De kvindelige Fagforeninger i England.
Vi Danske kan lære af det engelske Folk, med hvem vi dog har meget tilfælles baade i Natur og Folkekarakter; men især burde vi Kvinder vende vore Øjne mod England, hvis vi vil lære at agitere og organisere Kvindeforeninger. At Tallene i de mange Foreninger i England er saa store, maa ikke dupere os, thi det hænger jo sammen med hele dette Kæmpefolks talrige Indbyggere; men den stærke Selvtillid, den uhyre Udholdenhed og Sejghed i Arbejdsmaade, deraf kunde vi lære meget.
Hvem der kender engelske Hjem, vil forundre sig over den Stilling, Kvinden indtager i Familielivet. Det er sjældent, at man mærker noget hos engelske Mænd til den hos danske Mænd saa forfærdelige Frygt for ikke at synes at være Herrer i deres Hus. Hustruen er Dronning i Hjemmet, men derfor er der fuldkommen Plads for Manden til at være Konge. Den gifte saa vel som den ugifte Kvinde tager uhyre megen Del i den politiske Agitation ved Valgene, og der er faa engelske Kvinder, som ikke er inde i de politiske Spørgsmaal.
At denne Tone ogsaa har virket paa de arbejdende Kvinder, er naturligt, og endskønt Lønforholdene for Kvinder er lavere end hos os, og de sanitære Forhold lader meget tilbage at ønske, saa gaar det dog uhyre frem med de kvindelige Fagforeninger. Vi vil lade den engelske Forretningsfører, Frk. Holyoake, selv tale. Som Sekretær for Fagforeningerne har hun et meget nøje Kendskab til Forholdene.
Frk. Holyoake siger: Vi vinder Terrain for vor Organisation. Kvinderne begynder at forstaa Betydningen af Foreningslivet. Hver Gang en ny Forening danner sig, forbedres de kvindelige Arbejderes Kaar. Det er vort Princip aldrig at opfordre til Striker; det skulde da være, naar alle andre Midler var slaaede fejl. Vi har derfor ogsaa mødt meget lidt Opposition fra Arbejdsgivernes Side imod at danne Foreninger Vi har sidste Aar oprettet 7. Vi har haft mere Held med Foreninger i Provinserne end i London.
Den første kvindelige Fagforening oprettedes i 1874 af Fru Paterson med det Formaal at hæve Lønnen for kvindelige Arbejdere og beskytte dem over for Uretfærdighed og Vilkaarlighed. Medlemmerne i alle Foreninger betaler aarligt Kontingent til et fælles Fond, hvoraf Pengene anvendes til Agitation mellem Kvinder og til Dannelse af ny Foreninger. Fru Paterson var blevet inspireret til at danne Fagforeninger ved at se den første Kvindeforening i Amerika, en Forening af Paraplyovertræk-Syersker.
Den største kvindelige Fagforening er Vævernes, den har 26,000 Medlemmer; derefter kommer Kortarbejdere: 9000, Silkearbejderne: 670, Fabrikforeningen: 5000, Hosekræmmerarbejdersker: 3000, Cigararbejdere: 700. Saa findes der en Masse mindre Foreninger: Bogbindere, Skjorte- og Kravesyere, Skræddere, Tændstikæskearbejdere, Modehandlersker, Kaabesyere og mange flere.
Frk. Holyoake fortæller, hvorledes de danner Foreninger. Ved en Kongres tilbragte jeg en Uge i Glasgow. Jeg besøgte Kvinderne i Fabriken, de har kun ¾ Time til Middagstid; jeg talte med dem, medens de spiste. Dette Spiseværelse, som tilhører Fabrikken, var et tomt Værelse, hvori de fulgtes ind af Inspektøren. Dette Værelse med sine snavsede Bænke og Borde gjorde et uhyggeligt Indtryk. Kvinderne kastede sig ned med deres Mad hulter til bulter; Maden bestod af Brød og Smør og The. Disse Kvinder, hvoraf mange var nydelige Piger, blev betalt i 14-Dagsløn som var 12 à 16 Kr. for to Uger. Jeg gav dem Billet til Mødet, som jeg og Frk. Marland afholdt samme Aften. De greb begærligt Billetterne. Om Aftenen hørte vi, at deres Arbejdsgiver havde truet dem med at afskedige dem, der vilde gaa til vort Møde. - Dog Tusinder af Kvinder mødte; de unge Kvinder hørte med den største Opmærksomhed paa os, og vi dannede en Forening der.
I Aberdeen besøgte vi Fiskefabriken, hvor omtrent et Hundrede Kvinder staar i et Skur og arbejder ved Fisken. Vi bad dem komme til et Friluftsmøde. Arbejdsgiveren mødte med 3 Politibetjente for at hindre Mødet, men Talerne holdt Stand og vilde hellere gaa i Fængsel end opløse Mødet. Der dannedes en Forening af disse Fiskerpiger, 300 i Tallet. Deres Arbejde er rædselsfuldt besværlig. De arbejder ofte 2 Dage og l Nat ud i ét, uden Hvile, i et aabent Skur, for 10 Kr. om Ugen. De betales ikke for Overarbejde. De arbejder undertiden 100 Timer om Ugen.
Et af vore Medlemmer af Bogbinderforeningen søgte en averteret Plads. En Masse Kvinder søgte den og stod opstillede. Da Turen kom til vort Medlem, og hun spurgte om Lønnen, var den 4 Kr. om Ugen. Hun svarede straks, jeg ser, den Plads er ikke for mig, thi jeg tilhører Bogbindernes Fagforening og arbejder ikke for den Løn; De søger vel ogsaa kun Lærlinge. Arbejdsgiveren oplyste hende om, at det var Kvinder, som var fuldt uddannede i Faget, der søgtes.
Da der med Foreningslivet følger en stærk opdragende Magt, saa hæves Lønnen hurtigt ved vore Fagforeninger. Frelsens Hærs Tændstikfabrik har vist, at der kan leves et ordenligt Fabriksliv.
Fagforeningernes Henvendelse til Ministeren om kvindelige Fabrikinspektører har vi omtalt andet Steds her i Bladet. Man vil se, at Organisationsarbejdet blandt Kvinderne er udmærket; der findes den mest levende Forbindelse mellem de forskellige Foreninger, og det er temmelig almindeligt, at højtstaaende Damer fuldstændigt staar paa Arbejdernes Side.
