« Tilbage til søgeresultaterne
Fællesmødets offentlige Møder
D. K.s Fortid, Nutid og Fremtid.
Paa Fællesmødets første Dag talte Fru Gyrithe Lemche om dette Emne. I et livligt og fængslende Foredrag skildrede Fru Lemche i store Træk D. K.s Histore, fra dets Oprindelse som Led af en international Bevægelse, gennem de forskellige Trin af Udviklingen op gennem Aarene, og gennemgik de vigtigste af de Opgaver, D. K. i Tidernes Løb har løst og arbejdet paa.
D. K.s Nutid var, som Taleren paapegede, tilstrækkeligt bleven omtalt gennem Formandens Beretning, og Fru L. gik derfor over til en Omtale af, hvad der maatte være Fremtidens Opgaver for D. K., og pegede her bl. a. paa Forbedring af ulykkeligt stillede Mødres og Børns Kaar, paa Arbejdet for den retslige Ligestilling for Mand og Kvinde, Dygtiggørelsen af Kvinderne, ogsaa gennem en særlig, socialfilantropisk Skole, og endelig Fredssagen.
Fra den fyldte Sal hilstes Foredraget med stærkt Bifald.
Det næste offentlige Mødes Æmne var
Ægteskabsloven,
om hvilken D. K.s Formand, Fru Julie Arenholt talte for en tætpakket og taknemmelig Tilhørerkreds paa Mødets 2. Dag.
Fru Arenholt gennemgik de vigtigste af de Paragrafer i den forelagte Ægteskabslov, som er af særlig Interesse for D. K.s Medlemmer, og gav i et klart og oplysende Foredrag - delvis gennem Eksempler - et skarpt tegnet Billede dels af de Urimeligheder, der rummes i de nugældende, gamle Love om dette Forhold, og dels af, hvorledes det nye Forslag afhjælper disse forhistoriske Tilstande paa Lovgivningens Omraade, - Tilstande, som jo ingenlunde svarer til de Forhold, som nu præger det praktiske Liv. Paa Mødets 3. Dag talte endelig –
i Skibelund Krat,
Undervisningsminister Appel, Frk. Hanne Jensen fra Nordslesvigsk Kvindeforening og Fru Lemche, efter at D. K.s Formand, Fru J. Arenholt, i en smuk Tale havde budt den store Forsamling Velkommen paa, det af historiske Minder prægede Mødested.
Undervisningsministeren udtrykte Haabet om, at den kommende Tid, Glædens og Oprejsningens Tid, maatte bringe Opgang i alle vort Lands Forhold, idet han paapegede, at det ofte vil være lettere for Mennesker at finde hinanden i Samarbejde under trange Kaar end i Modgangens Tider. Ministeren omtalte de usikre Forhold, som Krigen havde ført med sig, og den Afviklingens Periode, som maatte til, før det hele kunde komme i Orden igen, og han paakaldte Kvindernes Medvirkning til, at det kunde naas, at Arbejdet overalt kunde blive sat i Højsædet - som den Hæder, den Livsfornødenhed, Arbejdet er. Det at sætte Arbejdets Ære til Højbords kunde intetsteds bedre læres end i Hjemmene. Uden at udvikle Tvang kunde man søge at udvirke, at der igen skabtes en Interessekreds i Hjemmene, der kunde have en større, mere bindende Virksomhed, saa at de unge kunde føres tilbage til disse, fordi de dér fandt det, som kunde fylde deres Tid. Ministeren erkendte det selvfølgelige i, at Kvinder fik Adgang til alle Virksomheder; men den Tid er nu inde, da man virkelig forstaar Betydningen af Kvinders Arbejde i Hjemmene. Her magter Mænd ikke at erstatte Kvinderne, slappes de Baand, der knyttes i Hjemmene, gaar vi mod Nedgang. De sønderjydske Kvinder har vist, hvad det kan betyde, at Hjemmene bevares, aandeligt og timeligt. Uden at beskære Friheden maa man søge at drage Arbejdskraft til Hjemmene, at fremkalde den Ære for Arbejdet i Hjemmene, som kam give stærke Hjem, fyldte med Virksomhed, til hvilke den unge Slægt gerne søger ind.
Efter denne Taler fulgte Frk. Hanne Jensen, der kastede et Tilbageblik over de forløbne Aar, i hvilke danske Mænd og Kvinder havde opbygget et Danmark, et Hjem, som det for Sønderjyderne vel var værd at komme tilbage til. Hun omtalte D. K.s Virksomhed og den Vilje, som laa bagved denne, takkede for det Arbejde, der var gjort, og takkede Dansk Kvsfs. Medl. for den Kærlighed til deres eget Køn, hvormed D. K.s Gerning har været underbygget. Derefter omtalte Hanne Jensen de sønderjydske Kvinders Gerning fra 1864 til Genforeningen: Vor Have er vanrøgtet, Ukrudtet er saaet i den, og dog har vi stadig følt os som hørende til samme Hus som I. Naar vi har kunnet opretholde Danskheden, skyldes det Strømningerne fra Danmark. Da det danske Splitflag gik til Vejrs herude, da var det, som om al Haardhed, al Lidelse og Krig var glemt. Og dog er Glæden blandet ved Tanken om dem, der blev tilbage; men vi har sat Lys i vort Vindue, - det skal skinne for dem. - Nu vil vi sammen med Jer arbejde for det danske Samfund.
Frk. Hanne Jensens Tale, der var holdt i en overordentlig smuk, ja til Tider højtidelig Form, var af stor Virkning.
Sidste Taler var Gyrithe Lemcke, der i sit Foredrag især dvælede ved de to Kvindeskikkelser, som Stedet og Øjeblikket særligt maatte lede Tanken hen paa - Thyra Danebod og Dronning Margrethe, Fru L.s Skildring - der var isprængt sarkastiske, ofte meget fornøjelige Sidebemærkninger - levendegjorde de to Kvindeskikkelser og gav et tydeligt Billede af deres overordentlige Betydning for de Perioder af Landets Historie, i hvilke de virkede. „Det bliver ikke godt, før de kommer til at regere, som nødigt vil - og de danske Kvinder har sandelig ved de sidste Valg vist, at de nødig vil! At Kvinderne kan regere, har Historien bevist - lad derfor nu flere Kvinder komme til!
Mødet hævedes herefter med et kraftigt besvaret Leve for Danmark.
