Amerikanske Kvinder.

(Fortsat.)

Jeg tror i det hele taget, at Amerika er et godt Land for Kvinder, om ikke helt et Paradis, som jeg i det første begejstrede Øjeblik var tilbøjelig til at tro. I Særdeleshed er det intet Paradis for de kvindelige Lønarbejdere (wage-earning); jeg maa med Flid bruge dette Ord, thi i Amerika regner alle Kvinder sig for Arbejdere. Ved at tale om Lønarbejdere (wage-earning women) kommer jeg til at tænke paa, hvor meget der gøres for en paalidelig Arbejderstatistik f. Eks. i Washington og Boston og flere andre Steder, en Statistik, som staar højt over alle andre Landes. Som et Eksempel paa, hvor omhyggeligt Regeringen tager den Sag, maa jeg fortælle, at den forrige Aar sendte et meget intelligent Ægtepar, Præsten Brooks og Frue til Berlin, for at undersøge Aarsagen og Virkningen af Socialismen. Resultatet af denne Undersøgelse blev trykt i et stort Værk. Vore kgl. Kommissioner her i Evropa er ren Humbug i Sammenligning med den amerikanske Maade at finde Sandheden i Arbejderforholdene. Paa samme Tid maa vi tilstaa, at Socialisterne høres med ganske anderledes Ro og vises langt mere Tillid her end paa den anden Side af Atlanterhavet. Skulde man tro, at Socialister forgæves søgte en aaben Plads i New-York den 1ste Maj til at holde et offentligt Møde? Det var en Skandale for Byen, at den ikke vilde bevilge dem en saadan. Man maa nu heller ikke tro, at New-York er en amerikansk By, den er en kosmopolitisk Stad, og at dømme Amerika efter den, vilde være en stor Uretfærdighed.

Jo længere jeg kom imod Vest, des mere interesseret blev jeg i alle de sociale Muligheder her findes. Det er dog ikke al Tid Tilfældet, at Lønnen er højere i Vesten. Det kommer an paa, hvorledes Industrien er organiseret. Som et Eksempel paa høj Løn for Fabrikspiger maa jeg omtale en Skotøjsfabrik i Massachusetts, hvor de unge Piger tjente fra 2 til 4 Pund Sterling (32 - 64 Kr.) ugentlig.

Jeg holdt Foredrag for dem i deres Klublokale, som var udstyret efter de mest æstetiske Fordringer, medens mine Tilhørere i Tale, Klædedragt og Maade at være paa, ikke stod tilbage for Landets øvrige Damer.

I Toledo og Ohio, hvor jeg havde Lejlighed til at gøre en meget omhyggelig Undersøgelse i Lønforholdene, fandt jeg Kvinderne lønnede saa lavt som med 12 Shilling om Ugen (efter danske Forhold 6 - 7 Kr.). Dog Grunden hertil var væsentlig de uhyre Indvandringer af lavt lønnede Kvinder fra Evropa.

En Ting er dog alle Steder kendelig i Amerika blandt de kvindelige Arbejdere, at de har langt større Selvfølelse end i Evropa; selv i de raaeste Forhold fandt jeg ingen Kvinder staaende saa lavt som den kvindelige Type i Holloway og Whitechapel i London.

Overalt fandt jeg den mest levende Interesse for Kvindesagen og for at fa at vide, hvad de evropæiske Kvinder foretog sig for Kvindens Ligestilling og Stemmeret. Det gør et mærkeligt Indtryk paa os evropæiske Kvinder at se den overordentlige Aabenhjertighed, Ligefremhed og Iver for at lære noget nyt og Lyst til at føre det igennem i deres egne Forhold, hvis det efter deres Mening er et Fremskridt. Det er i Sandhed en slaaende Kontrast til os konservative engelske Kvinder.

Som en Følge af den amerikanske Energi er Organisationen langt fuldkomnere, der end i England. F. Eks er den kristelige Afholdsforening en Mønsterforening og omfatter Tusinder og atter Tusinder af Kvinder. Det lille hvide Baand, som er Emblemet, ses over alt, paa Jernbaner, paa Dampskibe, i Hoteller, i Hjemmene, på Kontorer og i Hospitaler, baaret af Masser af Kvinder.

Man ser Kvinder mere i det offentlige Liv der end her. De er ansatte som kvindelige Inspektører i Fabrikker, som Politi og Matroser, ikke at tale om den vide Mark der findes for kvindelige Læger og Præster i Amerika. I Washington arbejder mange med ved den finere Udførelse af Dollars sedler. I nogle Stater er de Fængselsinspektører. Med Hensyn til Stemmeretten da har de den ikke, naar man undtager Wyoming og Kansas, og man sporer helle ikke saa stor Interesse for Politik bland Kvinderne der som her i England.

(Efter „The Womans Herald”.)