Kvindens Valgbarhed i Sverige.
Kvindens Valgbarhed til Skoleraad og Fattigforstanderskab blev gennemført i den svenske Rigsdag i Begyndelsen af Marts Maaned. Valgret har den svenske Kvinde haft siden 1686 ved Præstevalg, siden 1862 ved kommunale Valg, og som kommunal Vælger har hun middelbar politisk Valgret til 1ste Kammer (ë: Landstinget), da dette vælges af de større kommunale Raad. Et Medlem af 1ste Kammer, Hr. F. T. Borg, Redaktør af "Öresundsposten" i Helsingborg - han deltog i det nordiske Kvindesagsmøde i København 1888 - er den, som frem for nogen har rejst Spørgsmaalet om den Valgbarhed for Kvinden, som nu er gennemført. Hans Forslag blev omsider vedtaget den 18de Juni 1887 med 101 Stemmer mod 77 i 2det, og med 41 imod 40 i 1ste Kammer. Men det var kun et "Skrivelsesforslag", en Opfordring til Regeringen om at fremsætte et Lovforslag. Et saadant fremsattes for den svenske Rigsdag, der samledes midt i Januar 1889. Lovudvalget - paa 16 Medlemmer, lige mange fra hvert af Rigsdagens Kamre - indstillede Forslaget til Forkastelse. Den 6te Marts d. A. begyndte den afgørende Behandling i 2det Kammer. Den varede flere Timer, og en Mængde Talere udtalte sig for eller imod. Den varmeste Talsmand var den første, Regeringens Repræsentant, Statsraad Gunnar Wennerberg, - ogsaa her i Danmark bekendt som "Gluntarnes" Digter. Sagen hørte under ham som "Ekklesiastikminister" (ë: Kirke- og Undervisningsminister). Ved den endelige Afstemning blev i Udvalgets Indstilling forkastet og Regeringsforslaget vedtaget med 99 Stemmer imod 80. Den 9de Marts kom Sagen til Behandling i 1ste Kammer. Ogsaa her optraadte Wennerberg med glimrende Veltalenhed og brød en Lanse med Lovudvalgets Formand, Landshøvding Axel Bergstrøm, som er Medlem af Kammeret. Forslagets oprindelige Fader, F. T. Borg, holdt et sagrigt Foredrag. Efter en lang Forhandling vedtoges Forslaget ogsaa her, dog kun med 59 Stemmer imod 57. Denne Sejr i Sverige bør sætte Mod i Kvindesagens Venner hos os.
