titlen, er dette en Bog af revolutionerende Betydning, i første Række for dens Læseres Tankegang. Forfatteren, den svenske Kammerherre og Diplomat August Schvan, er ukendt som Skribent herhjemme, men under sine mange og langvarige Ophold i Udlandet har han bl. a. i Paris og London udgivet flere store socialøkonomiske Værker saasom: „The foundations of permanent peace", som meget snart udkommer paa dansk. Den foreliggende lille Bog eller Pjece bestaar af en Række Artikler, ialt 13, som Fyens Venstreblad var modigt nok til at offentliggøre i September f. A. efter at de andre partibestemte Organer havde vægret sig; saadan vil det vel iøvrigt altid være, at de bestaaende Systemers Mænd, hvilken, deres Funktion end er, vil gøre de største Vanskeligheder ovenfor nye Tanker.
Allerede den første Artikel „Danmark som Foregangsland" aabenbarer, foruden Forfatterens fortrøstningsfulde Syn paa den danske Nation tillige dette, at man her staar overfor det usædvanlige, en fast Aand og en klar Forstand, der ikke er veget tilbage for den Kæmpeopgave at udarbejde en til de mindste Dataljer gennemtænkt Samfundsorden; her er ingen Vaklen og ingen falsk Beskedenhed, - nøje kendt med alle de nuværende Forholds Utaalelighed og Uholdbarhed og sikker paa, at om Samfundet fortsætter ad samme Vej, gaar det sin visse Undergang imøde, - er han ikke bange for at erklære, at han kender Problemets Løsning. Den kloge, myndige Form, hans overraskende Sikkerhed i de opstillede Beregninger f.Eks. med Hensyn til Danmarks Finansvæsen, hvor han hjemmevant færdes omkring, maa meddele selv den, der her første Gang staar overfor ham, en tryg Følelse af hans Virkelighedssans. Selv Nationaløkonom af Fag forkaster han dog snart sagt alle dens Dogmer, lærer os, at den største Opgave, der nu ligger for, er at værne Individets Ret overfor Statsbegrebet, som vi tankeløst har gjort os til Slaver af, og som netop derigennem har kunnet drive Menneskene saa vidt som til Verdenskrigen med dens himmelraabende Blodofre.
Det er ingen Hemmelighed, at Kammertherre Schvans Retsstatssystem hviler paa Henry Georges Principper, som jo forlængst kendes og forstaas af mange; det kan kun undre, at ikke flere har haft Øje for deres Logik; som blot denne ene letfattelige Ting, at Lønspørgsmaalet, Tidens mest brændende, finder sin simple Løsning gennem alles lige Adgang til at eje Jord, saaledes at ingen behøver at arbejde for ringere Løn, end Dyrkningen af et Jordstykke kan indbringe. Dog det vilde føre for vidt at komme ind paa Systemets mange næsten spændende Enkeltheder; en Bog som denne fortæller man heller ikke udtømmende om; den maa læses, og det er snart gjort; den er kun paa 66 Sider, som alle er usædvanlig tankevækkende; een og anden vil den maaske derfor berede en søvnløs Nat, men det er ingen Skade til, der soves altfor godt og trygt i Danmark, selv om Forfatteren galant hævder det modsatte.
Januar 1920.