Til Hr. Fritz v. d. From!
Tak, fordi De har udtalt Deres Mening, „at det, Kvindesagen bør arbejde paa, er at faa anerkendt og værdsat netop den Gerning, Hustruen nu gør, saa hun ikke selv skal betragte den som ringe!”
Vi trænger nemlig til at høre en saadan Udtalelse en Gang imellem. Værdsættelsen af Hustruens nuværende Gerning glemmes i vore Love. Naar Kvinderne faar kommunale og politiske Rettigheder, vil formodenlig det samme ske. Og hvor der tales og skrives om Kvindesagen, er det denne Side af Sagen, som kommer mindst frem.
Det nævnes tit, hvor velgørende den Hygge er, som Kvinderne bringer med sig ud i Samfundet, naar de har deres Gerning udenfor Hjemmets fire Vægge - en Hygge, som man nødig vil undvære i vor travle Tid; men jeg gad vide, om Kvinderne vil beholde denne Evne, hvis de gifte Kvinder i stort Tal faar i Sinde at overlade deres Børn og deres Husvæsen til fremmede.
Naar man vedblivende vil underkende Hustruens Gerning i Hjemmet, arbejder man - med eller mod sin Vilje - i den Retning.
Jeg vil nødig have, at Kvindesagens Udvikling skal gaa den Vej; derfor endnu en Gang Tak for deres Udtalelse!
