Til Overvejelse.
En Røst fra Israel i vore Dage.
Under denne Titel udkom der kort før Jul en Bog paa Gyldendals Boghandel af - nn. Vi tager neppe fejl, naar vi under dette pseudonyme Forfattermærke genkender en af vore mest frisindede, virksomme Medkæmpere paa det sociale og politiske Omraade, Ven af Kvinde- og Fredssagen.
Det er et Skrift af social-religiøs filosofisk Indhold, lidt tungt maaske i Begyndelsen, men som, jo længere man naar frem i Bogen, fængsler ved sit klare, overbevisende Sprog, der tillige vidner om Forfatterens varme, dybe Hjertelag.
Foruden „Indledning” deles Indholdet mellem: „det sande, det skønne og det gode”, „Guder” og „Gudsfornægtelse og Gudstro”.
Bogen er dog ingen dogmatisk Fremstilling af Trossætninger, men en Klargørelse af Begrebet Gud, den samme som var og er og altid bliver fra Israel og indtil alle Tider. Det er Kærligheden til Næsten, Retfærdighedens Krav, Socialismens dybe Forstaaelse, „den byder Menneskene at agte Næstens Ret som sin egen”, der lyder gennem Bogens Blade.
„At ingen Tjener bliver Træl, og ingen der er fremmed bliver husvild, og ingen lider Uret, hvad enten han er fattig eller rig.” „At den, der vil fremme det sande, det skønne og det gode, maa elske sin Næste som sig selv.” Det er denne Kærlighedens Socialisme som Kristus virkede for under sin Livsvandring her.
Andet Afsnit af „Gud er” begynder saaledes: „Man har krænket Sandheden og gjort Magtbudet, dette Løgnens Befordringsmiddel, til Avtoritet. Man har lagt Ansvaret for al Fattigdoms Nød og Elendighed paa Gud, og har løjet sig fra sit eget Ansvar. Man har slaaet Mønt af Folkets Mangel paa Oplysning i Stedet for at oplyse det, og har tilladt Pengemanden at tage Jorden i privat Eje, uagtet dens Frugt er alle Arbejderes fælles Eje. Man har ringeagtet og haanet Tænkeren, der frit søgte Gud, i Stedet for at lære Folket at tænke, og har gjort en avtoriseret Fællestros Bekendelse til Betingelse for Salighedsnydelse, uagtet enhver har Salighedens Aabenbaring i sig, og Troen er det mest private og intime Selveje.
Derved er Hykleriet kommet til Højbords paa Sandhedens Bekostning og ødelægger nu den Renhed i Tanker og Følelser, som skulde befæstes ved sand Religions Lærdom om det for alle fælles Gudsforhold, hvori hvert Menneske er og bør vedkende sig at være.”
Som en Reformators strenge Røst lyder det, naar han taler om det misforstaaede Gudsbegreb: „Arbejderne, disse Jordens ægte Børn, der passe og pleje den, og kun ledes af Selvopholdelsesdriftens naturlige men umættede Krav, giver deres Harme Luft i Angreb paa den Menighed, der med sin Lære om Kødets Lyst og Helvedes Pinsler formørker Livet for Menneskene i Stedet for at aabne deres Øjne for, at Naturens afslørede Hemmeligheder skal lette Menneskene deres Byrder, og at enhver skal arbejde, ligesom selve Naturen arbejder, for at mætte alt Liv i den.
Og Jorden, alle Menneskers Moder, der lider ved Arbejdernes Nød, afmagres og pines tildøde derved.
Men selve Jorden, der ikke véd, hvad Kærlighed er, fordi den ligesom Arbejderklassen kun strengt har maattet lyde det trøstesløse: „du skal”, den hævner sig, saafremt den ikke mættes ved den Føde, der skal nære dens Liv. Kold som et Lig vil den, forinden den selv dør, pine sine Børn tildøde, fordi disse, hvem den har ernæret ved sit Arbejde, nu ikke vil lette den det Arbejde, hvortil den er fordømt for at mætte dem.
Naar Trængslens Tid da kommer, og Menneskene føler Jordens Kulde gennemisne sig, da vil alles Øjne og Øren oplades. Og de vil blive vaer, at de har fortæret Jordens selvvirkende Kraft og forvandlet dens levende Muld til Jordørkenens døde Sand, og at Morgenduggens straalende Perler derfor alt mere og mere omformes til Rimfrostens Glimmer. Fra Gud-Mammonspræster vil det lyde i et tusindstemmigt Kor: „Det er Guds Vilje”.
Men Jorden der kæmper for sit Liv, anklager Mammon-Gudens Menighed, og pegende paa Rimdækket siger den: „Det er det Brød, som Eders Gud har givet Eder til at spise!” -
Men Bogen bør læses i sin Helhed af mange „Til Overvejelse” om, hvad der er vrangt og hvad der er sandt, og hvad der kan gøres for det rette Gudsbegrebs Forstaaelse paa Jorden.
