« Tilbage til søgeresultaterne

Kvindens Stilling i det politiske Liv

Af: Magdalene Lauridsen

« Se emneord

Fra Fru Magdalene Lauridsen, »Ankerhus«, har vi modtaget føl­gende:

De Valg, der er afholdt siden Kvin­derne blev politisk ligestillede med Mæn­dene, har jo med tilstrækkelig Tydelighed godtgjort Vanskeligheden ved i al Almindelighed at faa Kvinderne valgt ind paa Rigsdagen. Vi maa derfor helst se Tingene i Øjnene som de er, vi Kvin­der, der som Hovederhverv har Hjem­mets Gerning, og gøre os klart, at det ikke bliver gennem Rigsdagen, vi kan faa vore Særinteresser varetagne. Vi eg­ner os vist heller ikke i det store og hele for det politiske Liv, er saaledes bange for at synes paatrængende, risi­kerer desuden let at blive tiet ned, hvis vi ikke staar Bladene eller de Føren­de an.

Den Støtte, vi som Stand, praktisk, moralsk og politisk trænger til, maa vi derfor sikkert søge ad anden Vej, f. Ex. gennem et særligt Ministerium, et Husholdningsministerium. Og det vil være rimeligt at give os et saadant, baade samfundsmæssigt og nationaløkonomisk set. Alle er jo dog enige om, at Hjem­mets vidtrækkende Arbejde er af vital Betydning for Samfundet, og som be­kendt bliver Størstedelen af de Værdier, Mændene gennem deres Arbejde fremskaffer, omsat af Kvinderne i Hjemmene. Og det er store Summer, der aarlig skal omsættes. Regner man saaledes blot Forbruget til det, Skattemyndighederne anslaar en Karl, en Piges Ophold til, nemlig 650 Kr., bliver det jo dog med 3 Mill. Mennesker alene 1950 Mill. Kroner aarlig.

Hovedparten af  Kvinderne, altsaa en væsentlig Del af Landets Befolkning af Vælgere, er knyttet til Hjemmene, til det huslige Arbejde. Det er derfor nu lige saa naturligt at give disse deres eget

Mi­nisterium, som det i sin Tid var at give Landbruget og Handelen deres. Saa meget mere, som dette Erhverv ikke tidligere har været tilstrækkelig vurderet, og nu synes at være et af Dagliglivets vigtigste Problemer at faa løst. Dette Arbejde, der kun bærer Lønnen i sig selv, kan ikke klares ad Lovgivningens Vej, men en Regering kan yde det den Aner­kendelse, som dette nødvendige, selvfornægtende Arbejde fortjener, og nu, da det er nødvendigt at arbejde og spare, er der dobbelt Grund til at tage Hen­syn til dem, der bliver hjemme og gør deres Pligt.

Hvad skal saa et saadant Ministerium omfatte. Ja, der er nemlig mange Omraader, der naturligt hører hjemme under et Husholdningsministerium, og der imellem mange nye. Men da disse først efterhaanden kan gives Form, maa man begynde med de allerede foreliggende. Og da først og fremmest med dem, der har husøkonomisk Interesse, f. Ex. Fastsættelse af Priser paa Husholdningsvarer, hvis disse skal fastsættes og ikke fremkomme ved en naturlig Markedspris, Rationering af Husholdningsprodukter i Tider, da det er nødvendigt, og hvor der dog maa tages fuldt saa meget Hensyn ti! Forbruger som til Industri og Producent. Desuden Kontrol med Fremstilling og Salg af Levnedsmidler, Godkendelse af Vareblandinger, Kontrol med Indførsel af Levnedsmidler, ernæringsfysiologiske Forsøg, Kostforhold paa Sygehuse og andre offentlige Anstalter. Men saa kommer der Oprettelse af Forsøgskøkkener eller Stationer for Husholdningsar-tikler, Fremskaffelse af tekniske Hjælpemidler til Udførelse af husligt Arbejde, Ansættelse af Konsulent-Arkitekter til Fremme af Husflid og Hjemmeindustri, hvoraf den sidste delvis er ødelagt i Krigsperioden, Pensionering af gamle Tjenestepiger, Præmiering af velførte Husholdninger, Oplæring af unge Piger i huslig Gerning, Husholdningsundervisning og husøkonomisk Oplysn. i det hele taget, og fremfor alt Børneforsorg, som en klog og forstaaende Mand har sagt. Der er Opgaver nok. Opgaver, det betaler sig at faa varetaget. Men mange vil selvfølgelig mene, at dette kan lade sig gøre uden at oprette et særligt Ministerium. Maaske. Men ikke hvis vi Kvinder skal være tjent med det. Vi maa have en Institution med Myndighed, og som vi trygt kan henvende os til uden at risikere at blive afvist, fordi vore Anliggender synes ringe eller uden politisk Interesse.

Vi  trænger  til  et  Bevis  for,  at man respekterer  os  som  Arbejdere  og  Vælgere. Det var desuden praktisk og vær­digt at omsætte i Gerning de smukke og gode Ord, der fra alle Partiers Side har lydt til Ære for den huslige Kvinde ved at give hende - hvad Tiden dog bærer i sit Skød - et Husholdningsministerium.

Magdalene Lauridsen.

 

Fru M. L.s Forslag er interessant, og vel værd at overveje. Eventuelt kunde vi tænke os Kravet om et Ministerium nedsat til et Departement. Forslaget er henvist til Overvejelse i Udvalget „Kvindesagens Opgave overfor Hjem­menes Arbejde".

« til toppen

Teksttype

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner