Guldkuren.
Ude paa Hjørnet af Amicivej og Hollændervej ligger en smuk Villa, nu, da det er Efteraar, lidt nøgen og bar, men om Sommeren i de dejligste Omgivelser af grønne Træer og Fuglesang. Men hvad enten det er Sommer eller Vinter, saa er der hyggeligt og varmt derinde med venlige, trøstende Ord og den mest hensynsfulde Behandling; ti det er Humanismen, der er den bærende Kraft, og det er Forstaaelse af Drankerens Lidelse, der har oprettet denne Anstalt.
Det er nemlig Sanatoriet for dem, der lider af Drikkesyge, som ligger her. Som de fleste vil erindre, kom i Foraaret amerikanske Læger hertil for at oprette en Kuranstalt for Drankere. En dansk Mand, Hr. Holmes, som har sin Forretning i New York, tog af Interesse for denne Sag med til Danmark for at sætte Sagen i Gang i sit Fædreland. Guldkuren, som er en amerikansk Opfindelse, har talrige Helbredelser at henvise til baade i Amerika og England, og Kvinderne har vist den største Interesse for Sagen. Kvindelige Afholdsforeninger har samlet Penge ind til som Laan at betale for Patienter, disse, som mange Gange fra rene Vrag har faaet deres Arbejdsevne igen, har hurtigt kunnet betale Afholdsforeningen Pengene tilbage. Kvinderne har været henrykte, og ny Patienter er bleven sendte ind i Sanatorierne og tagne under Behandling. Men her i Danmark ja, vi er underlig smaa - ti saa snart noget nyt, noget ualmindeligt stikker Hovedet op iblandt os, saa skal det „nøfles”, alt skal være lige ens og lige kedeligt i „Andegaarden”. - Hvorfor kan vi ikke unde hinanden Frihed til at udfolde vore forskellige Ideer og vor forskellige Virksomhed. Hvorfor skal vi just tro, at det maa være Humbug, naar Mennesker kommer fra Amerika og sætter deres 50,000 Kroner i en Sag som Sanatoriet? - Dog saaledes har det været; Anstalten har haft meget at kæmpe imod, og Bladene har ikke lagt Fingre imellem.
Sagen naar dog forhaabenlig frem; talrige Vidnesbyrd er allerede udgaaet fra Anstalten fra helbredede Patienter, og et Menneskes Glæde over saaledes at finde sig selv, sin Arbejdsevne, sit gode Humør, er ubeskrivelig, og ikke mindre den Hustrus og den Families, som havde tabt deres Forsørger ved Drukkenskab. Der fortælles ogsaa om en af Patienterne, at efter endt Kur kunde Patientens 14aarige Søn ikke kende sin Fader, saa smuk, saa glad og saa elskværdig var han bleven.
I saadant et Hjem bliver der Glæde, og glædeligt i vore Dage er det, at Humanismen faar den Magt eller rettere kaster det Lys over Samfundet, at vi lærer at se paa Drankerne ikke som Forbrydere, men som syge og lidende, der trænger til den ømmeste Pleje. Men det kan Hjemmet ikke give. I saadanne Tilfælde, hvor Drikkesygen har taget Overhaand, der maa der - lige som vi har Sindssygeanstalter for de Vanvittige - særegne Anstalter til, der baade forstaar at tage aandelige og legemlige Hensyn.
Guldkuranstalten helbreder ved Levemaaden, ved Indsprøjtninger, ved Medicin og ved sin særegne Behandlingsmaade. Før Indlæggelsen udfyldes et Skema om Patientens Tilstand af Huslægen, om der findes Sindssyge eller Drikkesyge i Familien, hvilke Børnesygdomme Patienten har haft, og meget andet. Ogsaa om, hvor meget Patienten drikker, da han i Begyndelsen af Kuren faar det samme Kvantum, og gaar derefter stadigt nedefter, indtil han faar en afgjort Modbydelighed for alle alkoholholdige Drikke. Kuren voxer fra 3 til 5 Uger og koster 300 Kr.
Betalingen er efter danske Forhold for høj; de fleste Folk er ikke i Stand til at skaffe disse Penge, især da Fattigdom ofte er en sikker Følgesvend med Drikkesyge.
Det var derfor ønskeligt, om Kommunen lige som den betaler for sine sindssyge Patienter paa Sindssygehospitalet, vilde betale for ubemidlede Drankere paa en Guldkuranstalt. Det er alt for sørgeligt at se disse Menneskevrag vandre om iblandt os, især nu, da vi véd, at der er Mulighed for Helbredelse. Og er end denne Guldkur paa Amicivej endnu kun som et Forsøg, saa lad os i alt Fald ikke lade dette Forsøg staa ubenyttet; thi det er Mennesker, det gælder om at redde.
