« Tilbage til søgeresultaterne
Indtryk fra mit Ophold i Amerika
Forstanderinden for Bispebjærg Hospital har som Delegeret deltaget i den store internationale Kongres, som Sygeplejersker i Juni Maaned afholdt i Amerika. Sine Indtryk fra Rejsen har hun beskrevet i „Tidsskrift for Sygepleje", hvoraf vi gengiver nedenstaaende.
Naar jeg nu skal til at aflægge Beretning fra den Rejse, som Dansk Sygeplejeraad satte mig i Stand til at gøre til Amerika, saa vil jeg straks meddele, at det „internationale" i Virkeligheden spillede en meget beskeden Rolle i de Forhandlinger, som førtes. Det er mit Indtryk, at de fjendtlige. Følelser, som Amerikanerne nærer mod Tyskland, og som navnlig Udsendingen fra Kanada (engelsk) gav stærkt Udtryk for, gør det umuligt foreløbig at faa det rette internationale Samarbejde i Gang igen. Der er jo knap nok sluttet Fred mellem Nationerne endnu, og intet ordnet politisk eller Handelssamkvem, derfor syntes alt Samarbejde umuligt.
Mit beskedne Forslag om, at vi som Sygeplejersker, i Barmhjertighedens Navn, kunde være de første til at række hverandre Haanden og genoptage Samarbejdet, mødte skarp Protest, og det eneste Resultat, vi kunde komme til, var at opsætte alle Forhandlinger til senere og haabe paa, at Tiden maa mildne Menneskers Syn paa hverandre. Der var almindelig Enighed om, at der i 1924 eller 25 maatte kunne afholdes en international Kongres i København, hvortil man mente, at Sygeplejersker fra alle Nationer med Glæde vilde komme.
Den 18. Marts forlod jeg København med saa at sige ”forseglede Ordrer", idet Indbydelserne fra Amerika ikke havde indeholdt et Ord om, hvor Konferencen skulde finde Sted.
Efter en Uges Ophold i New York, hvor jeg imidlertid havde faaet at vide, at Atlanta i Georgia var Mødestedet, forlod jeg med flere andre Sygeplejersker og Friherreinde Mannerheim, der kom som Delegeret fra Finland, New York og begav mig paa den ca. 30 Timer lange Rejse mod Syd......
Atlanta er en By paa ca. 250,000 Indbyggere, ikke faa Skyskrabere og til et Par Sider omgivet af henrivende Villaer med brede Verandaer og Balkoner. Man kan se, at Husene er beregnet paa, at der leves meget udendørs, paa Grund af den stærke Varme om Sommeren. Den indre By er snavset og grim, i de fleste Gader stod en Række private Automobiler paa hver Side; Butiks- og Kontorfolk lod dem ganske roligt staa fra Morgen til Aften, til Trods for at Automobilerne gjorde det næsten umuligt at færdes.
Det stod mig ganske klart, at det maa være yderst uhyggeligt at leve, hvor der er to Racer, Forskellen paa hvide og sorte i Sydstaterne er langt større end i Nordstaterne, fordi der er mange flere Negere her. Der er Hospitaler for de „colourd", og der er særlige Ventesale og Sporvogne for dem, og de er gennemgaaende set ned paa; i bedste Tilfælde behandlet som uvidende Børn.
Byens Fysiognomi blev i det Kvarter, hvor Mødet blev holdt, stærkt præget af Sygeplejerskerne. Der var 3000 samlet, mange i Uniform, de smukkeste og mest praktiske var Militærsygeplejerskernes, ikke faa af dem med Udmærkelsestegn fra Krigen. Der var ogsaa en Del katholske Søstre af forskellige Ordner, der tog ivrig Del i Møderne. Møderne blev holdt i et baptistisk „Tabernacle", beliggende lige overfor en mægtig K. F. U. M. Skyskraber, hvor Damer fra Byen havde arrangeret en udmærket „Lunch" til billig Pris; yderst bekvemt for Mødedeltagerne, og meget gæstfrit, baade fra K. F. U. M.s og Damernes Side.
Det var tre store amerikanske Sygeplejerskeorganisationer, der holdt Møde: 1) Amerikansk Sygeplejerskeforbund, II) Nationalforbundet for Sygeplejerskeuddannelse og III) Nationalforbundet for „public health" Sygepleje. Programmet var lagt, dels med samlede Møder for alle tre Organisationer, dels med særlige Møder for de forskellige Foreningers Særinteresse. - Alt var lagt ganske udmærket tilrette, og der var en Alvor og Iver over den store Forsamling, som gav et stærkt Indtryk af en samlet Stand med dyb Interesse for alle Tidens brændende Spørgsmaal. Hvad der i høj Grad imponerede mig, var den store Dygtighed og Værdighed, hvormed Møderne blev ledet. Der var Præcision og Orden, og de ledende Kvinder var ualmindelig gode Talere, klare og koncise, og de fleste af dem med udmærkede Evner til at styre en Diskussion. De amerikanske Kvinder har i deres Skoler og ved Universiteterne rig Lejlighed til at uddanne disse Evner og faar ligefrem Undervisning i parlamentarisk Lov, og Resultaterne er meget smukke.
Alle de Kvinder, der staar for Organisationerne, er Mennesker i en eller anden betroet Stilling indenfor Sygepleje- og Hospitalsverdenen, og i stadig og intim Kontakt med Sygeplejens Udvikling. Der var to Ting, som karakteriserede Mødet, og som atter og atter kom igen under Behandlingen af de forskelligste Emner nemlig: 1) Manglen paa Tilgang til Sygeplejen og 2) en stærk Trang til at faa saa megen Theori som muligt bragt ind i Uddannelsen.
Krigen har jo paa mange Maader Foraarsaget, at Kvinder er kommet ind i helt nye Fag; der staar nu saa mange Stillinger aabne, hvortil unge Kvinder naar hurtigere og lettere end til at blive Sygeplejersker, og mange af de frivillige Kræfter, som fik nogen Uddannelse og gjorde Nytte under Krigen, finder det daglige Livs Regelmæssighed utiltalende efter al Krigens Ophidselse. Resultatet er derfor, at mange Hospitaler ikke kan faa tilnærmelsesvis det Antal Elever de skal bruge, og som det er nødvendigt at uddanne, for at Fremtidens Pladser kan blive besat. Det sociale Arbejde, der er i rivende Udvikling i Amerika for Tiden, kræver jo en bestandig større Skare af Sygeplejersker.
Situationen er saa alvorlig, at der maa findes Midler til at rekruttere Standen. - Løsnet i Amerika for Tiden synes at være „education".
.... Amerikanerne gaar endogsaa saa vidt, at de allerede har en Del Sygeplejerskeskoler og arbejder paa at faa flere, i Forbindelse med de forskellige Universiteter; saaledes at Sygepleje faar et akademisk Tilsnit. De synes mig at stræbe efter at komme lidt for langt til den teoretiske Side, og derover sætte noget til af den praktiske. Lige stik modsat af vort System, der kun gaar ud paa der praktiske, og næsten helt glemmer, hvilken Støtte god Undervisning er for det praktiske Arbejde.....
En interessant Bestemmelse blev taget den første Dag, nemlig at oprette et ”Nationalt Hovedkvarter", foreløbig med Kontor i New York; hvorhen alle Meddelelser fra de forskellige Foreninger skulde sendes; og hvorfra enhver, det være sig Institutioner, Foreninger eller enkelte Sygeplejersker kunde faa alle Slags Oplysninger. Hidtil havde „røde Kors" haft et „Oplysningsbureau", men dette fandtes ganske utilstrækkeligt; Samling var nødvendig, og selvom Foreningerne skulde yde ganske betydelige Pengeofre til denne Sag, fandt alle, at det var en ganske nødvendig Reform. ......
Ved Eftermiddagsmødet blev der gjort Regnskab for de forskellige Indsamlinger indenfor Sygeplejeverdenen. Man har ønsket at sætte de amerikanske Sygeplejersker, der satte deres Liv til i Frankrig under Krigen, et Mindesmærke og danne et „Florence Nightingale Mindefond" paa 50,000 Dollars, der skulde bruges til at grunde en Sygeplejerskeskole i Bordeaux. Der var allerede indsamlet ca. 34,000 Dollars, og den Eftermiddag blev der fra alle Sider af Salen meldt Summer fra 25 til 200 Dollars fra Sygeplejersker i de forskellige Stater, saa Indsamlingen kom op over 40,000 Dollars. Det var en overordentlig smuk Offervillighed, der her kom for Dagen, senere kom endnu flere Penge til, saa de 50,000 snart vil være naaet.
Om Aftenen var den formelle Aabningshøjtidelighed i Byens største Lokale, der sagdes at kunne rumme ca. 6000 Mennesker. Miss Noyes, der er Formand for „Amerikansk Sygeplejerskeforening" og Chef for 37,000 indrullerede røde Kors Sygeplejersker, præsiderede.
Dernæst talte de tre Foreningers Formænd og oprullede hver paa sit Felt det skønneste Billede af, hvad Sygeplejerskestandens Gerning og Maal var, talte om det vide Syn, som var nødvendigt, om alle de sociale Opgaver, der laa for og skulde løses. Saa blev de „foreign delegates" kaldt frem for at aflægge en kort Beretning om Sygeplejens Standpunkt i deres Fædreland. Først talte Miss Gunn fra Canada, og dernæst blev der kaldt paa Danmark. Jeg takkede paa Dansk Sygeplejeraads Vegne for Indbydelsen til Kongressen og fremhævede Vigtigheden af det internationales Bestaaen, og den nogenlunde ens Standard i de forskellige Lande. Dernæst fortalte jeg om den Kamp, der fra D. S. R.s Side var ført for den 3-aarige Uddannelse, og hvorledes det netop nu i Vinter var lykkedes at indsende et Lovforslag til Statsanerkendelse, idet Centralforeningen for Landsygepleje, hvis Bestyrelse bestod af Lægmænd, nu var gaaet med dertil, saa vi havde Grund til at haabe, at vi snart kunde staa som én Stand. - Friherreinde Mannerheim fra Finland udtrykte saa sin Glæde og Bevægelse over for første Gang at staa som Sygeplejerskestandens Repræsentant fra et frit Land, og de frihedselskende Amerikanere applauderede hende stærkt. -
Efter en kort, hjærtelig Lovprisning af Florence Nightingale som Grundlæggeren af „organiseret Sygepleje", blev der vist levende Billeder: „I hendes Fodspor", en Film, som ejes af røde Kors. Først Billeder fra hendes eget Liv og Virke og dernæst fra en moderne Sygeplejerskes Liv og Arbejde. Man saa Sygeplejersken i Arbejde baade paa Hospital og i Hjemmene, hvorledes hun puslede et lille Barn; gav Moderen Besked om Pasningen og hurtigt tog sin Taske for at gaa videre. Idet hun lukkede Døren, saa man som i en Taage Florence Nightingales ranke Skikkelse gaa gennem Stuen og forsvinde. Tiderne er andre, men Aanden er den samme.
