« Tilbage til søgeresultaterne
Bemærkelsesværdige Udtalelser fra Folketingets Finanslovdebat
Folketingsmand Rode: Paa samme Maade tilraader jeg, at man heller ikke paa Grund af Vanskeligheder i Overgangstiden rører ved et andet stort betydningsfuldt Fremskridt, som er naaet, nemlig Ligelønsprincippet. Jeg vil tillade mig overfor alle Kritikere af dette at hævde, at det er et stort og betydningsfuldt Fremskridt; men saadan synes det at gaa overalt i Verden, at naar efter mægtige Brydningskampe et Fremskridt er naaet, kommer der i samme Øjeblik, fordi man ser Smaa vanskeligheder ved Gennemførelsen, en Reaktion, som vil angribe Princippet: Lige Løn for lige Arbejde. Jeg minder ogsaa om, at i samme højtidelige Dokument, givet i Versailles den 28. Juni 1919 og med de samme Underskrifter, er lige Løn for Mand og Kvinde for lige Arbejde opstillet som et af de Programpunkter, som er nødvendige for at grundlægge et tilfredsstillende Samfund. Men derfor skal det ikke benægtes, at Gennemførelsen af et rigtigt Princip, naar det træder ind i en bestemt, allerede tilstedeværende Ordning, kan volde Vanskeligheder, og det er rigtigt, at Gennemførelsen af Ligelønsprincippet for Mænd og Kvinder, for unge og gamle i Samfundet, for Øjeblikket vil volde Vanskeligheder, hvis den øvrige Ordning, ogsaa paa Skattevæsenets Omraade, forbliver, som den er. Saa fremkommer det Forhold, som man kritiserer, at unge Piger har for meget og den gamle Moder i Familien ikke mere end det nødtørftige, at den unge Arbejder har for meget og hele Familien ikke mere end lige det nødtørftige. Det skaber Uvillie, Brydninger, som man maa komme bort fra, dog ikke ved at fjerne det rigtige i Princippet, men ved at finde, hvad Grunden er til at det kommer til at virke uheldigt, og det er ikke Princippets Gennemførelse, men det, at man ikke har tillempet andre Forhold derefter. Derfor tror jeg ikke paa den Vej, som det ærede Medlem Hr. Brorsen nævnte om at give Forsørgertillæg. Ja, Staten kan selvfølgelig gøre det og ordne Spørgsmaalet ved at give Forsørgertillæg, men tror man, at den private Industri vil tænke sig at ordne sine Forhold, saaledes at den enlige, kraftige unge Mand, som maaske gør et stærkere Arbejde end den ældre Familieforsørger, faktisk faar ringere Løn for dette Arbejde? Det lader sig, saa vidt jeg kan overse dette Forhold, ikke gennemføre paa denne Maade. Derimod er der ingen Tvivl om, at hvis man afpasser vore Skatteforhold saaledes, at man for Indtægter, som maa antages at være meget rigelige for den enlige, fastsætter en passende Beskatning og saa samtidig giver store Lempelser, store Fradrag, naar den samme Indtægt haves af en Familieforsørger, saa vil man paa denne Maade kunne skaffe Staten de samme Indtægter, maaske endogsaa højere. Man vil kunne lette Familieforsørgerens Skattebyrde, og man vil kunne bevare det rigtige Princip: Lige Løn for lige Arbejde uden at lade det faa uretfærdige Eftervirkninger.
Folketingsmand Ulrich: Der er en Sag, som interesserer mig stærkt, og som jeg gerne atter i Aar vil fremdrage under Finanslovdebatten. Det er vore Husholdningsskoler. Jeg ser til min største Beklagelse, at der paa Undervisningsministeriets Budget ikke er optaget større Summer til disse Skoler end paa de to foregaaende Aars Budgetter. Der er paa Undervisningsministeriets Budget opført et Beløb af 19,500 Kr. til Uddannelse af Lærerinder til Husholdningsskoler og et Tilskud af 21,450 Kr. til selve Husholdningsskolerne og endelig et Tilskud paa 40,000 Kr. til Elevers Ophold paa disse Skoler. Disse Beløb er efter min Mening meget ufuldkomne og ikke tilstrækkelige. Naar man sammenholder de 40,000 Kr. til unge Kvinders Ophold paa Husholdningsskoler, med et Beløb paa 633,000 Kr. til unge Menneskers Ophold paa Højskoler og Landbrugsskoler, vil man se, hvilket skrigende Modsætningsforhold, der her er. Jeg vil sige, som jeg har sagt før, at det er utilbørligt, at Statsmagten ikke i større Omfang sørger for de unge Kvinders Uddannelse i huslig Gerning. Paa dette Omraade maa man Tid efter anden komme op til andre Beløb, og jeg vil meget henstille til den højtærede Undervisningsminister - idet jeg gaar ud fra, at han har Øjet aabnet for den store Værdi, det har for Samfundet, at de unge Kvinder dygtiggøres paa dette Omraade -, at han vil gøre sin Indflydelse gældende i den Skolekommission, som er nedsat, idet jeg gaar ud fra, at man i denne Skolekommission vil fase denne Sag op til Overvejelse. Men jeg vil bede om, at man, indtil disse Overvejelser er tilendebragte og Resultatet foreligger, fra Undervisningsministeriets Side vil søge at faa noget større Bevillinger, saaledes at de nuværende Husholdningsskoler kan blive benyttet i fuld Udstrækning. Det kan de ikke, som Forholdene ligger i Øjeblikket. Disse Husholdningsskoler udfører et ganske overordentlig dygtigt Arbejde, men Tiden har ført med sig, at det er overordentlig dyrt at gennemgaa et Kursus paa disse Skoler, og derfor maa der gives et større Statstilskud, for at ogsaa ubemidlede Menneskers Børn kan faa Adgang til disse Skoler. I Øjeblikket er det kun Velhaveres Døtre, der kan nyde godt af denne Undervisning. Jeg skal henstille til den højtærede Undervisningsminister, at han interesserer sig for dette Forhold, og jeg vil haabe, han vil imødekomme min Henstilling, saaledes at der kan gives disse Elever paa Husholdningsskolerne større Tilskud til deres Ophold dér.
