« Tilbage til søgeresultaterne
Kongresser
Fra Kongressen i Genf.
Resultaterne.
Kongressen, der sluttede den 12. Juni, var besøgt af ca. 350 Deltagere.
De vigtigste Resultater af Kongressens Forhandlinger er følgende:
Det internationale Forbunds fremtidige Bestaaen er sikret, og Mrs. Chapman Catt vil fortsætte som Alliancens Præsident indtil næste Kongres om 2 Aar skal afholdes, formentlig i Paris.
Der er skaffet fornødne Midler til Iværksættelsen af en kraftig Agitation i de Lande, hvor Kvinder endnu ikke har Valgret; 60,000 Kr. blev indsamlet ved Kongressen.
Kongressen har optaget et Arbejde for ad forskellige Veje at uddanne Kvinderne til deres statsborgerlige Gerning for Udbredelse af kvindesaglig Litteratur og Understøttelse til saadan o. s. v.
Der er oprettet to Specialkommissioner; den ene skal arbejde i de Lande, som endnu ikke har Stemmeret for Kvinder, og den anden skal beskæftige sig med Kvindesag i de stemmeberettigede Lande.
Alliancen bestræber sig for at opnaa Forbindelse med „Folkenes Forbund", som den paa alle Maader vil støtte.
Endelig vedtoges et vidtgaaende „Program" for Alliancen. Hovedpunkterne heri er:
1. Kvinderne skal have fuld social og statsborgerlig Stemmeret paa samme Vilkaar som Mænd.
2. Kvinder, i Lighed med Mænd, skal nyde Lovens Beskyttelse mod Slaveri, saaledes som dette endnu forekommer i visse Distrikter af Østeuropa, Asien og Afrika.
3. Indenfor Ægteskabet skal Hustruen have fuld Raadighed over sin egen Person, herunder indbefattet Retten til at bruge og disponere over sin egen Fortjeneste og Formue. Hun skal ikke staa under sin Mands Formynderskab.
4. Den gifte Moder skal have samme Ret over sine egne Børn som Faderen.
5. En gift Kvinde skal have samme Ret til at beholde eller forandre Nationalitet som Manden.
6. Der skal være aaben Adgang for begge Køn til enhver almen, professionel og teknisk Uddannelse.
7. Kvinder skal have samme Ret som Mænd til Oplæring og Adgang til alle industrielle, professionelle og administrative Stillinger og Embeder af enhver Art.
8. Kvinderne skal for samme Arbejde have samme Løn som Mænd.
9. Ingen Særreglementer for Kvinders Arbejde, forskellig fra dem, der gælder for Mænds, maa paatvinges de arbejdende Kvinder mod deres Ønske. Ingen Beskyttelse, der ydes de arbejdende Kvinder i deres Egenskab af Mødre, maa have en saadan Form, at den hæmmer deres økonomiske Stilling. Al fremtidig Arbejdsregulering skal tage Sigte paa Mænds og Kvinders Jævnbyrdighed.
10. En højere moralsk Norm, lige for Mænd og Kvinder, skal anerkendes. Handel med Kvinder skal bekæmpes, og den reglementerede Prostitution afskaffes.
11. Staten skal anerkende Moderskabets Værd for Samfundet og træffe økonomiske Foranstaltninger for at betrygge det.
12. Enkers uforsørgede Børn skal have Ret til Underholdning af Staten. Bidraget skal udbetales Moderen som Værge.
13. Et Barn, født udenfor Ægteskab, skal have samme Ret til Underhold og Uddannelse fra Faderen, saalænge det er umyndigt, som et legitimt Barn. Og en ugift Moder skal i den Tid, hun er arbejdsudygtig, have Ret til at underholdes af Barnets Fader.
Det tredje nordiske Husgerningsmøde.
Den 2. August aabnedes dette Møde paa Universitetet i Kristiania. Fru Schønberg-Erken bød velkommen og fremsatte som en af Samfundets betydningsfulde Opgaver Pligten til at vække de unges Interesse for det huslige Arbejde.
Fra norsk Side fortalte Dina Larsen, fra svensk Side Ing. Schager om Ordningen af Husgerningsundervisningen i deres respektive Lande. Magdalene Lauridsen berettede om
dansk Husgernings-Undervisning, hvorledes denne væsentlig havde været drevet ved private Husholdningsskoler, men at Landbrugsministeriet nu havde nedsat en Komité, som havde stillet Forslag om Lærerindeuddannelse i Husgerning.
Man gik herfra over til at diskutere Lærerindeuddannelsen. Fru Jensen, Haugesund, angreb de norske Husmoderskoler og mente, at de burde bygges paa Børneskolen og gaa ind som tvungen Undervisning for alle Piger. Gertrud Bergstrøm, Sverige, hævdede, at Drenge saa vel som Piger burde lære Husgerning i Skolen, men hun var Modstander af den tvungne Undervisning for den voksne unge Kvinde. Fru Jensen var af den Mening, at den norske Mand var for meget Mand til at befatte sig med sligt; hendes Modstander spurgte, om det da ikke var nedsættende for den norske Mand at spise den Mad, andre havde lavet, hvis det virkelig var nedsættende for ham selv at lave Maden, „vi maa naa dertil, at Husgerningsarbejdet kan blive anset for at være lige saa godt og sideordnet med andet Arbejde."
Frk. Norby, Upsala, betonede, at „Hjemmene staar nu indenfor et Vendepunkt, hvor det gælder at være eller ikke være. „Vi, som er overbeviste om, at Hjemmene er den Grund, paa hvilket Samfundet bygges, at det er en urgammel Institution, som ikke maa falde i Grus, vi mener, at nu er det psykologiske Øjeblik der, da vi maa hjælpe Husmødrene og dygtiggøre de unge i Hjemmets Fag."
Paa Grundlag af de tre Dages Forhandlinger enedes alle Landes Repræsentanter om, at obligatorisk Køkkenskoleundervisning i Børneskole bør lægges som Grundlag for videre Uddannelse, og om, at huslig Økonomi skal stilles lige med andre Fag; at Lærerindernes Uddannelse skal gøres bedst mulig, og at deres Ansættelsesvilkaar og Lønforhold maa blive ligeberettigede med Lærere i andre Fag. Endelig anbefalede man Ansættelse af Husgernings-Konsulenter i By og paa Land.
Det nordiske Fællesmøde for Sygeplejersker.
Samtidig med at dette Blad sendtes i Trykken, stævnede Sygeplejersker ude fra og hjemme fra til Møde i København. Mødedagene var fra 6. til 9. September. Ca. tusinde Deltagere havde meldt sig, deraf tre Hundrede fra vore nordlige Nabolande. Kongressen indlededes med Gudstjeneste i Holmens Kirke, hvor Provst Fenger talte. I Rigsdagens Festsal bød derefter Formanden for Ds. S. R., Fru Henny Tscherning Velkommen og gav en kort Redegørelse over Sygeplejestanden i Danmark.
Første Dags Diskussionsemne var „Sygeplejeuddannelsen", indledet af følgende Talere: Forstanderinde for Bispebjerg Hospital Charlotte Munck, Agda Meyerson, Sverige, Formand for Norsk Sykeplejerske-Forbund, Søster Bergljot Larsson, samt Hjørdis Eklund, Finland.
Af andre Emner paa Dagsordenen kan vi nævne: 8 Timers Arbejdsdagen, De ideelle Krav i Sygeplejen, Samarbejde mellem de nordiske Lande, Løn- og Pensionsvilkaar, Hjemmesygeplejen.
Et festligt Afslutningsmøde fandt efter Kommunalbestyrelsens Indbydelse Sted paa Raadhuset.
Det internationale Kvinderaadsmøde.
Fra den 8. til den 17. September afholdes Det internationale Kvinderaadsmøde i Kristiania. Delegerede er strømmet til fra alle Kanter af Verden; Amerika er saaledes repræsenteret ved 10 Delegerede og 10 Suppleanter. Fra Sydafrika er der meldt 13 Deltagere; Australien har sendt 18, Grækenland 7 o. s. v. De ny Stater er ogsaa repræsenteret, saaledes møder der Udsendinge fra Ukraine og Esthorien. Ny tilkomne Stater er endvidere Uruguay, Irland, Mexiko.
Stortinget har bevilget 50,000 Kr. til Bestridelse af Omkostningerne ved Mødet, der aabnedes i Universitetets Festsal, hvor Fru Nico Hambro, Nationalraadets Formand, bød Velkommen. Den internationale Sang blev afsunget. Derefter talte Lady Aberdeen samt Repræsentanter for alle ny Lande. Der afholdes 5 offentlige Aftenmøder med følgende Emner for Taler og Diskussion: Opdragelse, økonomiske og industrielle Spørgsmaal vedrørende Kvinden, Folkesundhed, Hævdelse af den moralske Norm, Nationernes Liga og dens Appel til Kvinderne, samt De smaa Landes Stilling inden Nationernes Liga.
Danmark er repræsenteret af: Henny Forchammer, Formand i D. K. N., Clara Tybjerg, Louise Wright, Thora Daugaard, Alexandra Møller, Agnes Elgstrøm, Charlotte Hansen, Paula Giørtz, Ragna Schou, Viceskoleinspektør Mathilde Jensen, Jordemoder Anna Hansen, Anne Bruun, Bertha Abrahamsen, Sygeplejerske Anna Hansen og Karen Glæsel.
