Om Menneskelegemet og dets Krav.

VII.

Enhver hurtig og indgribende Forandring i Barnets Levevis kan have meget alvorlige Følger. Og af denne Grund maa vi dvæle ved Overgangstiden i Barnets 67 Aar, da det skal give Afkald paa en større Del af Dagen i Skolen. At omtale, hvorledes denne Overgang griber ind i Barnets sjælelige Udvikling, ligger uden for Opgaven her; men i Korthed maa peges paa de rent ydre Forhold, der har direkte Indflydelse paa dets legemlige Udvikling.

Barnet og Skolebordene. At vort Skoleinventar som Helhed er overmaade slet, er en sørgelig Kendsgerning, som er dobbelt at beklage sig over, naar Børnenes Sundhed direkte skal lide derunder; og dette er oftest Tilfældet overfor Skolebordene. Særlig staar Mængden af vore Landsbyskoler langt tilbage paa dette Omraade. Deres Borde bærer Vidnesbyrd om, at den gamle nu afdøde Tømmermand har brugt sig selv som Maal; almindelige Børn har han i hvert Fald ikke brugt. Naar et 7 Aars Barn skal sidde ved slige Borde, saa bliver Figuren følgende: Benene hænger, da Bænken er for høj; og da den er uden Rygstød, og Ryggen let trættes, saa er der kun Støtte ved at læne sig forover mod Bordet; men da Bænken, som gerne er fast, er alt for langt fra Bordet, saa bliver denne Bøjning gerne saaledes, at Ryggen rundes, Brystet hules, og Hovedet kommer til at lude forover. Og skal der nu f. Ex. skrives, saa kender enhver, hvorledes det gaar: Brystet lægges, paa Grund af disse Misforhold mellem Bord, Bænk og Barnets Størrelse, haardt mod Bordets Kant. Og da Bordene er for høje, maa højre Arm og Skulder hæves umaadelig op, saa Rygraden krummes. Enhver tænkende Lærer vil let kunne forstaa, at her er en Kilde til og rigelig Næring for baade Bryst- og Ryglidelser og mange andre. Der er maaske nogle, som vil sige, at disse Ting kan ikke have nogen Indflydelse paa Barnet; dertil kan i hvert Fald svares, at mange omhyggelige Undersøgelser over disse Forhold desværre vidner klart det modsatte.

Til al Lykke tager de fleste Børn Oprejsning for den tvungne Stilling, naar de kommer udenfor; saa bliver der sat Fart paa; thi Legemerne strutter af Kræfter, der higer efter Udvikling gennem alsidig Øvelse. Og oftest bliver tøjlesløs Vildhed udenfor Skolen et naturligt Udslag af de unaturlige Forhold indenfor den. Men det kan ikke være anderledes, saa længe der ikke tages Hensyn til Barnets harmoniske Udvikling i sin Helhed, Legeme saa vel som Aand. Legemet skal ikke blot beskyttes mod Overlast men tilbydes og meddeles den Udvikling, som det trænger til og har Krav paa. Og for at dette kan ske paa bedste Maade, saa alle Muskler, Brystorganer osv. kan faa en ligelig og alsidig Udvikling, som kun kan faas ved at tages i Brug, saa maa godt ordnede og hensigtsmæssige Legemsøvelser indføres.

Gymnastik. Den svenske Gymnastik er meget at anbefale til Skolebrug, da dens Øvelser er alsidige og lette at udføre samtidig med, at de giver Musklerne den fornødne Spænding. Særlig er denne Gymnastik egnet til at styrke og udvikle Brystorganerne. Man hører tit Folk sige, at Gymnastik er unødvendig for den, der arbejder. Ja, ganske vist trænger det Barn, der arbejder legemligt i den friske Luft, ikke saa haardt, som det, der er modsat stillet. Men de Krav, Arbejdet stiller til Musklerne, er mer eller mindre ensidigt; en Del Muskler bliver kun lidet brugt, og der kommer saaledes noget uharmonisk ind i Udviklingen. Dette gjælder særlig den voxende Ungdom, Børnene. En af Gymnastikkens Opgaver er at raade Bod herpaa.

Pigerne maa endelig ogsaa med; de trænge fuldt saa haardt dertil som Drengene. De mange blegsottige, kortaandede og muskelsvage Kvinder, vi nu har, maa afløses af nogle mer kraftig opdragne, sundere og bedre udviklede, hvis ikke Slægten skal gaa til Grunde af Blodløshed.

Da Talen nu er om Kvindernes Sundhed, er det bedst med det samme at omtale den skadelige Indflydelse, Brugen af Snørliv (Korset) har: Den stærke Sammensnøring forhindrer et naturligt Aandedræt, dels ved Brystkassens Sammenpressen og dels ved at hindre Mellemgulvets Bevægelser. Lunger, Hjærtet, Lever og alle indvendige Underlivsorganer bliver ofte bare efter nogle Aars Brug af Korset varigt misdannede og kan som Følge deraf aldrig tilfalde komme til at yde Tjeneste ved Livsfunktionerne. Man hører tit anført som Bevis for Korsettets Gavnlighed og Uundværlighed, at naar man har brugt det en Tid, saa kan man umulig undvære det. Men netop Uundværligheden er Beviset for Skadeligheden. Vænnes Kroppen til at blive afstivet af Korset, saa berøver man de Muskler, som ellers har den Gerning, Anledning til Udvikling og til at vedligeholde sig kraftige nok dertil; thi dette kan kun ske ved, at de øves under fulde Krav til de Kræfter, de har. Bliver Musklerne hjulpne af kunstig Støtte, saa dette ikke sker, da miste de efterhaanden Kræfterne og blive slappe. Altsaa, naar Brugen af Korset foraarsager, at det bliver uundværligt, saa er det et gyldigt Bevis for, at det har svækket Musklerne i den Grad, at de har tabt Evnen til ene at kunne give Kroppen den fornødne Udholdenhed og Stivhed.

Men langt værre end Muskulaturens Svækkelse er den delvise Ødelæggelse af indre Organer. Men da jeg paa Forhaand ved, at jeg har alle korsetbærende, Fruer og Frøkener osv. imod mig i min Omtale af Korsetter, saa skal jeg for at vise, at jeg ikke er ene om denne Opfattelse, anføre, hvad andre sige derom:

Den store engelske Statistiker Farr skriver: "Den store Dødelighed blandt de engelske Kvinder af Svindsot kan til Dels tilskrives det mere indesluttede Liv, de fører, og dels Sammensnøringen af Brystet. Begge disse Dele bidrage til, at Lungerne ikke tilstrækkelig fyldes med frisk Luft, Blodets Kvalitet bliver derved ringere; og Tuberkel-Svindsot udvikler sig med en unaturlig og fordærvelig Lethed."

En engelsk Læge, Dr. Richardson, skriver: "Virkningerne af den beskrevne Art Tryk (ved Snøreliv) indskrænker sig ikke til de Tider, da Trykket øves; de udstrække sig over den efterfølgende Tid. Og hvis Trykket fortsættes længe, foranlediger det en ufuldkommen Bygning af Brystet og Kroppen, som aldrig ganske taber sig. Naar Tiden kommer, at saaledes vanskabte Kvinder skal blive Mødre, maa de bøde haardt ved Lidelser, som kunde have været undgaaede, hvis deres Legemer havde faaet Lov til at udvikle sig til en med Naturens Hensigter stemmende sund og skøn Form."

Men desværre saa er vistnok al Kamp mod Modens Fordringer forgæves, saa længe man har Sundhed nok til at bøje sig for dem. Først naar Lidelserne har udviklet, vender Fornuften tilbage fra Modens Trylledans og da erkendes det, at kun ved at bøje sig ind under Naturens i Stedet for Kulturens og Modens Love kan Livet udvikle sig og Sundheden bevares; men da er det oftest for sent.