« Tilbage til søgeresultaterne
Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde Juli 1920.
Kvindesag og Husgerning.
Foredrag af Birgitte Berg Nielsen.
(Fortsat).
Husgerningsundervisning for voksne Elever.
Ud over den obligatoriske Husgerningsundervisning i Barneskolen bør vi ikke under nogen Form have tvungen Husgerningsundervisning eller Tvangsarbejde i Husgerning. Der er nogen, som mener, at man skal fremme huslig Dygtighed og skaffe Arbejdskraft til det huslige Arbejde ved Tvangsforanstaltninger; de mener, at Staten skal paalægge Kvinderne en Værnepligt under den Form, at enhver Kvinde i kortere eller længere Tid skal gøre Pligtarbejde i Hjem, som mangler huslig Hjælp. Det vilde blive en Art Hoveriarbejde. Andre mener, at Staten skal oprette Kaserneskoler til tvungen Undervisning i Husgerning, det skulde da være Kvindernes Værnepligt at møde paa disse Skoler og blive oplært i huslig Gerning. Som Kvindesagskvinder maa vi tage bestemt Afstand fra disse idéer. Det kunde let blive til et lille Helvede eller en Forsmag for Helvede for en Kvinde at blive udkommanderet til at gøre Tjeneste i et privat Hjem, især da det næppe blev de bedste Hjem, der skulde skaffe sig huslig Hjælp paa den Maade, og er Pigen utilfreds med Pladsen, saa er der næppe Grund til at haabe, at Husmoderen vil blive tilfreds med Pigen. Husligt Arbejde maa som ethvert andet Arbejde være underkastet Loven om Forholdet mellem Tilbud og Efterspørgsel. Husgerning som Fagarbejde maa være ligestillet med ethvert andet. Fagarbejde, saa en Kvinde kan vælge Husgerning eller lade være at vælge Husgerning som sit Erhvervsarbejde, som det passer hende bedst. Husgerning er for god en Gerning til, at det skal ødelægges ved at blive gjort til Tvangsarbejde. Som Kvindesagskvinder er det vor Opgave at højne det huslige Arbejde, saa vore Døtre med Glæde vælger dette Arbejde som Erhvervsarbejde, og det er ikke vor Opgave at nedsætte dette huslige Arbejde i almindeligt Omdømme ved at gøre det til Tvangsarbejde. Saa er der Tanken om Kaserneskoler, og der findes virkelig Kvinder, som for Alvor tror, at saadanne Tvangsskoler kan føre til noget godt, men det vil blive en stor, stor Skuffelse. Paa et Husholdningskursus er Samarbejdet mellem Eleverne af den Art, at én doven eller daarlig Elev kan ødelægge Arbejdet for hele Klassen. Paa en privat Skole kan man værne de flinke mod den dovne ved paa en pæn Maade at bede hende forsvinde; men paa en Tvangsskole kan man ikke rense Luften paa den Maade, for den dovne eller daarlige Elev skal jo netop være tvungen til at være og blive paa Kaserneskolen.
NB. Vi behøver nu heldigvis ikke at frygte for Kaserneskolerne. Det vil koste ca. 50 Millioner Kroner aarlig at gennemføre denne Kaserneundervisning med 1/2 Aars Tjenestetid for hver kvindelig Rekrut, saa vi slipper nok for denne nye Form af Militarisme.
Der er andre, som holder paa Tvangsundervisning under den Form, at Husgerningsundervisningen paa den frivillige Ungdomsskole skulde gøres til Tvangsundervisning. Som bekendt skal Undervisningen paa Ungdomsskolen være Dagundervisning og være gratis for Eleverne, i saa Fald dækker Staten ¾ af Kommunens Udgifter til denne Undervisning. Det vil være et farligt Indgreb i de voksne unge Kvinders Erhvervsret at paalægge dem en saadan Tvangsundervisning ½ Dag ugentlig. En ung Kvinde, som har Plads paa Kontor, Fabrik eller Værksted, kan ikke forlade Arbejdet ½ Dag ugentlig uden at miste en tilsvarende Del af sin Ugeløn, og hun vil i de fleste Tilfælde være udelukket fra at faa de bedste Pladser, naar hun ikke kan være med i hele Arbejdstiden. Den tvungne Husgerningsundervisning vil i alle Tilfælde skade Kvinderne økonomisk.
Vi skal, som allerede nævnt, være fri for enhver Art af tvungen Husgerningsundervisning for voksne Kvinder, derimod skal vi arbejde for at tilrettelægge frivillig Undervisning i Husgerning paa en saadan Maade, at enhver Kvinde eller Mand, som ønsker det, kan faa let og billig Adgang til at deltage i Husgerningsundervisning. Vi maa anbefale kommunale Aftenkursus med billig Undervisning, men Undervisningen skal ikke være helt gratis. Eleverne bør betale Maden. Jeg synes, at Dag- og Aftenkursus bør have samme Adgang til Statsunderstøttelse. Jeg holder paa Aftenskole i Stedet for Dagskole i Husgerning, naar der kun er Tale om Undervisning 5-6 Timer ugentlig, fordi jeg synes, at de unge Kvinder og Mænd trænger til en fornuftig Anvendelse af deres lange Friaftener. 2 Aftener à 3 Timer ugentlig kan de være med til uden Overanstrengelse. Vi maa ogsaa ønske, at Landboforeningernes, Husmandsforeningernes og Dansk Kvindesamfunds Husgerningskursus maa fortsættes med fornøden Statsunderstøttelse, men der bør ændres noget ved den Maade, hvorpaa Statsunderstøttelsen ydes, saa at disse Kursus stilles lige. Det er nu saaledes, at Landboforeningerne og Husmandsforeningerne faar alle deres Udgifter til Afholdelse af Hus-gerningskursus dækkede af Statsbidraget, hvorimod Dansk Kvindesamfund kun faar Halvdelen af sine Udgifter dækkede af Statens Bidrag, men selv maa skaffe Pengene til at dække den anden Halvdel af Udgifterne. Der er mange Husmødre, som deltager i Undervisningen paa disse Kursus, og det kunde tænkes, at disse Kursus, kunde blive Grundlag for eller Gennemgangsled til en Konsulentvirksomhed i Husgerning og huslig Økonomi, naar vi en Gang faar Lærerinder, som er dygtige nok til at virke som Konsulenter.
Saa har vi de statsanerkendte Husholdningsskoler med Kursus paa 5-12 Maaneder. Disse Skoler
faar Statsunderstøttelse direkte til Skolerne og Statsunderstøttelse til ubemidlede Elever. Det er godt, som det er, det vilde dog være heldigt, om Eleverne kunde søge Understøttelse, naar de var 15 Aar, og ikke, som det nu er først kan faa Statsunderstøttelse, naar de er 17 Aar. Det var godt, om vi havde nogle Husholdningsskoler, som særlig var planlagt for de ganske unge Piger, og andre Husholdningsskoler, hvor Undervisningen især var tilrettelagt for de ældre og mere arbejdsvante.
Al denne Husgerningsundervisning paa Kursus og Skoler gør god Gavn, og det er fornuftigt af Bevillingsmyndighederne at yde Undervisningen økonomisk Støtte; men vi skal alligevel passe paa, at vi ikke i større Omfang end nødvendigt gør Husholdningsundervisning til Skoleundervisning. Den væsentligste Del af den voksne Ungdoms Husgerningsundervisning bør foregaa i Hjemmene, hvor de unge Kvinder gør Gavn for Kost og Løn samtidig med, at de lærer det huslige Arbejde. Selv om et Hjem ikke er ideelt, og Husmoderen ikke er en fuldendt Dygtighed, saa kan de unge Piger dog godt lære noget ved at tage Plads som Lærlinge eller Tjenestepiger; de faar udviklet deres Arbejdsevne og faar nogen Erfaring i almindelig daglig Husførelse; og de faar Lejlighed til at opøve sig i at være lidt god ved Mennesker og paa bedste Maade hjælpe og glæde dem, de deler det daglige Arbejde og Besvær med. Den Glæde, vi vinder ved at være god ved andre, den skal vi passe godt paa, for den har vi ikke Raad til at miste, om vi skal have nogen Lykke her i Livet, derfor skal vi vogte os, at vi ikke opdrager vore Børn til selvgode Kritikere, som ingen kan være tjent med at have i Huse, i Stedet for til trofaste Tjenere, for saa bliver Livet koldt og goldt for os alle sammen. Kvindesagens Opgave med det huslige Arbejde er at bevare det gode ved den gamle Ordning, hvor Kvinderne under Hjemmets Gerning fandt Udløsning for al deres Trang og Evne til at give og tjene og leve for andre, og samtidig føre Husgerning frem til at blive et faglært Arbejde, en Kvinde kan vælge som selvstændigt Erhverv, saa hun derved af Hensyn til Løn og Arbejdsvilkaar kan blive ligestillet med faglærte Arbejdere i andre Fag.
Ligesom det praktiske Arbejde ved et Haandværk skal læres paa et Værksted, Industriarbejde læres paa Fabrikken, Handel læres ved Arbejde paa Kontoret og bag Disken, og Landbruget læres ved det praktiske Arbejde i Marken, saa skal ogsaa det praktiske Husgerningsarbejde væsentlig læres ved Arbejdet i Hjemmene, og vi maa regne med omtrent samme Læretid til Faguddannelse i Husgerning som i de øvrige nævnte Fag. I de fleste Fag kræves en praktisk Læretid paa 3-5 Aar og desuden en Skoleundervisning paa teknisk Skole, Handelsskole, Købmandsskole eller andre dermed sidestillede Skoler for at Lærlingen kan faa Lærebrev som Svend eller en tilsvarende Tilkendegivelse af at være udlært i sit Fag. Naar vi skal ordne en Faguddannelse i Husgerning, saa maa vi regne med 2 Aars praktisk Uddannelse i et eller flere Hjem og derefter l Aars Uddannelse paa et særligt dertil planlagt Husholdningskursus, hvorefter Undervisningen afsluttes med Eksamen i de for statsanerkendte Husholdningsskoler obligatoriske Fag. Denne Husholdningseksamen skal være en Statsek-
samen. De Kvinder eller Mænd, som har taget denne Husholdningseksamen, er fagligt set ligestillet med faglærte Haandværkere og bør med Hensyn til Løn, Arbejdstid og andre Arbejdsvilkaar være ligestillede med de faglærte mandlige Arbejdere.
(Fortsættes.)