« Tilbage til søgeresultaterne

Videregaaende Undervisning.

« Se emneord

Hr. Kand. J. Borups Kursus for Damer og Herrer begynder 1. November i Lokalet Nørrevoldgade 11, St.


Det har været Meningen med Oprettelsen af dette Foretagende at tilvejebringe en Undervisning, som voksne Mennesker, der ellers ikke kunde falde paa at søge Kursus, skulde kunne deltage i uden at genere sig eller føle sig trykkede af nogen Slags Skolemæssighed. Som Regel jager Ordet Skole eller Kursus Folk langt bort; Opgaven her er derfor at gøre Undervisningen saa lidet kedsommelig som vel muligt.


Man kan deltage i meget eller lidt efter Valg, man kan benytte Formiddagsundervisningen, som kun er for Damer, eller Aftenundervisningen, til hvilke baade Damer og Herrer har Adgang, man kan deltage i Fagundervisningen, hvis man selv vil gøre et Arbejde, og man kan følge Foredragene, hvis man kun vil være Tilhører.


Da Foretagendet i Fjor Efteraar tog sin Begyndelse, fik det straks en livlig Tilslutning, særlig fra kvindelig Side; af de 138 Deltagere var to Tredjedele Damer.


Af Foredragene skal nævnes: Kunsthistorie (Kunsthistorikeren Karl Madsen); fremmed Literatur (Kand. J. Borup); det danske Sprogs Historie (Dr. phil. F. Rønning); Evropas nyeste Historie (Dr. phil. C. N. Starcke); Astronomi (Kaptajn Herman Tuxen).



« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder