« Tilbage til søgeresultaterne
Ude fra
Kvinders Adgang til Embeder i Sverige.
I Sommeren, 1919 nedsattes i Sverige en Kommission, der skulde undersøge Spørgsmaalet om udvidet Ret for Kvinderne til at opnaa Ansættelse i Statens Tjeneste; Formanden for Kommissionen var Fru Emilia Bromé, som bl. a. er kendt som Medlem af Familieretskommissionen.
Kommissionen har nu afgivet 1. Del af sin Betænkning, der drejer sig om, hvilke Grene af Statstjenestens kgl. Embeder, der bør gøres tilgængelige for Kvinder. Efter den svenske Lovgivning kræves der en Grundlovs-Ændring, for at Kvinder kan faa Adgang til disse Embeder, og Kommissionen fastslaar som sit Princip, at Grundlovens Bestemmelse herom bør gøres saa vidtrækkende som muligt, mens de nærmere Bestemmelser skal optages i særlige Love, der knytter sig til Grundlovsbestemmelserne. I disse særlige Love skal angives, hvilke Statstjenester o. s. v. Kvinder har Adgang til, samt deres Lønnings- og Pensionsforhold, sammenlignet med Mænds, og endelig Bestemmelser om den gifte Kvindes særlige Stilling i Statens Tjeneste.
Efter de Overvejelser, Kommissionen har anstillet, er den kommen til det Resultat, som fremgaar af den ved forelagte 1. Del af Betænkningen, at „Kvinder principielt bør have samme Ret som Mænd til fri og aaben Konkurrence om Statens Embeder” og at dette Princip bør lovmæssigt fastslaas.
Kommissionen anfører, at det vilde være en dyb Uretfærdighed, om Samfundet, da det jo ikke kan hindre den sociale Udvikling, som lægger Kvindernes Virksomhed mere og mere udenfor Hjemmene, skulde hindre dem i at naa lige saa langt frem som Mænd, blot af den Grund, at de er Kvinder, og Kommissionen udtaler endvidere: Naar man kommer saa vidt, at der praktisk taget ikke længere trækkes nogen Grænse for Kvindens Muligheder for at maa frem til betydningsfulde Opgaver, vil den Mangel paa Ansvarsfølelse, overfor deres Opdragelse og Undervisning forsvinde, som nu i mange Tilfælde forefindes, og som skyldes Følelsen af, at Kvinder dog kun vil kunne opnaa en lavere og begrænset Virksomhed.”
Med Hensyn til Kommissionens Indstilling paa de enkelte, særlige Omraader er der for os Grund til at lægge Mærke til Forslaget angaaende Kvinders Ansættelse i Præsteembederne.
Paa dette Punkt har Kommissionen fremsat en Motivering, der er præget af den Diskussion, som overalt er ført om dette Æmne, og den udtaler derefter sin fulde Tilslutning til Tanken om, at Præsteembederne skal kunne beklædes ogsaa med Kvinder.
Samtidig har Kommissionen villet skabe Garanti for, at ingen Menighed skal kunne faa paatvunget en kvindelig Præst, og den foreslaar derfor en Del Bestemmelser i denne Retning.
Som det vil ses, er der Grund til at glædes over det Fremstød, som den svenske Kommissions Betænkning betyder for Kvindesagen i Sverige. Det maa haabes, at de svenske Myndigheder ogsaa paa dette Omraade - saadan som det nylig er sket ved Vedtagelsen af de nye Ægteskabslove i Sverige - vil tage Konsekvensen af Kvindevalgrettens Gennemførelse -: Gennemførelsen af Kvindernes fulde Ligestilling med Mænd i Samfundet, og vedtage de Lovændringer, der er foreslaaet af Kommissionen.
Til følgeværdigt Eksempel for visse Nabolande!