"Magdalene" virker.
I Tirsdags stod en Artikel i „Politiken” om faldne Kvinder, som vi Kvinder, der arbejder for Kvindens Ret som Menneske, ikke kan andet end glæde os over, og om vi end kan sige, at Grunden til et saadant Omslag i vore Dagblade er, at der er Foraar i Luften for Kvindesagen, saa er vi dog tilbøjelige til at tro, at Gustav Esmanns Stykke „Magdalene” har en væsenlig Del i den offenlige Menings forandrede Syn paa Samfundsmoralen. Man tænke sig, hvor mange Aar Foreningen for den lovbeskyttede Usædelighed har arbejdet under megen Misforstaaelse og Haan, ligesom man vil erindre, hvilken Latter det vakte i Befolkningen, da Frk. Elisabeth Grundtvig kom frem med sit „Sædelige Lighedskrav”, hvor Bladene vævede Spalte op og Spalte ned om „rene Mandfolk”, og endelig, hvorledes „Hvad vi vil” Kvinder blev sat i Gabestokken i Blade og i Revuer til Skræk og Advarsel for de søde kvindelige Væsener, der lydig gik i Brudeseng og i Prostitutionens Arme, alt efter som de umyndige Væseners økonomiske Kaar bød dem, og Samfundsmoralen gav dem sin pavelige Salvelse og Absolution. Og hvad var det saa, alle disse Kvinder kæmpede for, andet end det ene: Samme Moral for Mænd som for Kvinder! Det var Ret for Kvinderne til at arbejde paa en hæderlig Maade, Ret til som Mændene at skaffe sig selvstændigt Erhverv, Ret til at anvende deres Evner og Begavelse i Samfundets Tjeneste, saa at de frivilligt kunde hengive sig i et Ægteskab, hvor der var Sympati, og ikke være tvungen til at sælge sig i dette eller synke ned til at blive foragtede faldne Kvinder.
I omtalte Artikel i „Politiken” fortælles om den Maade, hvorpaa Frelsens Hær tager sig af de faldne Kvinder. Behjertede unge Piger gaar ned i selve Hulerne, prædiker og tilbyder de stakkels Kvinder Menighedens Redningshjem. Dette skildrer Bladet sympatetisk som et hyggeligt og propert Hjem med Badekammer, Systuer og en fornuftig Paavirkning til Arbejde og en sædelig Vandel; naturligvis paa den stærkt religiøse Maade, som Frelsens Hær tager sin Gudsdyrkelse paa, der dog indpoder de stakkels Kvinder Mod til at begynde et nyt Liv i Arbejde, overbeviste om, at Gud ikke vil lade dem søge forgæves, naar de selv vil arbejde. Artiklen slutter med at sige: og vi føjer vor Bøn til, ikke til Forsynet, men til Menneskene: „forlad dem deres Skyld!”
At vi Kvinder, der arbejder for Kvindens Ret, ingen Skyld ser hos disse Kvinder, og altsaa heller intet har at tilgive, det forstaas let, naar man véd, hvor ofte vi har kastet Lys over Samfundsuretten overfor den fattige unge Pige; men der er sikkert mange, der endnu ser paa disse Kvinder som Forbrydere; dem vil vi bede om at gaa hen og se „Magdalene” i Casino, se der, hvor det uskyldige unge Pigebarn er udsat for fristende Tilbud, og kom saa og meld Dem ind i en af vore Kvindeforeninger og arbejd med os for Kvindens borgerlige Rettigheder og for - samme Moral for Mænd som for Kvinder.
