Hvad der bydes.
Der var en Gang en Handelsprincipal, der søgte en Kvinde som Medhjælper i sin Forretning; han lyste i Avisen, og der blev Uro i Lejren. De ventende lettede paa sig, tog Stadsen paa og gik til Tid og Sted.
Principalen holdt Mønstring. Der var en, som slog an, men saa skulde hun nærmere besigtiges. „Om Frøkenen ikke vilde lægge Tøjet? her er noget varmt.” Og saa lagde Frøkenen sin Kaabe og trak sine Handsker af.
Kød skaber Heste, og Klæder skaber Folk. - Figuren befandtes ikke at være heldig, og Hænderne var røde. Kan ikke passere.
Ovre i Amerika var der en Gang en Mand, som gjorde i kønne unge Handelsbetjente, og han blev Millionær. Maaske Mr. Stewart i New York har været Principalens Læremester i det Stykke. Dertil er jo ikke noget at sige. I vor Tid gælder det om at være Specialist.
Saa begyndte Mønstringen igen. Omsider fandtes en heldig Figur og et Par antagelige Hænder.
Nu var der betryggende Basis at forhandle paa. Og Principalen kom med sit Forslag: „det første halve Aar uden Løn, saa kan vi altid se.
Supplikantinden med den heldige Figur og de antagelige Hænder bød høfligt Farvel og gik.
Og saa begyndte Mønstringen paany.
