« Tilbage til søgeresultaterne
TIL MEDLEMMERNE VED AARSSKIFTET
Med Aaret 1921 gaar Dansk Kvindesamfund ind i sit 50de Aar.
Det er ikke min Hensigt ved denne Lejlighed at skrive om disse mange indholdsrige Aar, om Kampene, der blev kæmpet, Sejrene, der blev vundet, om Nedgangstider og Opgangstider.
Kun ét vil jeg ved Indgangen til vort Jubilæums Aar sige til Medlemmerne: Hold fast, svigt ikke Kvindernes Sag, tro ikke Arbejdet er til Ende! Sejre blev vundet, men nu gælder det at fastholde, hvad vi vandt.
Vi kan ikke undvære Dansk Kvindesamfund - kortsynede er de, der tror, at Kvindesagens Kamp er afsluttet; de vundne Sejre skabte os Modstandere; inden Resultaterne endnu er prøvede i Livets Skole, trues der ad dem af Reaktionens og Bagstrævets Talsmænd - jeg forudser haarde Tider for vor Sag, Tider, hvori maaske kun de Kvinder, der i dybeste Alvor personlig har tilegnet sig Kvindesagens Idé, vil staa ranke og ubøjede i Modvinden.
Mit Haab og mit Ønske er, at disse ranke, ubøjelige Kvinder vil bygge Værn om Dansk Kvinde- samfund og dets Sag.