« Tilbage til søgeresultaterne
Dansk Kvindesamfund i Audiens hos Justitsministeren
Den 21. Oktober modtoges en Deputation fra Fællesstyrelsen, bl. a. Formanden, Julie Arenholt, og Næstformanden, Johanne Andersen, Mosegaard, i Audiens hos Justitsministeren. Der overraktes to Andragender fra Dansk Kvindesamfund, nemlig om
1) Ægteskabsloven,
2) Kvinders Adgang til Embeder. Andragenderne lød saaledes:
Til Regering og Rigsdag.
Dansk Kvindesamfund tillader sig herved at andrage om, at der i den nuværende Rigsdagssamling snarest maa blive genforelagt og vedtaget en Lov om Ægteskab paa Grundlag af de af de skandinaviske Familieretskommissioner udarbejdede to Udkast af 1913 og 1918.
En saadan Lov er nu vedtaget i Sverige (den 11. Juni 1920), efter at den første Halvdel var blevet Lov d. 12. November 1915. I Norge er denne første Halvdel blevet Lov d. 31. Maj 1918, men anden Halvdel endnu ikke forelagt Storthinget, omend det forventes snarest at ville ske. I Finland har Lagberedningen i Maj 1920 afgivet Forslag til en Lov om Ægtefællers Retsforhold der ganske følger Principperne i de skandinaviske Udkast fra 1918.
Vi skulde tro, at et stadigt voksende Flertal ogsaa af dette Lands Befolkning maa mene, at Forholdenes Udvikling her i Norden har ført os til det Punkt, hvor fuld Ligeberettigelse mellem Ægtefæller bør gennemføres til Højnelse af Ægteskabet, til Gavn for Mand, Kvinde og Børn.
Danske Kvinder, der nu er anerkendt som fuldt ligeberettigede med Mænd i alle Statens Anliggender, kan ikke fortsat finde sig i, at Ligeberettigelse ifølge nugældende Ret nægtes dem i deres mest vitale Anliggender, i Forholdet til deres Hjem og Børn.
Vi maa kræve Mands og Hustrus fulde og lige Myndighed over Børnene, og vi maa kræve økonomisk Ligeret.
Hvad den i Kommissionsudkastet af 1918 foreslaaede Formueordning angaar, er denne jo kun en videre Udvikling af den nu gældende Ret - en videre Udvikling af den Raadighedsordning, som blev indledet ved Lov af 7. Maj 1880, men med Fastholden af Formuefællesskabets andre Virkninger - og man er i Betænkningen ikke gaaet videre end til at foreslaa det, som allerede i 1872 blev foreslaaet af Goos.
Vi skal forøvrigt tillade os at henvise til vedlagte Genparter af - i Anledning af denne Sag - tidligere indsendte Andragender: 1) Til Regering og Rigsdag, 30.-1.-1919. 2) Til Statsministeren, 27. -6.1919. 3) Til Folketingsudvalget, 27. -11.1919; idet vi paany indtrængende anmoder om, at den høje Regering vil være lydhør overfor dette vort Andragende.
I Ærbødighed
Formand for Dansk Kvindesamfund.
København, d. 21. Oktbr. 1920.
Studiestræde 49, 2. S. K.
Til Regering og Rigsdag.
Da Lovforslaget om „Kvinders Adgang til Embeder" blev forelagt i Rigsdagen i 1919, udtalte Dansk Kvindesamfund, som gennem snart 50 Aar har arbejdet for Kvinders Ligestilling med Mænd i Familie, Samfund og Stat, overfor Statsministeren sin Paaskønnelse og Anerkendelse af nævnte Forslags Fremkomst, og da det i Begyndelsen af 1920 saa ud til, at Forslaget skulde strande, indsendte vi til Fællesudvalget det i Afskrift følgende Andragende.
Som bekendt blev Lovforslaget ikke gennemført. Endnu eksisterer det Forhold - jfr. Lov af 25. Juni 1875 ang. Kvinders Adgang til at erhverve akademisk Borgerret -, at Landets Embeder og Stillinger ligefrem ved Lov er forbeholdt Mænd, mens Kvinderne - den ene Halvdel af Landets Borgere - er udelukkede.
Vi behøver sikkert ikke overfor den høje Regering og Rigsdag nærmere at paavise det uretfærdige heri; men vi skal blot henpege paa, at Forholdene - endog indenfor selve Centraladministrationens Kontorer - i den seneste Tid har vist, at den nuværende Tistand er ganske uholdbar, idet der, trods den ovenfor citerede Lovs Bestemmelser, allerede er ansat Kvinder i Stillinger, som ved Lov er forbeholdt Mænd. - Begivenhederne i det praktiske Liv har saaledes vist, at de nugældende, forældede og uretfærdige Love overhovedet ikke lader sig opretholde i Praksis længere.
Vi mener under Hensyn hertil, at det maa være uimodsigeligt, at Tidspunktet for at erstatte disse Bestemmelser med andre, som bedre svarer til Tidens og Retfærdighedens Krav, forlængst er ind-traadt, og vi skal derfor indtrængende henstille, at der snarest forelægges og vedtages en Lov, der giver Kvinder lige Adgang med Mænd til Statens Embeder, Stillinger og Hverv.
I Ærbødighed
Formand for Dansk Kvindesamfund.
København, d. 21. Oktbr. 1920.
Studiestræde 49, 2. S., K.
Overfor vore Repræsentanter udtalte Justitsministeren, at han mente sikkert at turde love, at Forslag til nye Ægteskabsregler vilde fremkomme i indeværende Samling. Om Indholdet kunde
Justitsministeren dog endnu intet bestemt sige.
Under den Forhandling, som førtes, fik vi dog det Indtryk, at Ministeren ikke havde den fulde Forstaaelse af, hvor magtpaaliggende det er for Hjemmets Kvinder, Hustruer og Mødre at faa
Lovens Anerkendelse af, at Mand og Hustru i Ægteskabet og i Forholdet til deres Børn er to ligestillede Personer, eller af det for Ægteskabet nedbrydende i de nu gældende Ægteskabsreglers Tendens til ensidigt at lægge Myndighed og Raadighed alene i Mandens Haand. Dette gjorde Deputationen naturligvis sit bedste for at overbevise Justitsministeren om.
Med spændt Forventning og nogen Ængstelse maa man herefter imødese den lovede Fremlæggelse af Lovforslaget.
Overfor det andet Andragende, udtalte Ministeren sig afgjort imødekommende, og vi maa herefter have Lov at vente en snarlig Fremlæggelse af dette Forslag.
Julie Arenholt.
Endvidere er følgende Andragender indsendt:
Undertegnede Organisationer, der repræsenterer Husmødres og Hjemmenes Interesser, tillader sig herved ærbødigst at andrage den høje Regering om, at der i de Kommissioner, Udvalg og Nævn, der er eller vil blive nedsat, og som har Opgaver, der berører Hjemmenes Forhold, maa blive optaget et passende Antal dertil skikkede, i det praktiske Arbejde erfarne Kvinder.
Til Begrundelse af dette vort Andragende skal vi indskrænke os til blot at erindre om, at 91 ½ % af Kvinder mellem 45 og 60 Aar er knyttede til Hjemmenes Arbejde, og at det Beløb, der administreres af Landets Husmødre, andrager mindst 2000 Millioner Kroner aarlig, hvoraf for-
mentlig vil fremgaa det huslige Arbejdes overordentlige Betydning for Landets Økonomi.
I Ærbødighed
For Dansk Kvindesamfund
Johanne Andersen,
Mosegaard Fyn.
For Foreningen af Husholdningslærerinder og Lærere
Magdalene Lauridsen,
Ankerhus, Sorø.
For Husmoderforeningen
I. M. Holten-Nielsen,
København.
For de samvirkende Husholdningsforeninger paa Landet
Andrea Lindkvist,
Kamstrup v. Roskilde.
For Malt Herreds Husholdningsforening
Rebekka la Cour Madsen,
Baunegaard, Vejen.
For Husholdningsforeningen „Hjemmets Tarv"
Caroline Larsen,
København.
Kbhvn., d. 18. Oktbr. 1920.
Til Vitterlighed
Julie Arenholt,
Formand for Dansk Kvindesamfund.
Til Undervisningsministeriet.
Dansk. Kvindesamfund har bragt i Erfaring, at Den Kellerske Aandssvage-Anstalt til det høje Ministerium har indgivet Andragende om Oprettelse af et Kvindehjem for visse moralsk defekte aandssvage Kvinder.
Nævnte Anstalt har forelagt Sagen for Dansk Kvindesamfund med Anmodning om Støtte ved en anbefalende Erklæring, og Spørgsmaalet har derefter været behandlet naa vort Aarsmøde i Vejen i Juli Maaned d. A., hvor de forsamlede 3 à 400 Delegerede gav Tanken om at støtte Sagen deres Tilslutning.
Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse skal derefter herved udtale, at vi meget maa anbefale, af der - ogsaa for at beskytte de paa Anstalterne værende øvrige Grupper af Kvinder - gøres det mest mulige for at skaffe de paagældende, ulykkeligt stillede Kvinder en menneskelig Tilværelse under saa taalelige Fornyer, som det efter Forholdene vil være muligt eventuelt ved, at de hjælpes paa lignende Maade, som allerede anvendes for Mænds Vedkommende, nemlig ved Oprettelsen af en „Kvindernes Ø" i Lighed med „Mændenes Ø" Livø.
I Ærbødighed
P. F. V.
Julie Arenholt,
Formand.
Andre indsendte Andragender vil findes i næste Nummer af Bladet.
