Sløjdens Betydning i Pigeskoler.
I.
Sløjdsagen er ikke længer nogen ny og ubekendt Sag herhjemme. Enhver kender i ethvert Fald Navnet, og de allerfleste kan da snakke lidt med, selv om deres Forestillinger derom egentlig er svage og ubestemte. Men hvad der er det vigtigste, Sløjden har gjort raske og sikre Fremskridt og har nu et saa sikkert Tag i Skolen, at den Dag nærmer sig, da ingen Opdragelsesanstalt længer formaar at lukke sin Dør i for den. I hele Landet over er den i mange Latin- & Realskoler og i nogle enkelte Almueskoler optaget som Fag, og snart vil vi ogsaa kunne faa praktiske Resultater og Erfaringer at se i Pigeskolen, da Sløjden, saa Vidt mig bekendt, er indført i ethvert Fald i én højere Pigeskole her i København. At den der vil faa en stor Betydning er hævet over al Tvivl; men inden jeg kommer ind paa dette Emne, vil jeg blot tillade mig nogle faa orienterende Bemærkninger om Sløjden og dens Principer i Almindelighed.
Sløjd kan nærmere betegnes som Haandgerning taget i Skolens Tjeneste og tildannet efter dennes og dens Elevers Tarv. Imidlertid er jo Haandgerning et af de Ord, der rummer allermest, og naar vi tænke paa en Pigeskole og Haandgerning, saa ved jeg nok, hvad de fleste tænker paa. For at undgaa Misforstaaelse maa jeg derfor holde mig til at bestemme Sløjd saaledes, som Praxis hidtil har udviklet det her i Danmark. Skolerne har saa godt som udelukkende i drevet Træsløjd, og det har ikke været Pillearbejde, nej, med den ovennævnte pædagogiske og nogle ganske faa praktiske Indskrænkninger har Eleven arbejdet med Snedkernes Værktøj og i Snedkernes Materiale; men de gaa naturligvis systematisk fremad med det opdragende for Øje som ved Skolens øvrige Fag, uden nogensinde at tage det fagmæssige og økonomiske Hensyn, som Haandværkerne til enhver Tid er nødt til.
Nej, det opdragende er og maa være Hovedhensynet, om Sløjden skal faa nogen varig Betydning, om den skal faa Held til at udvikle Barnet harmonisk, til at sætte alle dets Evner, baade legemlige og aandelige, i Bevægelse og gøre disse frugtbringende paa en sund og naturlig Maade. Men tager man dette Sigte, og gjør man det paa rette Maade, saa giver Sløjdtimen ogsaa foruden Forfriskning for Legemet tillige en uvurderlig Udvikling af Barnets Evner særlig i Retning af Selvtænkning og Selvhjælp; thi i intet andet Fag bliver det stillet saa direkte Ansigt til Ansigt med den givne Opgave. Den ene lille Vanskelighed kommer efter den anden; men er Opgaven lagt tilrette som den skal, og som den i de fleste Tilfælde virkelig kan uden Besvær, saa er de af den Beskaffenhed, at Barnet paa det givne Tidspunkt skal kunne løse dem selv, hjælpe sig selv over Vanskelighederne, og Erfaringen har vist, at for hver Gang det lykkes, stiger Lysten og Evnen til at besejre den næste. Enhver vil let kunne se, af hvor stor Betydning det vil være for alle, at denne Evne tidlig fremmes, thi af alt i Livet er det maaske allervigtigst, at man er saaledes rustet fra Barn, at man stedse forstaar at være sin egen Hjælper og saaledes aldrig kommer til at staa raadvild, naar man som voxen staar overfor de store og smaa Ærgrelser, som det daglige Liv til enhver Tid fører med sig, eller mulig kommer til at kæmpe mod bitter og haardnakket Modgang.
Ogsaa paa mangfoldige andre Evner vil Sløjden til enhver Tid øve sin gavnlige Virkning baade paa
Pige og Dreng. Ganske vist er f. Ex. Ordenssans noget, som man siger er Kvinden medfødt. Det er jo derfor, hun skal skabe Hygge for Manden i Hjemmet, lave Mad og overhovedet holde sig inden Døre, og det er altsammen godt og priseligt; men er hun da i Stand til at lære noget af den Slags i Sløjdskolen, ja er det end ikke rent galt at give hende Sans for Savsmuld og Høvlspaaner og ganske almindeligt, grovt Snedkerarbejde. Nej, hun kan lære meget, rigtig meget i den Retning, men maaske ledes hendes Ordenssans i en lidt anden Retning ved Sløjden, men sikkert bliver den langt sundere og naturligere derigennem, selv om den ogsaa ihjelslaar det sædvanlige Perlestikkeri og Ordenspedanteri, som nu stadig berømmes i saa høje Toner som hørende med til Kvindens Dyder.
Forøvrigt vil alle faa et langt bedre og fyldigere Begreb om Sløjdens Natur, Fremgangsmaade, Indhold og System ved at aflægge et Besøg paa "Dansk Sløjdlærerskole", Værnedamsvej 18 B, hos Forstanderen, Aksel Mikkelsen, Sløjdens Bærer og Forkæmper her i Danmark. Gæstfrit aabner han sin Skole for og viser enhver om, der har Interesse for Sagen. Og det er ikke lidt, han har at lade den besøgende se. Foruden hans Lokaler, hans righoldige Samling af Modeller med tilsvarende Arbejdstegninger, hans kunstnerisk udførte "Arbejdsstillinger", kan man her til enhver Tid se Mænd og Kvinder, Drenge og Piger i stadig Aktivitet. Det er dels Lærere og Lærerinder, der besøge Hr. Aksel Mikkelsens Kursus, hvoraf han lader afholde 3 aarlige: et 6 Maaneders om Vinteren og to 6 Ugers om Sommeren, dels private sløjdende Mænd og Kvinder, dels Drenge fra forskellige Skoler, hvor Sløjd endnu ikke er indført. Aksel Mikkelsen underviser efter sit eget, originale System, der er bygget over en naturlig Rækkefølge af de enkelte Værktøjer med jævnt fremadskridende Øvelser indenfor disse. Systemet behøver ikke at anbefales, da det ved sin egen Kraft har tiltvunget sig i Løbet af faa Aar Anerkendelse herhjemme og flere Steder i Udlandet sidst i Tyskland er blevet meget rosende bedømt.
